Gå til indhold
Del kandidaten
Ditte Helene Vaupell Rasmussen
Projektleder i ADHD-foreningen
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg kæmper for et samfund, hvor vi tager os af de svageste, lever i balance med naturen og løser udfordringerne i fællesskab. Velfærd handler om at skabe tryghed og muligheder for alle, ikke kun dem, der har sit på det tørre. Når vi investerer i sundhed, uddannelse og omsorg, investerer vi i mennesker og i fællesskabet. Jeg tror på, at de fleste mennesker vil bidrage, hvis de får chancen. Derfor skal vi fjerne barrierer og give dem, der har brug for det en ekstra hånd. Ingen skal lades i stikken. Samtidig har vi et ansvar over for klimaet og vores natur. Vi skal føre en ambitiøs klima- og miljøpolitik, fordi vi som stor kommune i den rige del af verden har et ansvar for vores fælles fremtid og kommende generationer. Jeg tror på fællesskabet, at vi løfter bedst i flok, og at mangfoldighed gør os stærkere.

Politisk karriere
2022 · Stedfortræder i Odense Byråd
2018-2019 · Folketingskandidat
2017 · Byrådskandidat · Odense Kommune
Erhvervskarriere
2024-nu · Projektleder · ADHD-foreningen
2023-2024 · Politisk konsulent · Dansk Blindesamfund
2022-2023 · Fuldmægtig · Specialfunktion Job og Handicap · Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Klimakrisen kræver handling nu. Som stor kommune i den rige del af verden har vi et ansvar for at handle og gå forrest - også på vores transportvaner. Transportsektoren er en af de største udledere af CO2, som især kommer fra benzin- og dieselbiler. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi kan begrænse udledningen herfra. SF bakker op om den grønne mobilitetsplan, hvor der for nuværende ikke er planer om at lave forbud mod fossile biler i bymidten. Men ser vi ind i en fremtid, hvor vi ikke når vores målsætninger, er vi nødt til at finde alternative løsninger, der reducerer udledningerne fra transportsektoren. Her kan en nulemmisionszone i midtbyen være en del af løsningen. Det skal dog stadig være muligt for eks. handicapbiler at køre i midtbyen.
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal prioritere fremkommeligheden for den kollektive transport. Med busbanerne giver vi den kollektive transport en forlomme, hvilket gør busserne hurtigere og mere punktlige. Det fremmer det bæredygtige transportvalg. Lige nu ser vi en vækst på 2000 ekstra biler årligt i Odense. Det er der ikke plads til på vejene og det skaber forurening og trængsel. Ved at skabe forbedringer for den kollektive transport, som fx busbaner, kan vi få flere til at vælge bussen i stedet for bilen. Dermed kan vi reducere antallet af biler på vejen over tid – hvilket forbedrer trafikflowet for alle, også dem, der stadig er afhængig af bilen.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal styrke den kollektive transport i Odense, så det bliver et reelt alternativ til bilen. Letbanens etape 2 binder byen bedre sammen og sikre at flere kan lade bilen stå og tage den kollektive transport. Letbanens etape 2 hænger tæt sammen med infrastrukturplanen for Vollsmose, hvo bydelen skal åbnes op for resten af byen. Her er letbanen en central del af omdannelsen.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Odense skal være for alle og vi skal sikre blandede boliger. Byudvikling i både forstæder og i midtbyen sikrer, at forskellige livssituationer og præferencer imødekommes. Flere skal bo i midtbyen, men det er vigtigt at huske de mindre lokalsamfund i omegnen af byen. Vi skal skabe grobund for at man kan bosætte sig i Odense uanset behov og skabe en god blanding af etageejendomme, rækkehuse parcelhuse, seniorboliger og bofællesskaber. Og så er det vigtigste at vi sikre at alle kan få en bolig, der er til at betale ved at stille krav om flere almene boliger i Odense.
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Frivillige kan en hel masse og skaber allerede i dag stor værdi i vores ældrepleje og mange andre steder i velfærdssamfundet. Men de må aldrig erstatte lønnet medarbejdere eller være løsningen på personalemangel. Frivillige skal tænkes ind som et supplement med en klar opgavefordeling mellem hvad frivillige kan og skal og hvad der er opgaver for lønnede medarbejdere.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal hjælpe flere ind i fællesskaberne og det gælder også arbejdsmarkedet. Alt for mange står i dag uden for arbejdsmarkedet af forskellig årsag, og for de fleste gælder det, at der er andre udfordringer end ledighed. Det kan være sygdom, psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse og der også en gruppe med anden etnisk baggrund end dansk som er uden for arbejdsmarkedet. Fælles for dem er at de har behov for en ekstra håndrækning for at komme i job. Det kræver en jobrettet indsats, hånholdt støtte og stærkere koordinering på tværs af social- sundheds- og bekæftigelsesindsatser. Og så skal vi turde stille krav til virksomhederne om at tage et større ansvar og skabe flere job på få timer til dem, der ikke kan arbejde fuld tid, men stadig har meget at bidrage med på en arbejdsplads.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Odense skal fortsat være en levende by, der er centrum for både sport, koncerter og andre kulturbegivenheder. Kultur- og sportsbegivenheder samler os på tværs, skaber fællesskab og styrker det sammenholdet i Odense. Det er med til at gøre Odense til et attraktivt sted at bo og besøge.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Teknologier som SMR gør fremtiden for atomkraft mere fleksibel og sikker og med tiden kan en form for atomkraft blive aktuel. Men jeg mener ikke, at atomkraft er en praktisk eller realistisk løsning for Danmark lige nu. Det tager for lang tid at etablere atomkraft. Et typisk atomkraftværk tager mindst 10–15 år at bygge – og det er uden forsinkelser, som er almindelige ved nybyggede værker. Vi har brug for at reducere vores CO2-udledning nu – ikke om 15+ år. Atomkraft er ekstremt dyrt. Samtidig falder prisen på sol og vind konstant, og vi har allerede stærke kompetencer og infrastruktur til at udbygge de teknologier. Hvorfor investere milliarder i noget nyt og uprøvet, når vi allerede har fungerende grønne løsninger? Så er der spørgsmålet om affald. Selv moderne teknologier har ikke fundet den gyldne løsning til hvordan vi sikkert håndterer det radioaktive affald i tusindvis af år. Det bør vi ikke overlade til fremtidens generationer at løse, især ikke når vi har andre muligheder.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Rigtig mange steder mærker man effekterne af mange års besparelser på velfærden, og der mange steder, hvor vi kunne gøre mere for at sikre at vores skoler, daginstitioner, ældrepleje mv. har den rette kvalitet.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal investere i velfærd! Pengene er så meget bedre brugt på at sikre et løft af kvaliteten til vores børn, unge, ældre, socialt udsatte og personer med handicap.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Jeg tror ikke det er økonomien, der afholder folk fra at stille op. Selvfølgelig skal man kompenseres for den tid, man bruger på det politiske arbejde. Men jeg synes det er et passende niveau i dag.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Et samfund bør dømmes på, hvordan vi behandler de svageste. Selvom Danmark er et relativt lige samfund, vokser børn op under vidt forskellige vilkår socialt, økonomisk og sundhedsmæssigt. Jeg tror på at vi skal give børn lige muligheder for udfolde deres potentiale, uanset hvilken baggrund de kommer med. For at sikre, at alle børn har lige muligheder for at klare sig godt, er det nødvendigt at give mere støtte til dem, der har størst behov. Børn vælger ikke selv deres vilkår. Derfor har vi et særligt ansvar for at kompensere for de vilkår.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal investere i vores børns udvikling og trivsel! Der skal være nok uddannet personale til børnene. Det er helt afgørende for at sikre kvaliteten i vores dagtilbud. Derfor skal minimumsnormeringerne gælde på institutionsniveau!
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal investere i vores folkeskole. Fordi vores børn fortjener de bedste vilkår for læring og trivsel. Vi skal have færre børn i klasserne, og flere timer med to lærere eller en lærer og en pædagog samt øget mulighed for holddeling, så der skabes bedre forudsætninger for den enkelte elevs læring og trivsel.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Jeg kan ikke lide begrebet varme hænder. Jeg foretrækker lønnede medarbejdere eller faglært arbejdskraft. Fordi det ikke kun er hænder. Det er hele mennesker og dygtige medarbejdere, der arbejder med de ældre. Jeg ser ikke teknologien som en modsætning til medarbejderne, men som et redskab, de kan benytte i dagligdagen. Der vil altid være opgaver, som teknologien ikke kan løse; relationsarbejdet, tryghedsskabelse, omsorg og menneskelig kontakt. Opgaver, der er afgørende for de ældres trivsel og hvor medarbejderne er uundværlige. Derfor skal vi investerer i flere medarbejdere og i flere faglærte medarbejdere.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Det offentlige løser vores velfærdsopgaver bedst. Nogle private aktører gør det godt, men det private leverer ikke nødvendigvis bedre kvalitet end kommunen selv kan levere uden at skulle have profit. Vi skal prioritere midlerne til den fælles kommunale velfærd. Friplejehjem drevet af fx nonprofitorganisationer kan være et godt alternativ, men private aktører skal ikke kunne tjene penge, der skulle være gået til velfærden.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Robotstøvsugere kan være en værdifuld teknologi i ældreplejen, men det er afgørende, at de ikke betragtes som en standardløsning, der skal implementeres ensartet. I stedet bør der altid tages udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete behov, helbredstilstand og personlige præferencer. For nogle ældre kan robotstøvsugere være en stor hjælp, der sikrer et renere og mere trygt hjemmemiljø, især hvis de har fysiske begrænsninger, der gør det svært at klare rengøringen selv. For andre kan teknologien virke frustrerende eller endda skabe utryghed, hvis de oplever problemer med robotten, eller hvis den reducerer den menneskelige kontakt, som ofte er en vigtig del af plejen. Det må altid bero på en individuel og konkret vurdering.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal skabe levende byrum, hvor der er plads til mennesker, ikke gennemkørende trafik.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Klimakrisen kræver handling nu. Som stor kommune i den rige del af verden har vi et ansvar for at handle og gå forrest - også i vores byggeri. Det bliver måske lidt dyrere på kort sigt, men på den lange bane bliver konsekvenserne af klimaforandringerne også dyre. Spørgsmålet er om vi vil sende regningen videre til næste generation. Det vil jeg ikke.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Ikke alt skal handle om vækst, optimering, effektivisering. Jeg er mere optaget af, hvordan vi skaber de gode liv for flere. Det handler ikke kun om hvor mange vi er, og hvor meget vi tjener. Det handler også om hvor glade, trygge og tilfredse vi er. Om vi får alle med i fællesskabet og lever på en måde som vores klode kan holde til.
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Vi skal give mere plads til den vilde natur! Naturen har trænge kår, vi står midt i en biodiversitetskrise og mange arter er i tilbagegang eller forsvundet helt. Derfor skal vi passe rigtig godt på den natur, vi har tilbage og samtidig skabe nye naturområder i kommunen. Naturområder er desuden med til at beskytte vores drikkevand, som også er truet.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
Kommunen skak som udgangspunkt ikke varetage udenrigspolitiske hensyn, men ifølge Ankestyrelsen kan det fraviges i særlige tilfælde, fx hvis der er tale om forhold, der har bred opbakning i Folketinget. Folketinget har i tidligere vedtagelser i 2014 og 2021 udtrykt, at offentlige myndigheder ikke bør understøtte økonomisk aktivitet i israelske bosættelser. FN-domstolen har slået fast, at Israels besættelse af Gaza, Vestbredden og Østjerusalem er ulovlige, at besættelsen skal afsluttes og at de ulovlige bosættelser i de besatte områder skal rømmes. Odense Kommune skal derfor indføre total stop for indkøb af produkter fra de ulovlige israelske bosættelser.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Ditte Helene Vaupell Rasmussen uddyber:
I den offentlige debat bliver flygtninge og indvandrere alt for ofte fremstillet som en belastning for samfundet. Det er et unuanceret billede, der ignorerer de mange positive bidrag, mennesker med anden baggrund end dansk hver dag yder til vores fælles samfund. De negative historier får lov at fylde. Og de positive hører vi sjældent om. Der er også en væsentlig forskel på om du er kommet til landet som indvandrer eller som flygtning. Et land, som Danmark, der bygger på værdier som frihed, demokrati og solidaritet har en forpligtigelse i at tage imod mennesker, der er på flugt. . Når vi tager imod mennesker på flugt, giver vi dem ikke bare beskyttelse, vi får også ofte taknemmelige, engagerede borgere, der ønsker at bidrage. I stedet for at tale om "os og dem", burde vi fokusere på det fælles "vi". Et samfund bliver stærkere af at inkludere, ikke af at ekskludere.