Gå til indhold
Del kandidaten
Emil Fredslund Rasmussen
Værkfører
Danmarksdemokraterne

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg vil bringe mere sund fornuft ind i Fredericia Byråd. Jeg er ikke en stor politiker med flotte taler og store planer – jeg vil arbejde jordnært og tæt på borgerne. Politik skal handle om hverdagen: om skoler, ældrepleje, tryghed og en kommune, hvor det giver mening at bo og arbejde. Jeg vil bruge skattekronerne ansvarligt, lytte til borgerne og sige tingene, som de er – også når det ikke er populært. Jeg stiller op, fordi jeg vil gøre op med symbolpolitik og arbejde for løsninger, der virker i virkeligheden. Fredericia skal udvikles med respekt for både byen og oplandet, og beslutningerne skal træffes i øjenhøjde med borgerne. Kort sagt: stem på mig, hvis du vil have en repræsentant med benene solidt plantet på jorden og hjertet i Fredericia.

Tillidsposter
2023-nu · Bestyrelsesmedlem · Eventyrhuset
Erhvervskarriere
2023-nu · Værkfører · Service Midt-/Nordjylland · LINDEBJERG A/S
2015-2022 · Medarbejder · Butiksmedarbejder, Butiksassistent, Kundeservicemedarbejder, Backoffice Assistent · T. Hansen A/S
1
Klimasikring af din bolig er dit eget ansvar
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg ser det som et delt ansvar. Kommunen har et klart ansvar for, at dræn, kloakker og vandafledning fungerer, så boligejerne ikke står med skader på grund af dårlig infrastruktur. Men samtidig har den enkelte boligejer også et ansvar for at sikre sin egen grund og bolig bedst muligt – fx ved at tage forholdsregler mod oversvømmelse. Det handler om samarbejde: kommunen skal skabe rammerne, og borgerne skal tage ansvar indenfor dem.
2
Eleverne i folkeskolerne i Fredericia får kun bedre karakterer, hvis skolerne får flere penge.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg tror ikke, at bedre karakterer kun kommer af flere penge. Vi har allerede besluttet at nedbringe elevtallet fra 7. klasse og op fra 2026, og det er et vigtigt skridt. Selvfølgelig kan nogle tiltag koste penge – som fx at se på distriktsstrukturen igen – men det vigtigste er, hvordan pengene bruges. Det handler om at skabe ro i klasserne, styrke fagligheden og give lærerne tid til eleverne. Det giver bedre resultater end bare flere midler uden retning.
3
Fredericia skal have en 3. forbindelse over Lillebælt
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Nej, jeg mener ikke, Fredericia skal have en tredje forbindelse over Lillebælt. Det er et alt for dyrt projekt, og der findes andre måder at forbedre trafikken på. Lad os bruge pengene klogere.
4
Havnens virksomheder skal gøre mere for at dæmpe deres støj
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg syntes vi skal tænke os om, og ikke bare vende støjen væk fra Fredericia og lede den andre steder hen til gene for andre. Heldigvis har vi nu fået en aftale på plads, som gør vi er den første industrihavn der får landstrøm om nogen år, som gør at skibene ikke længere skal holde i tomgang. Havnen er en containerhavn, og den støj skal vi kunne acceptere - vi er danmarks centrum.
5
Uanset hvor længe du vil holde der, skal det ikke koste penge at parkere på midtbyens parkeringspladser.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg synes, der er en fin balance i dag. Der er steder, hvor det giver mening, at parkering koster penge – især tæt på midtbyen, hvor pladserne er få – men der er også mange steder, hvor man kan holde gratis eller op til to timer. Hvis vi vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv, skal parkeringen i midtbyen også tænkes ind, men vi må ikke skade erhvervslivet. Højere parkeringsafgifter kan hurtigt flytte handlen ud af byen og over på nettet, så vi skal finde en løsning, der giver mening for både borgere og butikker.
6
Det skal være mindre attraktivt for autocampere at parkere ved Østerstrand
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Strandparkeringen skal være til gæster, der kommer for at bruge stranden, gå en tur på naturstien eller nyde området – ikke til langtidsparkerede autocampere. Østerstrand er et frilufts- og rekreativt område, ikke en campingplads. Vi skal bevare det for dem, der faktisk bruger stedet, som det er tænkt.
7
Gratis bybusser er en god idé
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Gratis bybusser er en god idé, men det løser ikke alt. Det kan måske få flere til at tage bussen frem for cyklen, men næppe bilen. Fredericia har stadig ikke et busnet, man kan regne med fra dag til dag. Først skal vi have et system, hvor busserne kører hyppigt og stabilt. Samtidig skal vi passe på, at vi ikke skærer de ruter væk, der dækker oplandet – det er vigtigt, at alle kan komme til og fra byen. Jeg forstår behovet for at optimere, men vi må ikke glemme dem, der bor lidt længere ude.
8
Det er vigtigere at få opsat solcelleparker og vindmølleparker for at komme i mål med den grønne omstilling, end at tage hensyn til nogle få boligejeres interesse i de områder, der bliver berørt.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg er helt imod at opsætte store solcelle- og vindmølleparker på bekostning af vores natur og lokalsamfund. I Fredericia er vi ikke forpligtet til det – og det skal vi heller ikke være. Vi sætter pris på vores kornmarker, landbrug og grønne områder, som er en vigtig del af både vores natur og identitet. Grøn omstilling skal ske med omtanke, og løsningen ligger på tagene – ikke på markerne. Solcelleparker nej tak, kornmarker ja tak.
9
Der skal være bedre muligheder for at omlægge tomme butikslokaler til boliger i handelsgader.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
En handelsgade, er en handelsgade - ikke et sted man skal omlægge til bolig. Vi skal gøre det mere attraktiv for virksomheder, at åbne en butik. Lidt lige som at åbne op for danmarksgade for trafik, skal vi også være klar på at lave tiltag der gør det mere attraktivt for erhvervslivet.
10
Flere af p-båsene i byen skal være forbeholdt elbiler.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Selvom jeg selv har elbil, mener jeg ikke, der er behov for at reservere flere p-båse kun til elbiler lige nu. Det nuværende byråd har allerede dækket behovet, og vi skal ikke overgøre det. Vi må se på det igen, når efterspørgslen stiger – men for nu fungerer det, som det er.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg mener ikke, vi bare skal spare for at sænke skatten. Først skal vi sikre, at kernevelfærden fungerer. Samtidig skal vi have øje for fremtiden – der er flere reformer og initiativer som Danmark i balance på vej, som kan ændre kommunernes økonomi markant. Derfor skal vi tænke langsigtet og træffe beslutninger med omtanke, så vi ikke skærer os selv i benet for en kortsigtet gevinst.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg synes egentlig, at der allerede er mange, der stiller op til kommunalvalget. Nogle fravælger det, fordi det er meget tidskrævende – og det forstår jeg godt. Jeg stiller selv op, fordi jeg vil inddrage borgerne og oversætte “kommunesproget” til almindeligt dansk, så alle forstår, hvad der foregår – ikke fordi det er økonomisk attraktivt. Jeg kunne godt ønske, at man kunne gå mere fuldtid på det, men uden at det bliver en levebrødspolitik.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Selvfølgelig skal vi hjælpe de børn, der har det svært, men det må ikke ske på bekostning af resten af klassen. Alle børn har ret til en god skolegang, og derfor skal vi finde løsninger, der løfter de udfordrede uden at sænke niveauet for de andre. Det handler om ressourcer, samarbejde og de rette rammer – ikke om at tage fra nogle for at hjælpe andre.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Vi lever op til minimumsnormeringerne i Fredericia, så vi skal ikke male fanden på væggen. Nogle steder mangler der stadig medhjælpere og faglært personale, og det skal vi have fokus på. Men overordnet set gør vi det faktisk fornuftigt – nu handler det om at fastholde og tiltrække de rette medarbejdere.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg synes ikke, vi skal ud og spare andre steder for at gøre klasserne endnu mindre lige nu. Vi har allerede taget et vigtigt skridt med at få elevtallet ned på 24 elever fra 7. klasse og op – og det er et fornuftigt niveau at starte på. Nu skal vi se, hvordan det virker i praksis, før vi begynder at ændre mere.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg synes ikke, vi skal sætte teknologi og varme hænder op mod hinanden. Teknologi kan faktisk hjælpe de ældre til mere frihed og værdighed, hvis det bruges rigtigt. Eksempelvis de kameraer, der kan registrere, om en borger står op om natten – det kan spare unødige opvågninger og skabe mere ro. Men teknologien skal bruges som et supplement, ikke en erstatning for menneskelig omsorg. Det handler om at bruge begge dele klogt, så de ældre får en bedre hverdag.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg tror, at private aktører kan være med til at skabe sund konkurrence og nye idéer i ældreplejen, men det må aldrig blive på bekostning af kvaliteten eller medarbejdernes vilkår. Det vigtigste er, at de ældre får den bedste pleje – uanset hvem der leverer den. Hvis private kan løse opgaverne lige så godt eller bedre, så skal der være plads til dem, men ansvaret skal altid ligge hos kommunen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Det skal være den ældres eget valg – ikke noget, kommunen pålægger dem. Forslaget om, at de ældre selv skulle anskaffe en robotstøvsuger, var helt forkert. Mange sætter pris på den menneskelige kontakt og det nærvær, som hjemmehjælpen giver, og det skal vi bevare. Teknologi kan være et supplement, men aldrig en erstatning for omsorg.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg forstår ønsket om fredelige bymidter, men helt at forbyde gennemkørsel og parkering langs gaderne giver ikke mening i Fredericia. Det vil ramme både handlen og tilgængeligheden for borgere og erhverv. Vi skal skabe balance – gøre det trygt og rart at færdes i midtbyen, men stadig give plads til bilisterne, så byen ikke dør ud.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Jeg mener ikke, at Fredericia bare skal fortættes for enhver pris. Vi skal udvikle kommunen med respekt for lokalområderne, naturen og de mennesker, der bor her. Det giver mening at bygge tættere, hvor det passer ind – men ikke hvis det ødelægger grønne åndehuller eller presser infrastrukturen. Udvikling skal ske med omtanke og lokalt hensyn, ikke fordi nogen på Christiansborg mener, det ser pænt ud på et kort.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Nej, der skal ikke udlægges mere plads til vindmøller og solceller tættere på beboelse – tværtimod. Vi skal passe på vores natur, vores udsigt og vores naboer. Hvis der skal opsættes solceller, skal de op på tagene, ikke på markerne og slet ikke tættere på folks hjem. Punktum.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Vækst er vigtigt, men det skal ske med omtanke. Det giver ingen mening at vokse, hvis infrastrukturen, skolerne og daginstitutionerne ikke kan følge med. Vi skal have balance mellem udvikling og trivsel – vækst må ikke ske på bekostning af hverdagen for de borgere, der allerede bor her. Fredericia skal vokse klogt, ikke bare hurtigt.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Der bliver talt meget om borgerinddragelse – især nu, hvor det er valgår – men i virkeligheden sker der alt for lidt. Mange politikere siger, de lytter, men borgerne bliver ikke taget med i beslutningerne. Det skal være ægte dialog, ikke bare noget man gør for syns skyld. Vi skal ud og møde folk, høre dem og lade deres input få reel betydning. Der skal ske meget mere, hvis borgerne skal føle sig taget alvorligt.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Kommunen skal slet ikke blande sig i internationale konflikter eller boykotte varer fra bestemte lande. Det hører ikke hjemme på kommunalt niveau. Vores opgave er at tage os af Fredericia, ikke at føre udenrigspolitik. Den slags beslutninger skal tages på Christiansborg, ikke i byrådssalen.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Kunst- og kulturlivet spiller en vigtig rolle i Fredericia og fortjener støtte – men med måde. Det skal ikke ske på bekostning af kernevelfærden, men fordi det kan skabe liv, fællesskab og tiltrække turister til byen. Kultur kan være en stærk drivkraft for både lokal stolthed og vækst, hvis det gribes an med sund fornuft.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Emil Fredslund Rasmussen uddyber:
Selvfølgelig kan nogle flygtninge og indvandrere være en ressource – hvis de vil Danmark. Men det kræver, at man selv tager ansvar, lærer sproget, arbejder og bidrager til fællesskabet. Man kan ikke bare nyde godt af vores velfærd uden at betale til den. Danmark skal bygge på fællesskab, pligt og vilje – ikke på, at nogle får, mens andre betaler.