Gå til indhold
Del kandidaten
Garny N. Srisgandarajah
Selvstændig HR og Rekruttering
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg prioriterer kvalitet frem for billigst, sætter borgernes trivsel og inddragelse i centrum, og arbejder for bæredygtighed, inklusion og udvikling – både i byudvikling, erhverv og velfærd. Samtidig arbejder jeg med balance mellem fremdrift og omtanke, og har konkrete holdninger til, hvordan man får mest ud af kommunens ressourcer, uden at gå på kompromis med arbejdsvilkår, demokrati eller livskvalitet. Jeg er en kandidat, der vil gøre Svendborg til et bedre sted at bo, arbejde og leve – med omtanke for mennesker, natur og fremtiden. Garny N. Srisgandarajah - Kandidat til KV25 Svendborg

Politisk karriere
2025 · Kandidat til Kommunalvalget 2025
Tillidsposter
2023-nu · Formand · Svendborg håndværkerby
Erhvervskarriere
2019-nu · HR og Rekruttering , CEO · Find & Connect ApS
Uddannelse
2004-2012 · Cand.merc. · Økonomistyring og HR · Syddansk Universitet Odense
1
Parkeringen i Svendborg skal gøres billigere for at styrke detailhandlen.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Umiddelbart synes jeg ikke, at parkeringen i Svendborg Kommune er dyr – det er jo altid rart at spare penge. Jeg er dog neutral i forhold til spørgsmålet.
2
Der skal bygges en ny færge til Drejø og Skarø.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Nye el-færger til strækningen kan blive både forsinkede og dyre, der bør også arbejdes med mindre investeringer på de eksisterende færger, som kan reducere CO₂-udledningen.
3
Store ejendomsprojekter skal først i rækken, når kommunen behandler byggetilladelser.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
At et ejendomsprojekt er stort i størrelse, er ikke i sig selv et tilstrækkeligt argument for, at det skal have forrang frem for andre projekter i køen.
4
Der skal etableres et storcenter i det nordlige Svendborg – et såkaldt aflastningscenter.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Storcenteret i det nordlige Svendborg kan supplere midtbyen med et andet detailhandelstilbud og samtidig gøre midtbyens unikke shopping- og bylivsoplevelser Cittaslow Svendborg tydeligere. Jeg ser desuden gerne, at byggeriet opføres med Cittaslow-krav til bygherre.
5
Udvikling af Svendborg by skal prioriteres højere end kommunens yderområder.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Det er helt afgørende, at bymidten er attraktiv, hvis vi vil øge bosætningen i kommunen. Samtidig vil vi gerne styrke bosætningen i nogle af yderområderne, som har potentiale, og derfor skal der være fokus på de lokale-midter, så også de bliver attraktive og bidrager til bosætningen i yderområdet.
6
Der skal opføres et boligområde ved Ørbækvej, selv om det grænser op til et erhvervsområde.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Boligområdet på Ørbækvej kan tilføre nødvendige boliger samt tilplantede fællesarealer og cykelstier til området. Projektplanlægningen skal samtidig tage hensyn til det nærliggende erhvervsområde, så det fortsat kan håndtere støj, transport og nødvendige tilladelser.
7
Folkeskolerne skal tilføres ekstra penge.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Folkeskolerne SKAL tilføres flere midler, da de ifølge tidligere avisartikler er blevet forsømt gennem et årti. Især toiletfaciliteter, udendørsarealer og selve skolebygningerne trænger til en markant indsats for vedligeholdelse.
8
Der skal bruges 40 mio. kr. på at fritlægge Kobberbækken i Svendborg.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Projektet er dyrt! men nødvendigt for hele bydelen. Kobberbækken afvander naturligt området, og de øgede mængder nedbør har i mange år skabt problemer. Ved at omlægge og frilægge bækken får vi samtidig et par ekstra gevinster; øget biodiversiteten, da bækken løber ud i havnen, skabt rekreative arealer mellem by og havn og øget områdets værdi for grundejer.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Vi har allerede en af landets højeste skattesatser, uden at vores service er bedre end kommuner med lavere skat, og derfor bør vi fokusere på at optimere driften på et lavere budget.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Vi bør arbejde hen imod en lavere kommuneskat, da vi i øjeblikket ligger blandt de cirka 17 kommuner med landets højeste sats. Det bør være muligt, især når vores service desværre ikke er bedre end i kommuner med lavere skat.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Jeg synes, vi ligger på et fint niveau med vederlaget, da det balancerer mellem at anerkende arbejdet og samtidig bevare det politiske engagement som drevet af lysten til at tjene fællesskabet.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Ja, det er vigtigt, at vi tidligt i livet gør, hvad vi kan for at inkludere og støtte de mest udfordrede børn, så de får en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Selvom vi overordnet overholder normeringen, mener jeg personligt, at den bør justeres, hvilket vil betyde flere ansatte i børnehaver, vuggestuer og dagpleje. Ofte opleves udfordringerne dog i den daglige vagtplanlægning.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Ikke nødvendigvis, da der pt. allerede arbejdes på at have minimum to lærere i hver klasse, hvilket også ændrer normeringen og giver lærerne bedre mulighed for at støtte den enkelte elev.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Der er behov for organisations ændring, og tilpasning af arbejdskulturen til at møde de nuværende behov, således at de roller der er ældreplejen i dag, har tiden til omsorgen og derved øge nærvær og tryghed. Foruden de egentlige mindre tiltag til at forsøde livet.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Jeg er helt enig – private leverandører kan skabe konkurrence, der øger kvalitet og effektivitet, men kommunen skal stoppe med at vælge billigst som standardløsning. Det er vigtigt, at både private og kommunale leverandører har gode arbejdsvilkår, og at der stilles klare krav og skabes større gennemsigtighed på området.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Robotstøvsugere erstatter ikke menneskelige besøg – de fungerer blot som ekstra lethed i henhold til rengøring, som en opvaskemaskine. Og selv ved manglende tømning af disse oplever vi heldigvis sjældent personskader.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Rammen bør være, at der altid tages individuelle hensyn til den enkeltes behov, som samtidig kan ændre sig under forløbet.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
På de få strækninger med øget menneskestrøm bør unødig gennemkørende trafik forbydes. Hvor der er plads langs gaderne, skal parkering være mulig. På nogle gader, hvor parkering højprioriteres, kan det være nødvendigt at ensrette trafikken på grund af pladsmangel.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Der skal skabes mere natur i vores kommune, og derfor er der behov for fortætning af byerne. En bonus ved dette er samtidig en bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Jeg er helt enig – vi har et ansvar for at fremme lokal grøn energi og selvforsyning. Men udviklingen af projekterne skal ske med fokus på at minimere støj, skygger og forringet udsigt, så vi kan opnå større borgertilslutning og styrke den nødvendige elproduktion som der bliver større og større behov for.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Typisk koster bedre kvalitet mere end dårligere, men som kommune er vi nødt til at gå forrest i arbejdet med at reducere klimabelastningen.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Jeg har endnu ikke nok indsigt til helt generelt at sige, at vi har brug for mere vækst i kommunen helt overordnet. Dog kræves alle niveauer en balance mellem de muligheder og udfordringer, det medfører. Men der aktuelt behov for vækst inden for erhvervsudvikling og erhvervsvenlige forhold i kommunen.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Tværtimod er vi nået til et punkt, hvor vi aktivt skal skabe mere biodiversitet, styrke naturbeskyttelsen og udnytte naturens potentialer i vores byudvikling.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Det tror jeg, at den nuværende kommunalbestyrelse gør godt. Borgerinddragelse er absolut en nødvendighed for vores lokale demokrati, og kommunen kan med ganske få tiltag på eksisterende platforme yderligere styrke processen.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Hvis kommunen demokratisk tager afstand fra Israels krigsførelse, vil jeg gerne at vi engagerer os aktivt. Personligt støtter jeg en tostatsløsning og vil derfor boykotte varer fra Israel som protest mod deres handlinger. Dog er det min forståelse, at hverken Danmark eller det officielle Svendborg deler denne holdning.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Ja, området skal støttes, men midlerne skal bruges mere effektivt. De underliggende foreninger skal samarbejde tættere, bureaukratiet skal reduceres, og der skal skabes en let tilgængelig ramme for samarbejdet mellem kommunen og kulturforeningerne. Jeg er generelt fortaler for forenings-Svendborg, og der skal arbejdes med området.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Garny N. Srisgandarajah uddyber:
Flytning og indvandrere skal være en ressource, ikke et problem. Lige nu spiller vores integrationspolitik og -praksis helt fallit, og det er kritisk, at vi vender det – det kan simpelthen ikke gå hurtigt nok. Vi skal støtte op om nye Svendborgensere.