Jeg stiller op, fordi jeg brænder for mennesker. Alt for mange oplever at blive mødt af systemer før medmennesker, og det ønsker jeg at ændre. Jeg vil arbejde for en region, hvor psykiatrien prioriteres langt højere både for børn, unge og voksne. Ingen skal vente i månedsvis på hjælp, og ingen skal stå alene i en svær tid. Vi skal skabe mere nærvær i sundhedsvæsenet, bedre sammenhæng mellem behandling og hverdag og sikre, at personalet har tid og tryghed til at gøre deres arbejde ordentligt. Jeg tror på, at varme hænder og kloge hoveder skal gå hånd i hånd, og at vi med de rette prioriteringer kan skabe en region, der rummer os alle også når livet gør ondt. Derfor stiller jeg op for SF, fordi jeg vil være en stemme for dem, der ofte ikke bliver hørt.