Gå til indhold
Del kandidaten
Celine Lind Jakobsen
Byrådsmedlem & stud.cand
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for at sikre et sundhedsvæsen med ansvar og nærhed. Ingen skal vente unødigt på behandling, og alle borgere skal mødes med respekt - ikke med bureaukrati. Jeg vil have kortere ventelister, stærkere psykiatri og flere praktiserende læger i hele regionen. Jeg tror på frihed til selv at vælge, på samarbejde mellem offentlige og private aktører og på, at vi skal bruge pengene klogt, ikke bare flere af dem. Samtidig skal Region Østdanmark tage ansvar for klima og miljø - med grøn drift, energirenoveringer og renere vand - men uden symbolpolitik. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at konservativ styring giver et stærkere sundhedsvæsen for alle - og fordi jeg vil sikre, at vores region er et trygt sted at være medarbejder, patient og pårørende.

Politisk karriere
2023-nu · Byrådsmedlem · Fredensborg Kommune
2023-nu · Medlem af Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget · Frederiksberg Kommune
2023-nu · Medlem af Social og Sundhedsudvalget · Fredensborg Kommune
2023-nu · Medlem af udvalget for fastholdelse og rekruttering
2022-nu · Medlem af Ungeudvalget
Tillidsposter
2025-nu · Bestyrelsesmedlem · Det Konservative folkeparti; Nordsjællands storkredsbestyrelse
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi skal ensarte og forbedre responstider i hele regionen, så forskellen mindskes. Vi skal sikre Danmarks bedste responstider i alle dele af regionen.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi skal fortsat have et gratis og nært sundhedsvæsen, med fri og nem adgang til egen læge, uden gebyrer for almindelig lægehjælp.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
I de tilfælde, hvor det giver mening for patienten. Vi skal understøtte de digitale løsninger, der gør det nemmere at være patient, men vi skal fastholde den fornødne nærhed og personlige kontakt.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi konservative ønsker at udbygge sundhedshuse i mange kommuner for tryghed og lokal tilgængelighed. Nærhed er et kerneprincip.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi skal styrke ambulanceområdet i hele regionen, og sikre Danmarks bedste responstider i alle dele af regionen.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi skal bevare og styrke regionale busser og lokalbaner – også i tyndt befolkede områder, fordi de binder regionen sammen. Effektivitet er vigtigt, men ikke på bekostning af sammenhængskraften.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Opgaven skal altid løses der, hvor det giver den bedste og hurtigste behandling. Regionen skal indgå langsigtede partnerskaber med flere private aktører. Effektivitet og kvalitet vægter, ikke blot pris.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Der skal være et naturligt fokus på de effektrive, og brede behandlinger - Fordi flest mennesker har behov for dem. Men vi skal aldrig udelukke vigtig specialbehandling.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi skal prioritere børne-og ungdomspsykiatrien - også selvom det midlertidigt kan gå udover andre områder.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Vi foreslår nye aflønningsformer. Løn skal afspejle særlige rekrutteringsudfordringer både inden for specialer og geografi.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Regionen skal sikre styring, nærhed og innovation - ikke bureaukrati.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Ønsker kun regionsklinikker som nødløsning og at de straks skal overdrages til almindelig praktiserende læge, hvis muligt. Jeg foretrækker privatpraktiserende læger.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Kræftpakkerne er en kæmpe succes, og kræft skal fortsat prioriteres højt. Der skal sættes en særlig indsats ind for at nå 100% målsætning.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Der skal sikres flere praktiserende læger til lægedækningstruede kommuner i hele regionen.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Jeg ønsker en grøn og ansvarlig region, hvor klimaindsatsen gør en reel forskel - ikke blot symbolpolitik. Vi foreslår energirenovering af bygninger, solceller på hospitaler, mere genbrug af udstyr og elbiler i driften. Men vi skal undgå unødvendige, bureaukratiske klimaafgifter og initiativer uden dokumenteret effekt. Der skal være balance mellem klimaansvar og sund forvaltning af patientmidler.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Celine Lind Jakobsen uddyber:
Ja, der skal være bøde ved udeblivelse fra konsultation eller operation uden afbud” som udtryk for respekt for fællesskabets ressourcer – dog med undtagelse af børne- og psykiatriområdet.