Grøn fremtid uden solceller Den grønne omstilling har været i gang i Holstebro Kommune i årevis. Det er gode og nødvendige tiltag, men vi har efter min mening nået et niveau, hvor vi pænt, men bestemt, siger nej tak til flere solceller i vores kommune – og hvis vi skal have flere vindmøller, skal det foregå med lokal opbakning. Bosætning Jeg vil arbejde målrettet med at udvide vores bosætningsstrategi til i højere grad at fokusere på befolkningstilvækst i HELE kommunen end hidtil. Sunde folkeskoler i alle størrelser Jeg vil derfor arbejde for og prioritere, at vores folkeskoler om fire år skal præstere højere på både trivsel og faglighed end i dag. Værdig velfærd – handler også om medarbejderne Jeg vil arbejde på, at værdig velfærd også kommer til at handle om, hvordan vi får flere unge ind på SOSU-uddannelserne. Men også, at vi har stor opmærksomhed på arbejdsvilkårene for vores dedikerede medarbejderne i Holstebro Kommune, sådan at de forbliver medarbejdere.