Aabenraa Kommune mangler boliger, og flere og flere bor alene. Derfor kommer vi til at mangle endnu flere boliger i fremtiden. Bymidten har brug for mere liv, og det kan et smukt, arkitektonisk byggeri, som passer ind i bybilledet, være med til at skabe. Der skal være plads til begge dele – hvor byggeri og grønne områder mødes og skaber synergi. Dette skal belyses for alle borgere, så det bliver synligt, hvor der er mulighed for at kombinere begge hensyn.

Som pårørende kan jeg udelukkende rose den service, der gives i Aabenraa Kommune, og vi er fuldt tilfredse med det niveau, vi allerede har. Det, jeg mener, vi bør investere i, er personalets arbejdsvilkår. De har ofte meget travlt, og vi har oplevet stor udskiftning blandt medarbejderne. Dette fremmer ikke værdigheden for den enkelte borger – især ikke i forbindelse med de mest personlige plejeopgaver, hvor der naturligt også sker udskiftninger. Derfor bør rammerne og vilkårene for personalet være i top, så der er færre sygemeldinger, og så personalet ikke søger andre veje. Det vil samtidig give mulighed for længere anciennitet på samme arbejdsplads.

Vi skal selvfølgelig støtte så mange mindre events som muligt i hele kommunen. Det er vigtigt for foreningslivet i hele kommunen, og det kan være med til at øge tilflytningen – og det skal vi støtte. Dog behøver det ikke være enten eller, for der bør også være plads til større events. Generelt er kultur en vigtig grundsten i vores samfund. Den afspejler mangfoldighed, fællesskab og ejerskab ude i de forskellige foreninger i hele Aabenraa Kommune.

Hvis det er muligt at etablere et museum, hvor både søfart og Franciska Clausen indgår som centrale temaer, vil det ligge smukt nede ved Kilen – lige ud til vores dejlige fjord. Det vigtigste er, at vi får et nyt museum, så vores historie kan komme ud og leve. Gerne med inspiration fra Bilbao, der investerede i Guggenheim-museet og dermed tiltrækker turister fra hele verden. Vi har en unik kunstner, som verden er ved at få øjnene op for – og hende skal man opleve i Aabenraa, uanset hvor museet placeres.

Vi har et ansvar for kommende generationer, og derfor skal vi investere i deres fremtid. Deres fremtid ligger blandt andet i grøn energi, og derfor skal vi naturligvis afsætte flere midler til grøn energi. På den måde viser vi omverdenen, at Aabenraa Kommune fortsat vil investere i den grønne omstilling. Dermed kan flere virksomheder udefra rette blikket mod Aabenraa og etablere sig med vished om, at vi vil en grøn fremtid.

Vi skal sørge for, at der er de midler, der skal bruges til at fortsætte med pyntningen af vores gågade til højtider – noget, som de turister, jeg har talt med, har været imponerede over. Vi skal støtte op om at gøre det muligt at arrangere flere aktiviteter på gågaden i form af musik, streetfood, torvedage, og madmarkeder, hvor vi bruger større dele af gågaden, så vi kan få mennesker fordelt bedre. At udvikle gågaden handler for mig også om at skabe flere lejligheder i bymidten, hvor Nørreport spiller en afgørende rolle. Her skal vi kombinere grønne arealer og boliger, så endnu flere får lyst til at bruge vores bymidte.

Vi skal investere i vores unge mennesker, hvis Aabenraa Kommune skal udvikle sig. Vi ønsker, at de unge enten bliver her eller vender tilbage efter endt uddannelse. Ved at investere i de unge kan det også betyde, at unge fra andre byer synes, at Aabenraa Kommune er mere attraktiv – og det skal vi helt sikkert udnytte.

Der skal udarbejdes en visionær helhedsplan, som viser både investorer og nuværende virksomheder, at vi tror på Aabenraa Kommunes fremtid. Det vil være med til at styrke og udvikle kommunen. Aabenraa Kommune har et enormt potentiale – hvis vi også tør tage nogle chancer, se fremad og vise, hvordan vi vil udvikle kommunen. På den måde sender vi et klart signal om, at virksomheder ikke skal tøve med at investere i en fælles fremtid for Aabenraa Kommune.

Jeg synes generelt, at vi er på rette vej i Aabenraa, og i Rødekro etableres der et nyt bibliotek og kulturcenter. Derfor skal vi rette blikket mod andre byer, hvor borgerhuse enten skal etableres eller renoveres. Det kunne også gælde forsamlingshusene, som kan fungere som samlingspunkter. Dette kræver dog, at nogle af dem får ekstra midler til at skabe de rette rammer – noget vi bør imødekomme i det omfang, det er muligt. Det vil fremme mere liv og understøtte både kultur, fritid og ikke mindst den sociale dimension, som er vigtig i forhold til bekæmpelse af ensomhed.

Som børnefamilie kan jeg kun tage udgangspunkt i mine egne oplevelser, og jeg oplever ikke, at priserne er for høje. Vi har haft en god oplevelse med vores børn, og personalet har vist høj faglighed – hvilket er alfa og omega i min verden. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat investerer i kompetenceløft for personalet, så deres arbejdsvilkår er i top. Det giver mindre sygefravær og bedre pasning af vores børn, og det mener jeg ikke, vi kan eller må gå på kompromis med. Jeg ser det som en investering i vores børn, hvor uddannede og fagligt dygtige personale er afgørende. Hvis kvaliteten ikke er i top, vil det i endnu højere grad få nye tilflyttere til at fravælge Aabenraa Kommune.

Vi skal ikke øge kommuneskatten. Jeg tror, det vil have den modsatte effekt. Hvis flere flytter fra kommunen på grund af en for høj kommuneskat, kan det få store konsekvenser for vores serviceniveau, da vi vil få færre midler ind via kommuneskatten.

Det økonomiske bør aldrig være motivationen for at tage et job – og slet ikke for at gå ind i byrådet.

Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed. Særligt børn, der kæmper med skoleværing, har brug for en målrettet og tidlig indsats. Når børn i længere perioder ikke møder op i skole, risikerer de at blive hægtet af både fagligt og socialt, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for deres trivsel og fremtidige muligheder. Ved at investere i alle børn – og især dem, der har det sværest – sender vi et klart signal om, at ingen skal efterlades på perronen. Det handler ikke kun om retfærdighed, men også om samfundsøkonomisk fornuft - Når børn får den nødvendige støtte i tide, mindskes risikoen for senere sociale problemer, arbejdsløshed og mistrivsel. En inkluderende skole, hvor alle børn bliver mødt med forståelse og relevante tilbud, er en investering i både individet og fællesskabet.

Jeg kan udelukkende tage udgangspunkt i vores egen oplevelse, hvor vi ikke savnede flere medarbejdere i daginstitutionen, men tværtimod oplevede nærvær og omsorg – med plads til smil.

Der er god grund til at se nærmere på klassestørrelser i folkeskolen. Mindre klasser kan give mere ro, bedre mulighed for differentieret undervisning og styrke relationen mellem lærer og elev – særligt for de børn, der har brug for ekstra støtte. Det er ikke et mål i sig selv at reducere antallet, men snarere et middel til at sikre kvalitet og trivsel. Vi skal prioritere klogt og derfor bør vi målrette indsatsen, hvor behovet er størst.

Vi skal have begge dele – og i et tempo, hvor både borgere og medarbejdere kan følge med. Vi kommer ikke uden om, at teknologien er fremtiden, og der er en grund til, at det kaldes velfærd - teknologi. Derfor skal vores borgere mærke en reel forbedring, hvor personalet får mere tid til hjertepleje – med nærvær i fokus. Jeg tror på, at hvis vi vil passe på vores personale, skal de have hjælp fra netop teknologien. Derfor skal det ikke være enten eller – men både og.

Jeg mener, at der er gode argumenter for at inddrage private aktører i ældreplejen, særligt når det handler om at styrke borgernes frie valg og sikre en mere fleksibel og personlig omsorg. Det er vigtigt, at ældre har mulighed for selv at vælge, hvem der skal hjælpe dem i hverdagen – og her kan private leverandører være et værdifuldt supplement til den kommunale indsats. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at kvaliteten og kontinuiteten i plejen ikke må lide under en øget konkurrence. Det kræver klare rammer og tilsyn, så både offentlige og private aktører lever op til samme høje standarder og service niveau, hvor værdighed er vigtigt!

Det er vigtigt at holde fast i den ældres ret til at bestemme over eget liv og få en værdig behandling. Hvis en ældre – efter eget ønske – ikke vil tage imod det tilbudte, skal vedkommende heller ikke tvinges til det. Det er også værdighed.

Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og styrke livskvaliteten. Samtidig er det vigtigt at fastholde investeringer i forebyggelse, da det kan reducere antallet af sygdomstilfælde og på sigt spare både borgerne og kommunen for store udgifter. Ved at prioritere både genoptræning og forebyggelse skaber vi et sundhedssystem, der støtter borgerne hele vejen – fra forebyggelse til rehabilitering.

Vi skal sørge for, at den tunge trafik ledes uden om byen, og at der sker fartreduktion i bymidten. Bybussen kan eventuelt køre via Madevej og rundt om Løvbjerg til busstationen, hvor den ligger i dag. Dette vil gøre bymidten mere tilgængelig for gangbesværede og indbyde til øget brug af Genforeningshaven.

Fortætning bør ikke være et mål i sig selv, men en mulighed der skal vurderes ud fra lokale forhold, behov og hensyn til både miljø, livskvalitet og langsigtet planlægning.

Det er vigtigt, at vi stopper op og overvejer behovet for flere solceller og vindmøller i lyset af de projekter, der allerede er planlagt.

Vi har et ansvar for kommende generationer. Derfor skal vi hele tiden forholde os til, at CO2-aftrykket skal være så lavt som muligt. Jeg ser det som en investering i vores børn og deres fremtidige generationer. Det er et ansvar, som den nuværende generation skal tage på sig.

Børnetallene falder, og derfor er jeg ret sikker på, at skoler og daginstitutioner vil tage imod flere børn med kyshånd. Derfor skal vi fortsat have fokus på udvikling og vækst i hele Aabenraa Kommune.

Vi skal værne om vores naturligt etablerede natur, som var her længe før os, og derfor skal vi bygge med respekt for den og hele vores kommende generation.

EU’s udbudsregler forbyder diskrimination på baggrund af oprindelsesland. En kommune må derfor ikke udelukke leverandører eller varer alene fordi de kommer fra Israel – medmindre der foreligger en EU-sanktion, hvilket ikke er tilfældet. Dette gør der eksempelvis for Rusland, hvor kommuner og andre offentlige ordregivere i EU lovligt må udelukke russiske virksomheder fra offentlige udbud jf.

Støtte til kunst og kultur er en investering i fællesskab, identitet og livskvalitet. Når vi prioriterer kunstneriske og kulturelle initiativer, styrker vi rum for møder mellem mennesker på tværs af alder, baggrund og interesser. Det bidrager til en levende og attraktiv kommune, hvor både borgere og besøgende føler sig velkomne og inspirerede.