Jeg stiller op til Folketinget, fordi alt for mange børn i Danmark mistrives. I et af verdens rigeste lande bør ingen børn vokse op i fattigdom, føle sig udenfor fællesskabet eller gå i skole uden at blive set, løftet og udfordret. I dag lever tusindvis af børn i familier ramt af økonomisk usikkerhed. Ifølge Danmarks Statistik vokser en betydelig gruppe børn op i fattigdom, der begrænser deres muligheder – socialt, fagligt og menneskeligt. Jeg stiller op, fordi vi som samfund bør måles på, hvordan vi behandler vores børn. Når vi investerer i børn, investerer vi i også i fremtiden. Ingen børn skal vokse op i fattigdom. Ingen børn skal stå alene med mistrivsel. Og ingen børn skal opleve en skole, der ikke har tid til dem. Derudover skal vi investere i den grønne omstilling og sikre bedre forhold for de mest udsatte grupper. Denne gang er det børnene, fællesskabet og den grønne omstillings tur. Derfor stiller jeg op til folketinget for Enhedslisten.