Gå til indhold
Annonce
Fredericia

Nu kommer krøniken om Fredericia de seneste 50 år: Hvem vil være med til at skrive den?

Slut med syren og sygehuset. Goddag til kanalby og caféer. Meget er ændret de sidste fem årtier. Ny bog skal fortælle historien 1970-2020. Forfatterne har imidlertid brug for hjælp, fortalte de på møde torsdag.
Der mangler en bog om Fredericias historie fra 1970 til i dag. Den udkommer i 2021 og skrives af Museerne i Fredericia, som imidlertid har brug for beretninger og viden fra fredericianerne selv. Derfor inviterede forfatterne til et første idémøde torsdag aften. På lærredet i lokalhistorisk arkiv på Frederik III's Vej vistes der billeder fra de fem årtier. Her Den Ny Lillebæltsbro, som i øvrigt fylder 50 i år. Siden er veje og anden infrastruktur udbygget kraftigt i takt med trafikkens eksplosive vækst. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce