Gå til indhold
Køb abonnement
Køb
Vejle
Jelling
Børkop
Give
Egtved
Køb abonnement
Køb
person
Min profil
person_outline
Log ind
Vejle
Jelling
Børkop
Give
Egtved
Hedensted
Billund
Sport
DirekteSport
Vejle
Jelling
Børkop
Give
Egtved
Hedensted
Billund
Sport
DirekteSport
search
Nyheder
Lokalt
expand_more
Vejle
Jelling
Børkop
Give
Egtved
Hedensted
Billund
Sektioner
expand_more
Alarm 112
Bolig og livsstil
Debat
Dødsannoncer
Erhverv
Gear
Jobbasen
Kultur
Mad
Madanmeldelser
Navne
Rejser
Sport
Vejle Boldklub
Mit indhold
DirekteSport
E-avis
Erhvervsbasen
Nyhedsbrev
Oplæste nyheder
Podcast
Spil
expand_more
Dagens Ord
Krydsord
Sudoku
Annoncering
Bestil dødsannonce
Køb annoncering
Køb native artikel
Prisliste for indhold
Se sponsoreret indhold
Vejle Amts Folkeblad
Arkiv
Det sker
Eventinfo
Kontakt redaktionen
Kontakt kundeservice
Overblik & priser
Om Vejle Amts Folkeblad - Lokalavis siden 1865
Rettelser
RSS-feeds
JFM
Cookies og privatliv
Om JFM
Ophavsret
Persondatahenvendelser
Presseetik
Sådan bruger vi AI
Publicistisk regnskab
Udgivererklæring
Vilkår
close
Min profil
account_circle
Du er ikke logget ind
Køb abonnement
Log ind
Avisfordele
E-avis
Kundeservice
account_circle
Velkommen! Du er logget ind.
Selvbetjening
Avisfordele
E-avis
Selvbetjening
Log ud
Del kandidaten
Dorrit Knudsen
Pædagog og Fællestillidsrepræsentant
Socialdemokratiet
Kommunalvalg 2025
Derfor stiller jeg op til valget
Jeg udfylder dette senere ;-)
Politisk karriere
2018-nu
·
Byrådsmedlem
·
Aabenraa Kommune
2018-nu
·
Medlem af Social og Seniorudvalget
2022-nu
·
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget
2018-2021
·
Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget
Erhvervskarriere
2016-nu
·
Fællestillidsrepræsentant BUPL
·
Aabenraa Kommune
Uddannelse
1993-1996
·
Professionsbachelor
·
Pædagog
·
Seminariet i Aabenraa
1
Planerne om et byggeri i det midlertidige byrum i Nørreport skal fortsætte
Se argumenter for og imod
For:
Byggeriet vil give flere boliger og kan skabe nyt liv i området. Det er en mulighed for at udnytte en central placering i byen mere effektivt. Byen mangler centrale boliger, og kommunen har allerede investeret mange millioner kroner i nedrivning og udvikling af området.
Imod:
Det midlertidige byrum er et grønt og åbent åndehul i byen, som borgerne bruger aktivt. Events som streetfood-markeder og andre arrangementer kan miste pladsen, hvilket svækker områdets kultur- og fritidsliv.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Der skal bygges boliger, men ikke for enhver pris, der skal stadig være god plads til et byrum.
2
Aabenraa Kommune skal hæve niveauet for en værdig ældrepleje
Se argumenter for og imod
For:
Et højere niveau i ældreplejen kan give de ældre mere tryghed, omsorg og livskvalitet. Det sender også et signal om, at kommunen prioriterer sine borgere, der har ydet til samfundet hele livet.
Imod:
At hæve niveauet kræver flere ressourcer, som kommunen måske ikke har. Det kan betyde nedskæringer på andre velfærdsområder, og dermed ramme børn, unge eller andre borgere med behov for støtte.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi skal have langt bedre personale normeringer på vores plejehjem og i hjemmeplejen.
3
Kommunen bør koncentrere dens tilskud på færre og større events i stedet for at give tilskud til mange mindre events
Se argumenter for og imod
For:
Større events kan samle flere borgere og gæster, skabe markant synlighed og tiltrække turisme og investeringer, hvilket kan gavne kommunen økonomisk.
Imod:
Små events bidrager til fællesskab, lokalt engagement og kulturmangfoldighed. Hvis de fravælges, mister man bredden og det nære foreningsliv.
Helt uenig
Kandidaten
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi skal gøre begge dele.
4
Aabenraa Kommune skal fortsætte planerne om at bruge 40 millioner kroner på at bygge et nyt stort museum på Kilen, som samlet koster omkring 200 millioner kroner.
Se argumenter for og imod
For:
Et nyt museum med fokus på søfartshistorien og Franciska Clausen vil være en stærk kulturel og turistmæssig investering, som kan skabe arbejdspladser, styrke byens attraktivitet og give Aabenraa et markant kulturelt samlingspunkt.
Imod:
40 mio. kroner er mange penge at binde i et prestigeprojekt. Pengene kunne i stedet bruges på skoler, ældrepleje og lokale foreninger, som direkte berører borgernes hverdag. Samtidig er det usikkert, om museet vil tiltrække nok besøgende i forhold til den store investering.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
5
Aabenraa skal afsætte flere penge til grøn energi i fremtiden
Se argumenter for og imod
For:
Mere støtte til grøn energi kan mindske CO₂-udledning, skabe nye arbejdspladser og sikre kommunen en stærk position i den grønne omstilling.
Imod:
Øgede udgifter til grøn energi kan presse kommunens økonomi og tage midler fra kernevelfærd som skoler og ældrepleje.
Helt uenig
Lidt uenig
Kandidaten
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi afsætter allerede mange penge dertil, og det skal vi blive ved med.
6
Der skal bruges penge på at udvikle gågaden, da der er for mange tomme butikslokaler
Se argumenter for og imod
For:
Investering i gågaden kan skabe et mere attraktivt bymiljø, tiltrække nye butikker og styrke handelslivet, hvilket gavner både borgere og turisme.
Imod:
Flere tomme lokaler kan skyldes ændrede forbrugsvaner. Offentlige midler risikerer at blive spildt, hvis efterspørgslen efter fysiske butikker falder yderligere.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Men de tomme butikker er ikke kommunens ansvar det er udlejernes eget ansvar.
7
Politikerne skal have fokus på at udvikle tilbud som uddannelse, boliger og kulturtilbud til de unge
Se argumenter for og imod
For:
Flere attraktive tilbud til unge kan fastholde dem i kommunen, tiltrække nye borgere og skabe et mere levende lokalsamfund.
Imod:
Fokus på unge kan betyde færre midler til andre grupper som ældre eller børnefamilier. Kommunens ressourcer bør fordeles bredt og balanceret.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
8
Diskussionen om hotel-og lejlighedsbyggeriet Hvalen ved fjorden viste, at Aabenraa skal få lavet en helhedsplan for, hvordan byen skal udvikle sig
Se argumenter for og imod
For:
En helhedsplan kan sikre, at byens udvikling sker strategisk og sammenhængende, så nye projekter passer ind i en fælles vision.
Imod:
At udarbejde en helhedsplan kan være både tidskrævende og kostbart. Fleksibel udvikling kan være bedre til at imødekomme skiftende behov.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
9
Aabenraa mangler et samlingspunkt, og politikerne bør prioritere udviklingen af sådan et i de næste fire år
Se argumenter for og imod
For:
Et samlingspunkt kan styrke fællesskabet, skabe mere liv i byen og fungere som ramme for både kultur, fritid og sociale aktiviteter.
Imod:
Et nyt samlingspunkt kan blive dyrt og tage ressourcer fra andre presserende behov som skoler, ældrepleje og infrastruktur.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi har brug for en stor lege og aktivitetspark i Aabenraa by, til leg og fællesskab for alle aldre. Gerne placeret ved campusområdet.
10
Aabenraa Kommune er den dyreste kommune i Sønderjylland, når man skal have passet sit barn i daginstitution. Politikerne bør derfor prioritere at få sat prisen ned
Se argumenter for og imod
For:
Lavere priser på daginstitutioner kan lette presset på børnefamilier, gøre Aabenraa mere attraktiv at bosætte sig i og styrke rekrutteringen af nye borgere.
Imod:
Hvis prisen sænkes, mister kommunen indtægter, som kan gå ud over kvaliteten i daginstitutionerne eller betyde nedskæringer andre steder.
Kandidaten
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Der er fra regerings side en nedsættelse af prisen på dagpleje, vuggestue og børnehave pladser. Jeg synes vi skal bruge pengene på at forbedre kvaliteten og sikre minimumsnormeringer på institutionsniveau - og jeg vil kæmpe for at vi får bedre normeringer end minimumsnormeringer i vores daginstitutioner.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Se argumenter for og imod
For:
Et højere serviceniveau kan give bedre velfærd, mere hjælp til ældre, børn og udsatte borgere. En lille skattestigning kan betyde stor forskel for livskvaliteten i kommunen.
Imod:
Højere skat kan gøre det mindre attraktivt at bo i kommunen. Borgere og virksomheder kan vælge at flytte, hvilket kan svække økonomien på længere sigt.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Se argumenter for og imod
For:
Lavere skat giver borgerne flere penge mellem hænderne og kan styrke kommunens konkurrenceevne. Det kan tiltrække både nye borgere og virksomheder.
Imod:
Nedskæringer kan ramme velfærden, især på områder som skoler, ældrepleje og social indsats. Lavere skat kan derfor koste i livskvalitet og tryghed.
Kandidaten
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Hvis der skal spares på de kommunale budgetter så bliver det kun værre hvis kommuneskatten samtidigt sættes ned, så det giver ingen mening. Tværtimod så vil det i min optik give mening at sætte skatten op i stedet så besparelserne undgås.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Se argumenter for og imod
For:
Højere vederlag kan tiltrække flere kandidater og sikre, at dygtige kandidater ikke fravælger at gøre en indsats i byrådet.
Imod:
Politisk engagement bør drives af lyst til at tjene fællesskabet, ikke økonomisk gevinst. Højere vederlag kan skabe afstand til borgerne og give indtryk af, at man kun gør det for pengene.
Helt uenig
Lidt uenig
Kandidaten
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vederlagets størrelse er helt ok allerede, det må aldrig blive pga vederlagets størrelse man vælger at stille op i politik.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Se argumenter for og imod
For:
Mere støtte til de mest udfordrede børn kan give dem en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det kan på sigt mindske social ulighed.
Imod:
Hvis ressourcerne flyttes, risikerer de øvrige elever at få dårligere undervisning. Det kan svække læringsmiljøet og føre til lavere fagligt niveau for mange.
Helt uenig
Kandidaten
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn men aldrig på bekostning af de øvrige børn.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Se argumenter for og imod
For:
Flere ansatte kan give bedre trivsel, mere tid til det enkelte barn og styrke relationen mellem børn og voksne. Det kan også forebygge stress blandt personalet.
Imod:
Flere ansatte giver højere udgifter, som kan betyde højere skat eller nedskæringer andre steder i kommunen. Kvalitet kan også styrkes gennem bedre organisering, ikke kun flere hænder.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi skal som en start på bedre normeringer have minimumsnormeringer på kommunebasis!
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Se argumenter for og imod
For:
Mindre klasser giver lærerne mere tid til den enkelte elev, bedre mulighed for inklusion og højere fagligt udbytte. Det kan også skabe et tryggere læringsmiljø.
Imod:
At reducere klassestørrelser er dyrt og kræver flere lærere og lokaler. Det kan betyde store nedskæringer på andre velfærdsområder, uden garanti for bedre resultater.
Helt uenig
Lidt uenig
Kandidaten
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Vi skal sikre vores folkeskoler den nødvendige økonomi, gerne ved tildeling af økonomi pr klasse og ikke pr elev som nu - klasse størrelser på Max 24 børn er ønskværdigt - og meget bedre normeringer i SFO.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Se argumenter for og imod
For:
Menneskelig kontakt kan ikke erstattes af teknologi. Flere faste hænder kan give de ældre mere nærvær, tryghed og kontinuitet i hverdagen.
Imod:
Velfærdsteknologi kan frigive tid til omsorgsopgaver, øge effektiviteten og hjælpe de ældre til mere selvstændighed. Det kan også være en løsning på mangel på personale.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Der skal investeres i begge dele - men velfærdsteknologi må aldrig erstatte varme hænder ;-)
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Se argumenter for og imod
For:
Private leverandører kan skabe konkurrence, som er med til at øge både kvalitet og effektivitet. Borgerne får flere valgmuligheder og kan vælge den pleje, der passer bedst.
Imod:
Konkurrence kan føre til ulighed, ved at nogle får bedre service end andre. Ønsket om at skabe profit kan gå ud over kontinuitet, kvalitet i plejen og gode arbejdsvilkår for medarbejderne.
Kandidaten
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Nej - serviceniveauet er afhængigt at økonomi og ikke konkurrence.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Se argumenter for og imod
For:
Ældre borgere har ret til selvbestemmelse og menneskelig kontakt i deres hjem. En hjemmehjælpers indsats giver både praktisk hjælp og socialt samvær, som en robot ikke kan erstatte.
Imod:
Robotstøvsugere kan frigøre tid, så hjemmehjælperen kan fokusere på omsorg og personlige behov. Det kan give mere kvalitet i plejen uden at fjerne valgfrihed, hvis det bruges klogt.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Hvis der havde stået må ikke som udgangspunkt i stedet for aldrig, såhavdejeg værethelt enig.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Se argumenter for og imod
For:
Mere genoptræning kan hjælpe borgerne hurtigere tilbage til hverdagen, mindske behovet for langvarig hjælp og dermed styrke livskvaliteten.
Imod:
Hvis pengene flyttes fra forebyggelse, kan det føre til flere sygdomstilfælde og højere udgifter på sigt. Forebyggelse kan spare både borgere og kommunen for store problemer.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Der skal bruges flere penge på genoptræning men ikke på bekostning af anden velfærd.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Se argumenter for og imod
For:
Mindre biltrafik i bymidten kan skabe mere ro, bedre luftkvalitet og sikre trygge rammer for fodgængere og cyklister. Det vil give mere liv omkring handelslivet i bykernen.
Imod:
Et forbud kan gøre det svært for borgere og butikker, der er afhængige af biladgang. Det vil føre til tab for nogle butikker og skabe utilfredshed hos pendlere og besøgende.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Se argumenter for og imod
For:
Fortætning, dvs. bygge boliger tættere, f.eks. ved at bygge i højden, kan udnytte eksisterende infrastruktur bedre, mindske transportbehov og bevare natur- og landbrugsarealer uden for byen.
Imod:
For høj tæthed kan give trængsel, færre grønne arealer og forringe livskvaliteten. Nye områder kan skabe mere plads og bedre rammer for både erhverv og familier.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Se argumenter for og imod
For:
Kommunen har et ansvar for at være med til at øge den lokale grønne energiproduktion og bidrage til klimamålene. Det kan samtidig styrke kommunens selvforsyning.
Imod:
Placering tættere på boliger kan give gener som støj, skygger og forringet udsigt. Det kan skabe modstand blandt borgere og reducere livskvaliteten i lokalområder.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Ja tak til solceller på tagene af offentlige bygninger.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Se argumenter for og imod
For:
Kommunen bør gå foran med at reducere kommunens klimabelastning, inspirere borgere og virksomheder og sikre langsigtede gevinster for miljø og sundhed.
Imod:
Hvis byggerier bliver dyrere, kan det betyde færre projekter eller højere skatter. Andre velfærdsområder kan blive nedprioriteret til fordel for klimahensyn.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Se argumenter for og imod
For:
Øget vækst vil give flere arbejdspladser, styrke kommunens økonomi og skabe grundlag for bedre service og velfærd til borgerne.
Imod:
Vækst kommer med en pris i form af trængsel, pres på skoler og inddragelse af naturområder. Væksten skal ske i et tempo, så alle andre dele af kommunen kan følge med.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
Dorrit Knudsen uddyber:
Økonomien skal følge med - servicen skal blive bedre end i dag.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Se argumenter for og imod
For:
Der bliver i dag taget for meget hensyn til naturen. Mindre hensyn kan gøre det lettere og billigere at etablere boliger og erhverv. Det vil gavne både virksomheder og borgere.
Imod:
Grønne områder giver rekreative muligheder, bedre klima og biodiversitet. De er en vigtig del af borgernes livskvalitet og bør beskyttes, selv hvis det bremser byggerier.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Se argumenter for og imod
For:
Borgerinddragelse er en grundpille i demokratiet. Det skaber ejerskab, lokal forankring og bedre beslutninger. Det styrker tilliden mellem borgere og politikere, når input bruges aktivt i planlægning.
Imod:
For meget vægt på indsigelser kan bremse udviklingen, skabe lange processer og gøre det svært at træffe nødvendige beslutninger til gavn for hele kommunen.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Se argumenter for og imod
For:
En kommune kan også spille en rolle i international politik ved f.eks. at stå op for menneskerettigheder.
Imod:
Kommunen skal først og fremmest fokusere på lokale opgaver. Udenrigspolitik er statens ansvar.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Se argumenter for og imod
For:
Støtte til kunst og kultur kan skabe fællesskab, styrke byens identitet og tiltrække både borgere og turister. Det er en investering i livskvalitet.
Imod:
Økonomisk støtte til kultur kan tage midler fra kernevelfærden. Kulturtilbud kan i stedet finansieres af brugere og private sponsorer.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Kandidaten
Lidt enig
Helt enig
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Se argumenter for og imod
For:
Flygtninge og indvandrere kan bidrage med arbejdskraft, kulturel mangfoldighed og nye perspektiver, som styrker lokalsamfundets udvikling.
Imod:
Nogle kommuner oplever, at flygtninge og indvandrere kan lægge pres på velfærd, boligmarked og integrationsindsatser, hvilket kan skabe udfordringer lokalt.
Helt uenig
Lidt uenig
Hverken eller
Lidt enig
Kandidaten
Helt enig