Gå til indhold
Del kandidaten
Cassandra James
Ledig
Alternativet

Derfor stiller jeg op til valget

En stemme på mig er en stemme for dem, der ikke selv kan tage del i valget: naturen og børnene. De er vores nutid og vores fremtid. Vi kommer ikke udenom at passe bedre på vores natur - det handler både om overlevelse og livskvalitet. Folk flytter til vores smukke kommune for naturens skyld: men hvad er naturen uden liv? Sundet er dødt og fyldt med fedtemøg, og skovene, der mest er til for tømmer, er uden megen biodiversitet. Svendborg bruger alt for få penge på naturbeskyttelse, og det skal der laves om på. Børn har ret til en god barndom, hvor de ikke udsættes for offentlig omsorgssvigt. For lav kvalitet i daginstitutionerne pga. for lidt og uuddannet personale. Mange timer tilbragt i de institutioner sammenlignet med andre lande. For få lærere og en sparedagsorden forklædt som inklusion i skolen. Ulig adgang til kultur- og fritidstilbud. Desværre ser vi nu stigende skolevægring, mistrivsel og ensomhed. Jeg vil kæmpe for, at kommunen ser trivsel som en investering.

Tillidsposter
2024-2025 · Tillidsmandssuppleant · Social- og Boligstyrelsen
2011-2013 · Tillidsmandssuppleant · Nyboder Skole
Erhvervskarriere
2021-2025 · Fuldmægtig · Social- og Boligstyrelsen
2019-2021 · Projektmedarbejder · Klinisk Udvikling · Odense Universitetshospital
2007-2016 · Lærer · Skoler i Københavnsområdet
Uddannelse
2016-2018 · Cand.soc. i Uddannelsesvidenskab · Aarhus Universitet
2003-2007 · Professionsbachelor · Lærer · N. Zahles Seminarium
1
Parkeringen i Svendborg skal gøres billigere for at styrke detailhandlen.
Cassandra James uddyber:
Svendborg er i forvejen en bilby, hvilket er ucharmerende og forurenende. Ressourcerne skal i stedet bruges på at give bedre adgang til Svendborg med offentlig transport, god cykelparkering, bedre og flere cykelstier og understøttelse af delebilsordninger.
2
Der skal bygges en ny færge til Drejø og Skarø.
Cassandra James uddyber:
Der bør sættes en elfærge ind for at mindske CO2-, partikel- og støjforurening.
3
Store ejendomsprojekter skal først i rækken, når kommunen behandler byggetilladelser.
4
Der skal etableres et storcenter i det nordlige Svendborg – et såkaldt aflastningscenter.
Cassandra James uddyber:
Svendborgs charme ligger især i gågaden. Det skal understøttes frem for at udsættes for risikoen for færre kunder. Livet i bymidten er et trækplaster for Svendborg, og de små butikker i byen har ikke brug for at blive presset. Brug i stedet ressourcer på at styrke bymidten med kultur og fællesskabende arrangementer.
5
Udvikling af Svendborg by skal prioriteres højere end kommunens yderområder.
Cassandra James uddyber:
Selv om det er vigtigt med en attraktiv bymidte i Svendborg, så er en stor del af kommunens attraktion også de små bysamfund i yderområderne. Nærhed, naturen og særlige miljøer omkring hjemmepasning af børn og friskolerne er trækplastre til kommunen og skal understøttes lige så vel som Svendborg by.
6
Der skal opføres et boligområde ved Ørbækvej, selv om det grænser op til et erhvervsområde.
Cassandra James uddyber:
Svendborg mangler arbejdspladser og er i forvejen under kritik for ikke at være erhvervsvenlig. Vi skal ikke sætte yderligere forhindringer op for erhvervslivet.
7
Folkeskolerne skal tilføres ekstra penge.
Cassandra James uddyber:
Folkeskolerne er udsultede med for få lærere og en spareøvelse forklædt som en inklusionsreform. Lærerne får stress, og flere og flere børn mistrives og får endda skolevægring. Midler brugt på menneskers - ikke mindst børns - trivsel er en medmenneskelig og samfundsmæssig forpligtelse. Det skal desuden ses som en investering, som på sigt gør, at der spares penge på sygefravær og behandlingssystemet.
8
Der skal bruges 40 mio. kr. på at fritlægge Kobberbækken i Svendborg.
Cassandra James uddyber:
Svendborg Kommune bruger i forvejen meget få midler på naturen og har lav biodiversitet. Dette projekt ville kunne bidrage til at forbedre naturen. Derudover er vi nødt til at klimatilpasse, og fritlægning af Kobberbækken kan mindske risikoen for oversvømmelser.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Cassandra James uddyber:
Kommunen har mange udfordringer, som en lille ekstra indbetaling fra os hver vil hjælpe på: klimatilpasning, naturbeskyttelse, og et udhulet velfærdssystem.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Cassandra James uddyber:
Størrelsen på vederlaget gør, at man lige overvejer en ekstra gang, om det er det værd at stille op. Kommer jeg til at stille mig selv økonomisk dårligt? Medlemmer af kommunalbestyrelsen skal ikke være super vellønnede, men lønnen bør hamle op med lignende arbejde. Kun på den måde kan vi få et mangfoldigt udvalg af dygtige kandidater.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Cassandra James uddyber:
Der skal ikke flyttes ressourcer fra øvrige elever til særligt udfordrede børn. De øvrige elever er selv udfordrede af for få lærere, store klasser og en underfinansieret inklusionsreform. Der skal derimod sikres FLERE ressourcer til skolerne, så alle elever får en skolegang, der understøtter deres positive udvikling.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Cassandra James uddyber:
Nærvær i relationen til det enkelte barn er afgørende for barnets udvikling på alle områder. Nærvær til børnene en uomtvistelig forpligtelse og kan også ses som en investering, der vil give færre udgifter til behandling af mistrivsel hos både børn, unge, personale og forældre.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Cassandra James uddyber:
Nogle klasser er for store, hvilket udfordrer både undervisning, støjniveau, plads til udfoldelse og indeklima. Ordentlige forhold for eleverne og lærerne mindsker udgifter til fx sygemeldinger og vikarer, skolevægring og andre afledte effekter. Mindre klasser skal derfor ses som en investering.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Cassandra James uddyber:
Velfærdsteknologi kan understøtte de varme hænder, således at de ansatte får frigivet tid og overskud til nærvær og omsorg.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Cassandra James uddyber:
Der skal være en mangfoldighed i udbuddet af ældrepleje. Men der skal presses på fra kommunal side for, at lovgivningen sikrer ens (og høje) standarder for basal pleje. Private og kommunale aktører kan så differentiere sig i, hvad de tilbyder udover det basale så som specialiseringer i bestemte målgrupper (fx demens) eller fokus på bestemte aktiviteter så som natur- eller musikterapi.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Cassandra James uddyber:
En robotstøvsuger er fin i hverdagen og kan frigive tid til andre ting. Men den kommer ikke ind i hjørnerne og kan derfor ikke udskifte en hjemmehjælpers støvsugning helt.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Cassandra James uddyber:
Vi skal have færre biler i Svendborg by, men alternativer til bilismen skal sikres. Der skal være bedre adgang for fodgængere ind til byen, mere offentlig transport og bedre cykelstier og cykelparkering. Der er brug for en helhedsorienteret plan for at komme bilismen i Svendborg til livs, så borgere og erhvervsdrivende ikke lider unødigt under det.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Cassandra James uddyber:
Mennesker fylder meget, så frem for at fortrænge naturen endnu mere, kan vi i stedet bo tættere og mere klimavenligt. Kommunen kan fx give bedre muligheder for at opdele større huse i mindre boenheder, være mere fleksible i tilladelser til tinyhouses i almindelige boligområder, omdanne tidligere industribygninger til boliger (frem for rive ned og bygge nyt) og give tilladelse til husbåde.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Cassandra James uddyber:
Solceller på tagene frem for jernmarker. Derudover er en vej til klimaneutralitet at inddrage borgerne, så de har reel indflydelse og medejerskab i lokale projekter.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Cassandra James uddyber:
Kommunen skal absolut ikke bidrage til forurening, men derimod gå foran med et godt eksempel. Et lavt CO2-aftyk er ikke luksus, men en nødvendighed.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Cassandra James uddyber:
Kommunen har brug for flere og et mere mangfoldigt udbud af arbejdspladser. Men der skal ikke være vækst for enhver pris: grøn innovation og social forandring skal være drivkræften i en bæredygtig udvikling af erhvervslivet i Svendborg Kommune.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Cassandra James uddyber:
Der bliver brugt meget få penge i Svendborg Kommune på naturbeskyttelse sammenlignet med andre kommuner. Det skal der gøres noget ved.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Cassandra James uddyber:
Det er meget vigtigt, at kommunen støtter den lokale kunst og kultur, at deltagelse i kultur understøtter fællesskab og trivsel. I Svendborg Kommune har vi mange frivillige kræfter, som bidrager til kommunens berømte og sprudlende kulturliv, og de skal naturligvis have en økonomisk håndsrækning fra kommunen. Selv om mange af arrangementerne bliver drevet af frivillige, er der stadig brug for økonomi til at få stablet de kulturelle oplevelser på benene.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Cassandra James uddyber:
Flygtninge og indvandrere skal ses som mennesker med ressourcer. Hvis de ikke allerede er i job, bør kommunen lave en grundig undersøgelse af deres færdigheder, uddannelse og erhvervserfaring. Mange har kvalifikationer, der er efterspørgsel efter, så kommunen skal hjælpe dem til at finde et sted, hvor deres kompetencer kan bruges. Folk fra andre lande end Danmark kan desuden inspirere med andre måder at gøre og se tingene på og bidrager på den måde til at udvide vores perspektiv og understøtte udviklingen.