Du skal stemme på mig, fordi Kolding fortjener en kommune, der bygges op – og hvor der er sammenhæng i det, vi gør. Efter mange år med forfald af fx svømmebade og veje og udhuling af velfærden har vi de seneste fire år fået sat en ny retning: vi har styrket velfærden, skabt udvikling og sat gang i infrastrukturen. Det arbejde skal fortsætte. Jeg vil bygge videre på de resultater og sikre en kommune, hvor velfærd, fællesskab og faglighed er i centrum – med omtanke for klimaet, fokus på bæredygtighed og grøn mobilitet. Jeg vil gøre det lettere at vælge grøn transport: gratis busser for børn, unge og ældre, flere direkte ruter og flexbusser til normal takst, hvor den faste bus ikke kører. Kolding skal udvikles indefra og ud – med liv i bymidten, og centerbyer og landsbyer som stærke lokalsamfund. Vi tør tænke nyt og satse stort – og jeg arbejder for dygtige løsninger, der hænger sammen. Slut med halve beslutninger og løsninger, der ikke gør det. Derfor: Stem på mig.