Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fakkeltog for udvisningstruede flygtningebørn

Foto: Michael Svenningsen

Fakkeltog for udvisningstruede flygtningebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 200 gik lørdag eftermiddag i fakkeltog i Jelling til støtte for familien Shamasneh og for flygtningebørn generelt.

Jelling: - Vi beder om, at det snart må komme på mode igen i Danmark at være et ordentligt menneske.

Disse ord fra Helle Alsted Tholstrups velkomsthilsen fik klapsalver med på vejen, da omkring 200 mennesker lørdag eftermiddag samlede sig på Gorms Torv for at gå i fakkeltorv ned til asylcentret. De markerede deres modstand imod, at flygtningefamilien Shamasneh efter otte år i Danmark er truet af tvangsudvisning. Men hun gjorde fakkeltogets målgruppe lidt bredere:

- Tre af faklerne brænder for "vore" særlige flygtningebørn, og resten brænder for alle børns ret til at blive beskyttet. Vi taler ikke om, at nogen skal have særbehandling men om, at alle skal have en fairbehandling, sagde hun.

Vi beder om, at det snart må komme på mode igen i Danmark at være et ordentligt menneske.
Helle Alsted Tholstrup

Glad for fremmødet

Helle Alsted Tholstrup havde på forhånd tænkt, at hun ville være glad, hvis der kom 100 til fakkeltoget.

- Her er nok 200, så jeg er meget glad, sagde hun til Vejle Amts Folkeblad.

Derefter gik deltagerne med fakler hen ad Mølvangvej og ned langs Fårupvej til asylcentret, hvor familien på fem personer bor i en af asylcentrets boliger, der en gang var ældreboliger.

Her var der tale af højskoleforstander på Brandbjerg, Simon Lægsgaard. Hans underliggende tema i talen var balancer og kontraster: Lys og mørke. Julen som lyset og hjerternes fest, men også ensomhedens højtid. Det fællesmenneskelige og det adskilte. Og balancen mellem faklernes lys og deres forblændelse. Han sagde blandt andet:

Vort eget mørke

- På denne årstid fejrer vi længslen efter det fællesmenneskelige, som driver os i alt dét, vi gør. Det er nu, vi skal rumme, for det vi ikke kan rumme, kan aldrig blive vort. Det er en kamp mellem det fælles og uafhængigheden af de andre.

- Det er blevet sådan, at vi skal stå her og tænde lys i fakler for at holde vort eget mørke på afstand. Vi sender mennesker væk til en uvis skæbne og nægter dem adgang til liv. Vi siger, det er nødvendigt. Vi er blevet slaver af nødvendigheden frem for at være menneskelige. Begrundelsen fortaber sig i mørket. Vi er et heldigt folk, der har plads til uenighed. Men alligevel er vi ved at knække over i selvhævdelse.

Må ikke blive bedrevidende

- Men vi skal også forsøge at rumme dem, vi er uenige med. Ellers tager vi ikke deres bekymring alvorligt. I vores stræben efter etiske værdier skal vi kæmpe på to fronter: Dels for familien Shamasneh og for den måde, vi tager imod flygtninge på. Men vi skal også kæmpe for dem, der er bekymrede over dét, de ikke kender. Vi må aldrig blive rettroende og bedrevidende, understregede Simon Lægsgaard.

Efter talen spillede Perry Stenbäck, Henrik Kunz og Peter "Puma" Hedlund, som Perry Stenbäck introducerede som sin læremester og verdens bedste nøgleharpespiller.

Til sidst sang Malak Tumeh for på Jellings hjemstavnssang fra Bredagerskolen: "Rødder og Vinger".

Fakkeltog for udvisningstruede flygtningebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.