Jeg ønsker, at vores børn kan vokse op i en by med fantastiske folkeskoler og daginstitutioner, hvor man som børnefamilie har gode rammer og et trygt nærmiljø. En kommune, hvor der er plads til spændende kultur aktiviteter for alle og samtidigt en kommune, som giver tryghed, omsorg og livskvalitet til vores ældre og vores udsatte borgere. Og vi skal være en kommune, som er bæredygtig og grøn, så vi giver en sund verden videre til vores børn og børnebørn. Som far til tre børn vil jeg arbejde for: - Et markant løft af vores folkeskoler, så vi giver vores børn en god start på livet. - En grøn og bæredygtig kommune, hvor vi skaber og bevarer grønne områder, som kan give os alle glæde og livskvalitet. - Livskvalitet, tryghed og omsorg for vores ældre og vores udsatte borgere. - En kommune for alle, hvor vi både skaber gode rammer i Fredericia, men samtidigt husker at skabe trivsel og gode vilkår i vores landsbyer. Sammen skaber vi fremtiden for Fredericia.