Er du enig med Birgitte Vinding?

Del kandidaten

Birgitte Vinding

Selvstændig, sherif, omsorgshjælper

Borgerlisten

Derfor stiller jeg op til valget

Mit mål er at passe godt på uerstattelige værdier - landdistrikter, landskaber, horisont, kulturarv, naturarv, sjælefred - i tide. Lyder det banalt? Det er det desværre ikke. Pengefolk og østdanske projektmagere har de senere år grådigt har kastet sig over vores landdistrikter for at etablere solcelleanlæg og víndmølleanlæg. Ny lovgivning vil snart gøre det endnu værre. Vi har brug for et stærkt byråd, der siger fra over for regeringen og klimaindustrien. Jeg vil gerne stille mig i forreste linje, og jeg tager de tæsk, der følger med. Jeg siger JA TAK TIL KERNEKRAFT i stedet for sorte kinesiske glasplader i det åbne land. Jeg mener, at vi i Ringkøbing-Skjern i højere grad skal påvirke politikken på landsplan for derigennem at sikre levedygtige landdistrikter OG en stærk, stolt og samlet kommune i udvikling. Jeg vil arbejde for at genoprette borgernes tillid til byrådet. Vi skal have åbenhed, ordentligt og gennemsigtighed i alle politiske beslutninger.

Politisk karriere

Erhvervskarriere

Selvstændig · Stauning Fiskesø

Uddannelse

Journalist · Danmarks Journalisthøjskole

Der er plads til flere solceller og vindmøller i kommunen

Birgitte Vinding uddyber:

Borgerlisten siger JA TAK til kernekraft og NEJ TAK til flere vindmøller og solceller i det åbne land. Vi skal passe godt på vores uerstattelige værdier: Vidtstrakte landskaber, horisonten, livet i landdistrikterne, fællesskabet, foreningslivet, mulighed for stilhed. Sjælefred. Solceller og vindmøller er en trussel mod alt dette. Desuden optager særligt solceller enorme arealer og giver kun et ringe "udbytte" - det er både dumt og skadeligt. I Borgerlisten er vi bekymrede for de langsigtede konsekvenser af særligt solceller. Der vil selvsagt komme et massivt affaldsproblem, når 40.000 hektar solceller engang skal fjernes igen. Vi frygter desuden forurening af de øverste jordlag som følge af nedsivning af bly og kemikalier, og at de potentielt kan blive vores børns og børnebørns Cheminova. Vi har to undtagelser: 1) Hvis et sogn er enig om at ønske et fælles VE-anlæg, så vil vi ikke stille os imod. 2) Hvis en lodsejer ønsker et VE-anlæg på egen matrikel OG ved egen bopæl.

Vi skal arbejde på at få endnu flere turister til kommunen.

Birgitte Vinding uddyber:

Turisme er en vigtig indtægtskilde for kommunen. Flere turister betyder flere besøgende på overnatningssteder og restauranter, ved attraktioner og i butikker - hvilket skaber arbejdspladser og understøtter lokal erhvervsudvikling. Derfor skal vi tiltrække endnu flere turister, vi skal have endnu mere fokus på helårsturisme og vi skal styrke turismen i de indre dele af kommunen. Der er et meget stort potentiale i at udvikle turismen indenfjors, f.eks. med natur,- kultur, - og oplevelsesturisme (cykling, fiskeri, gårdbesøg, naturvandringer, lokale fødevarer mm.). Desværre har Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Museer i en årrække nedprioriteret den kulturarv, der ikke er kystnær. Rakkerhuset, Dejbjerg Jernalder og Bundsbæk Mølle er blandt eksemplerne. Den udvikling skal vendes, så den indre del af kommunen ikke tømmes for kulturarv og dermed for attraktioner for både lokale og turister.

En folkeskole skal lukkes, når den har færre end 60 elever

Birgitte Vinding uddyber:

Nogle børn og voksne trives bedst i trygge og mindre rammer, som en lille skole kan tilbyde. Hver gang man lukker en landsbyskole, forsvinder et frit valg for børn, forældre og personale. Ved at bevare de små skoler, slipper børnene for mange timers ventetid og lange transporttider i bus. I Borgerlisten ønsker vi at udvikle, ikke afvikle landdistrikterne. En lokal skole gør det mere attraktivt for unge familier at bosætte sig i en landsby. Hvis skolen forsvinder, så svækkes landsbyen, fordi flere flytter fra den og færre flytter til den. Landsbyskolen er ofte et samlingspunkt for hele lokalsamfundet - den bruges til fritidsaktiviteter, møder og arrangementer. Hvis en landsbyskole lukker, så forsvinder et vigtigt mødested.

Der bør lukkes flere små plejehjem

Birgitte Vinding uddyber:

Skal alt virkelig centraliseres? SKAL vores gamle og svage samles i store centre? NEJ - ikke hvis det står til mig. Jeg arbejder som fast afløser (omsorgshjælper) på Stauning Friplejehjem, og oplever, at beboerne trives i mindre og overskuelige rammer. Det er - som alle øvrige steder - en forudsætning med dedikeret personale og god og tydelig ledelse. Mennesker, der på grund af alder eller sygdom har behov for at bo på et plejehjem, er ligeså forskellige som alle andre. Nogle trives under større forhold, andre vil helst bo mindre og mere hjemligt. Vi skal holde fast i friheden til vælge den boform, der passer den enkelte bedst. I Borgerlisten ønsker vi at udvikle, ikke afvikle landdistrikterne. Små plejehjem ligger typisk i landsbyerne, og er med til at skabe liv, lokale arbejdspladser og fællesskab.

Kommunen skal bruge flere penge på at tiltrække flere events og kulturelle projekter som film, cykelløb, Royal Run og lignende.

Birgitte Vinding uddyber:

Kommunen skal afsætte penge på budgettet til at tiltrække events, der har en dokumenteret positiv effekt for kommunens indbyggere. Der skal ikke afsættes flere penge end i dag.

Kommunen skal fortsat tilbyde gratis parterapi til borgerne

Birgitte Vinding uddyber:

Hvis der er et eller flere børn i forholdet, så vil det være både kærligt, fornuftigt og en økonomisk sund investering at give forældrene en håndsrækning i tilfælde af konflikt. Parterapi kan ikke alene være relevant i et ægteskab, men også i forbindelse med skilsmisse. Af hensyn til børnene er det vigtigt, at man ved skilsmisse kommer godt fra hinanden. Udgangspunktet skal være børnene og deres trivsel og udvikling. Parterapi kan understøtte, at forældrene skaber trygge rammer for børnene - sammen eller hver for sig. Hvis der IKKE er børn i forholdet, så skal kommunen IKKE tilbyde gratis parterapi.

Kommunen skal tilbyde gratis adgang til idræts- og kulturfaciliteter for unge under 25 år.

Birgitte Vinding uddyber:

I den bedste af alle verdener, så ville der være gratis adgang til al sport, så økonomien ikke er en hindring for, at alle børn og unge kan dyrke (mange) forskellige sportsgrene. Det samme gælder i øvrigt for alle øvrige aldersgrupper. MEN vi kan kun bruge pengene én gang! Set i det lys, så skal vi glæde os over, at rigtig mange børn og unge allerede dyrker en eller flere slags idræt, og - mener jeg - reservere kommunal støtte (gratis adgang) til de familier, der er har et reelt økonomisk behov.

Kommunen skal droppe økonomisk støtte til eliteklubber og i stedet give pengene til breddeidrætten

Birgitte Vinding uddyber:

Både eliteklubber og breddeidræt er vigtige - og de er hinandens forudsætninger. Derfor skal begge understøttes af de fællesskabets pengekasse (kommunekassen) - det er penge, der kommer godt igen. Eliteklubber er lokale samlingspunkter og styrker sammenhængskraften i hele kommunen. Desuden skaber eliteklubberne forbilleder, der motiverer børn og unge til at dyrke sport og leve sundt. Endelig så samarbejder mange eliteklubber med breddeklubberne, og er dermed med til at løfte hele idrætsmiljøet.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Birgitte Vinding uddyber:

Grundlæggende synes jeg, at den kommunale service er fin, og at den løftes af dygtige mennesker. Vi skal IKKE betale mere i skat.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Birgitte Vinding uddyber:

Det vil til enhver tid være at foretrække at sænke kommuneskatten. Men jeg har - helt ærligt - ikke det fulde overblik over de kommunale budgetter, og hvordan lagkagen bliver skåret. Det er, mener jeg, en forudsætning, når man foreslår skattenedsættelser.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Birgitte Vinding uddyber:

Vederlaget (lønnen) må aldrig blive den afgørende årsag til, at man stiller op til byrådet. Jeg ser derimod gerne, at hvert eneste medlem af byrådet er drevet af engagementet og ønsket om at gøre en forskel. MEN... Det er helt rimeligt, at de mennesker, der lægger mange arbejdstimer i at skabe en god og velfungerende kommune, får et vederlag for indsatsen. Den tid, de bruger, går jo fra andet, der sandsynligvis er lønnet.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Birgitte Vinding uddyber:

Det er et træls spørgsmål, fordi det indeholder den falske modsætning, at hjælpen til én gruppe børn vil gå ud over indsatsen for en anden gruppe børn. Sådan behøver det ikke at være. En af Borgerlistens mærkesager er, at mennesker med særlige behov skal mødes med forståelse. Dette gælder i høj grad udfordrede børn. Både de og deres familier har brug for kærlig, professionel og - ikke mindst - rettidig hjælp. MEN denne indsats skal ikke gå ud over hjælpen til de øvrige elever. Den ekstra indsats til særligt udfordrede børn (og deres familier) kan finansieres på anden måde, f.eks. ved administrative besparelser. Derfor har jeg svaret "hverken-eller".

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Birgitte Vinding uddyber:

Det vigtigste er, at der er så mange omsorgspersoner i dagsinstitutionerne, at børnenes hverdag ikke bliver "opbevaring", men derimod et rart miljø, hvor de trives, og hvor der er tid til nærvær og omsorg, leg og læring. Det handler om børnenes trivsel - og det handler om hele familiens trivsel. Når forældrene trygt kan aflevere deres børn om morgenen, så kan de med ro i maven passe deres arbejde. Tilstrækkelig med personale er en investering i både børn, familier og fremtid.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Birgitte Vinding uddyber:

I dag må der være op til 28 elever i en klasse...det er rigtig mange. Særligt hvis der er uro eller hvis indeklimaet er dårligt. Det vil være fornuftigt at sænke tallet til ca. 20, og dermed give eleverne bedre mulighed for at modtage læring og for ro og fordybelse. Pengene kan tages fra besparelser i administrationen eller fra det massive kommunale tilskud til Naturkraft.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Birgitte Vinding uddyber:

Endnu et spørgsmål, der rummer en falsk modsætning. Det er faktisk muligt BÅDE at prioritere flere varme hænder OG mere velfærdsteknologi. Det ene er ikke det andets modsætning. NÅ MEN.... Forestil jer, hvis man engang havde sagt nej til "støvsugning`, "træk og slip" eller en kørestol, fordi det på daværende tidspunkt var en ny teknologi. Nej - vel? På samme måde med ny (og måske endnu ukendt) velfærdsteknologi. Lad os være åbne over for det hele og vurdere fra gang til gang, om det er relevante tilbud for vores ældre medborgere. I de tilfælde, hvor den ældre bor i eget hjem, skal han eller hun naturligvis have det afgørende ord. Generelt er det vigtigt, at vi er åbne over for velfærdsteknologi, så vi kan FRIGIVE varme hænder (husk - at der følger kloge hoveder med) i ældreplejen. De kommende ti år vil der komme langt flere ældre end i dag og det vil blive en udfordring af skaffe tilstrækkelig med personale - derfor skal vi lade teknologien hjælpe os mest muligt.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Birgitte Vinding uddyber:

Et eksempel på "private aktører" er friplejehjem. Vi skal sikre gode rammer, så de fortsat kan eksistere, og så vores ældre får frihed til at vælge mellem et kommunalt og et privat plejehjem. Det vigtigste er, at vores ældre medborgere har det godt, og at de kan få rettidig og kvalificeret hjælp efter behov. Alle har godt af at blive udsat for konkurrence - det skærper ens egen indsats. Det gælder også i ældreplejen.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Birgitte Vinding uddyber:

Ældre har ret til at bestemme i eget hjem. Naturligvis har de det. Hvis et menneske ikke ønsker en robotstøvsuger, så er det hans eller hendes beslutning. Kommunen skal ikke tvinge udstyr ind i et hjem mod borgerens ønske. Heller ikke selvom det er praktisk, og kan frigive timer til anden form for hjælp. Kommunen kan argumentere for sin sag (robotstøvsuger), men beslutningen ligger hos den, der bor i boligen.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Birgitte Vinding uddyber:

Genoptræning er vigtigt. Forebyggelse er vigtigt. Man skal altid bruge skatteydernes penge klogt. I det konkrete tilfælde udelukker penge til det ene ikke penge til det andet. Spørgsmålet lægger dog op til det modsatte - derfor har jeg svaret "hverken-eller".

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Birgitte Vinding uddyber:

Det er vigtigt med god infrastruktur i vores bymidter. En god infrastruktur er grundlaget for at skabe liv og for at flest mulig (også f.eks. ældre og gangbesværede) kan handle i de lokale butikker. Når det er nemt og trygt at komme til byen og bevæge sig rundt - uanset om det er i bil, på cykel eller på gåben - så styrker det handelslivet, caféerne og det sociale liv. Mange lokale butikker er udfordret af internethandel. Vi skal ikke gøre det sværere for dem, ved at gøre det sværere for deres kunder at komme hen til butikken og parkere tæt ved den.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Birgitte Vinding uddyber:

Som mennesker har vi forskellige ønsker til, hvor og hvordan vi vil bo - afhængig af hvem vi er, og hvilken fase i livet, vi er i. Kommunen skal, mener jeg, skabe gode rammer for både by og land, så vi frit kan vælge, hvor vi vil bo. En fortætning i byerne kan være den rigtige løsning for nogle, men må ikke være eneste løsning, og den må ikke stå i vejen for at udlægge nye områder til boliger.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Birgitte Vinding uddyber:

NEJ TAK - kommunen har hidtil gjort mere end rigelig for at gennemtrumfe flere solceller og vindmøller i det åbne land på trods af lokal modstand og store konsekvenser for de berørte områder. Ja tak til solceller på tage af større bygninger. Ja tak til energifællesskaber i sognene, såfremt energikilden er f.eks. solceller på tage eller jordvarme under sportspladsen.

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Birgitte Vinding uddyber:

Vi skal huske proportionerne i klimadebatten. Det giver IKKE mening, at kommunerne bruger indbyggernes penge på at bygger MARKANT dyrere for at sikre et lavt CO2-aftryk, når flytrafikken aldrig har været tættere, når der ikke stilles samme krav til byggeri i lande omkring os, og når vi importeret enorme mængder solceller fra Kina, produceret under forhold, hvor ingen kender CO2-udledningen. Vi skal tænke klimavenligt og bæredygtigt. Vi skal ikke tro, at byggeri er isoleret fra resten af verden. Vi skal bruge vores sunde fornuft - og borgernes penge med omtanke.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Birgitte Vinding uddyber:

Ja tak til fortsat vækst! En kommune med vækst og i udvikling er en kommune med fremtid - og det betyder naturligvis, at der kommer mere aktivitet, flere børnefamilier og lidt mere trafik. Vi har plads til flere børn i vores skoler og vores dagsinstitutioner. Vi har boliger og arbejdspladser. Og trafikken skal naturligvis styres klogt, så vækst og trivsel kan gå hånd i hånd. Vi skal ikke være bange for udvikling - vi skal blot sørge for at forme den.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Birgitte Vinding uddyber:

V skal passe på vores natur, vores landskaber og vores grønne områder. MEN der er tåbelige eksempler på "naturbeskyttelse", hvor der reelt ikke er tale om natur, og hvor reglerne står i vejen for en beskeden ændring, der har stor betydning for borgerne. 1) En grund i Skjern, udlagt og købt som byggegrund og som der i 20 år er betalt ejendomsskat for, må ikke bebygges, fordi det vil komme i vejen for en skovbyggelinje. Eksempel: Stauning Sogn ønskede en lille badestrand ved fjorden til glæde for både lokale og turister. Men nej. Naturbeskyttelsesregler og diverse lovgivning stod i vejen - også selvom badestranden blot ville optage af en brøkdel af Staunings samlede areal ud til fjorden. Eksempel: Velling ønsker en lille havn. Det er ikke muligt pga. "beskyttelse af grønne områder" mm. Omvendt oplever vi, at alle hensyn til "grønne områder" bliver tilsidesat, når det handler om etablering af solceller og vindmøller. Ny lovgivning forstærker dette. Grøn fornuft - tak!

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Birgitte Vinding uddyber:

Det hidtidige byråd har været dygtige til IKKE at lytte til indsigelser fra borgerne. Det gælder f.eks. i forhold til underskriftsindsamlinger og til vedvarende protester over VE-anlæg.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Birgitte Vinding uddyber:

Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune skal være mere aktivistisk og boykotte varer fra bestemte lande, så vil mange lande være relevante på listen. I toppen ligger Kina, der producerer solceller under slavelignende forhold. Dette har dog ikke stået i vejen for det hidtidige byråds store ønske om at importerede solceller fra Kina skal dække store arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Birgitte Vinding uddyber:

Der er forskel på kunst og kultur. Jeg glæder mig over kunst i det offentlige rum, men det skal indkøbes privat eller ved hjælp af f.eks. fonde. Kommunen skal ikke bruge andre folks penge på indkøb af dyr kunst eller designermøbler. Kultur er f.eks. vores folkebiblioteker og foreningsliv. Det mener jeg, at kommunen fortsat skal understøtte.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Birgitte Vinding uddyber:

Igen er formuleringen af spørgsmålet problematisk: Flygtninge og indvandrere kategoriseres under ét, selvom der er stor forskel på de to grupper. Jeg vælger deres at svare "Hverken-eller", fordi svaret ikke er så entydigt, som spørgsmålet lægger op til - og i øvrigt dele mit svar i to. 1) Flygtninge kan på sigt blive en ressource for lokalsamfundet, HVIS integration lykkedes og HVIS den enkelte flygtning er indstillet på at tage både sprog og kultur til sig. Lokalsamfundet skal bidrage med åbne arme og forsøge at inkludere flygtningene i fællesskabet. 2) Indvandrere har aktivt tilvalgt Danmark. og kan blive en virkelig stor ressource - ikke mindst i landdistrikterne. Vi har heldigvis mange eksempler på, at indvandrere (f.eks. tyskere) gør en indsats for at tilegne sig dansk sprog og kultur, og de ønsker at blive en del af det lokalsamfund, de har bosat sig i.