Gå til indhold
Del kandidaten
Henrik Karl Hierl
Konsulent
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Du bør stemme på mig, hvis du mener, kommunen skal blande sig mindre og fokusere mere. Jeg vil sænke skatten, skabe bedre vilkår for erhvervslivet og give mere frihed til institutioner, virksomheder og familier. Frederiksberg skal være en kommune med mindre bureaukrati og mere fleksibilitet – en kommune hvor vi hjælper dem, der har brug for det, og lader andre klare sig selv.

Erhvervskarriere
2024-nu · PR konsulent · ROSSEN & COMPANY ApS
2021-2024 · Kunderådgiver · Bitcoin Suisse
1
Der skal bygges flere almene boliger på Frederiksberg for at holde kommunen attraktiv for unge og modvirke, at den bliver til en rigmandskommune
Henrik Karl Hierl uddyber:
Nej. Almene boliger gavner kun de få, der er heldige at få en af dem, mens alle andre oplever et endnu mere presset boligmarked. I stedet bør vi skabe flere ejerboliger, så flere får mulighed for at blive på Frederiksberg og investere i deres eget hjem
2
Frederiksberg Kommune skal bruge flere penge på forebyggelse – selvom det kan betyde færre penge til drift af hjemmepleje og plejehjem lige nu
Henrik Karl Hierl uddyber:
Det er en hård prioritering at stille op, men i virkeligheden er det netop derfor, forebyggelse er så vigtig. Hvis indsatsen på forebyggelse hele tiden skal vie for driften af hjemmepleje og plejehjem, risikerer vi at ende i en ond spiral. Forebyggelse handler om at tænke langsigtet og bruge ressourcerne klogt, så færre ender med at have behov for tung hjælp senere. Det er ikke enten eller, men vi bliver nødt til at prioritere mere forebyggelse, hvis vi vil sikre en bæredygtig velfærd i fremtiden.
3
Frederiksberg skal satse på flere private frem for flere kommunale plejehjemspladser
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg mener, at vi skal privatisere det, der kan privatiseres, også når det gælder plejehjem. Det vigtigste er ikke, hvem der driver plejehjemmet, men hvordan kvaliteten er. Private aktører kan ofte levere bedre service og mere fleksible løsninger, men det kræver, at kommunen fører effektivt tilsyn. Der skal være klare krav til kvalitet og mulighed for at gribe ind, hvis en udbyder ikke lever op til dem. Det skal være muligt at udskrive bøder eller helt lukke ned for tilbud, der ikke fungerer. Borgerne skal kunne stole på, at der er orden i tingene, uanset om plejehjemmet er privat eller offentligt drevet.
4
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned
Henrik Karl Hierl uddyber:
På Frederiksberg bor der mange ressourcestærke familier, som godt kan betale mere end i dag. Til gengæld bør vi sænke eller helt fjerne taksterne for familier med meget lave indkomster, som for eksempel kontanthjælpsmodtagere. Det handler om at sikre at alle har adgang til fællesskabet uden at bruge penge, hvor behovet ikke er der.
5
Frederiksberg Kommune bør prioritere flere cykelstier og sikre skoleveje frem for at udvide biltrafikken
Henrik Karl Hierl uddyber:
Vi skal sikre gode vilkår for både bilister og cyklister. Gode forhold for cyklister har det dog med også at gavne bilisterne. Hvis flere vælger cyklen, mindsker vi trængslen. På Frederiksberg Allé er der i dag for eksempel ingen cykelsti, men plads nok til at etablere en uden at det går ud over de andre trafikanter.
6
Renovering af eksisterende og opførelse af nye idrætsanlæg skal i højere grad prioriteres – selvom det kan betyde færre penge til for eksempel børne- og ældreområderne
Henrik Karl Hierl uddyber:
Idrætsfaciliteter er vigtige, og på Frederiksberg har vi få af dem. Derfor skal vi sikre, at de anlæg vi har, er moderne og tilgængelige, så flest muligt får glæde af dem. Idræt skaber fællesskab, forebygger sygdom og styrker trivsel. Det er en investering i både børn, unge og voksne.
7
En anlæggelse af en ny plads på toppen af Frederiksberg Bakke skal topprioriteres blandt øvrige anlæggelsesprojekter
Henrik Karl Hierl uddyber:
Toppen af Frederiksberg Bakke er i forvejen et populært og aktivt område, som mange bruger dagligt. Jeg kommer der selv ofte. En ny plads der kunne sikkert være flot, men det bør ikke være en topprioritet. Vi har langt vigtigere områder at investere i, for eksempel ældreplejen og bedre forhold for mennesker med handicap.
8
Tuborg Labyrinten skal nedlægges, så de 3.000 kvadratmeter kan omdannes til park, legeplads eller et andet rekreativt formål
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg har ikke en stærk holdning til Tuborg Labyrinten, men jeg mener helt generelt, at vi bør se på alle kommunens fællesarealer med friske øjne og vurdere, om de bliver brugt optimalt. Hvis et område ikke skaber værdi for borgerne, skal vi overveje, om det kan bruges bedre.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Servicen skal være god, men ikke på bekostning af en højere skat. Frederiksberg havde engang landets laveste skat. Det skal vi have igen.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Henrik Karl Hierl uddyber:
hvis vi vil have bedre politikere skal vi også give bedre vilkår.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Vi skal hjælpe alle børn, også dem med særlige udfordringer, men ikke på en måde der går ud over resten af eleverne. Folkeskolen skal løfte så mange som muligt så højt som muligt, ikke måle efter laveste fællesnævner. Hvis enkelte elever har behov for særligt omfattende støtte, skal vi have modet til at finde løsninger uden for den almindelige folkeskole, så alle får de bedst mulige rammer for at lære og trives.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Vi skal være bedre til at tiltrække gode ansatte.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg mener grundlæggende, at mindre klasser er en fordel, men det bør ikke være noget, vi politisk beslutter fra centralt hold. Det skal være op til den enkelte skole at vurdere, hvordan undervisningen bedst tilrettelægges. Politikernes opgave er at føre tilsyn med kvaliteten og rammerne, ikke at detailstyre hverdagen i klasselokalet.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg er helt enig. Frederiksberg skal ikke forvandles til en gennemkørselsby eller en soveby. Vi skal skabe mere liv i gaderne med plads til mennesker, udeservering, handel og ophold. Ved at begrænse gennemkørende trafik og parkering i udvalgte gader kan vi skabe tryggere og mere attraktive miljøer, der gavner både beboere, restauranter og butikker. Det handler ikke om at lukke byen ned, men om at åbne den op for dem, der faktisk bor og færdes her.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg foretrækker, at vi giver mulighed for at bygge højere frem for at inddrage grønne områder. Frederiksberg er en tæt by, og vi skal værne om de få grønne åndehuller, vi har tilbage. Hvis vi vil skabe plads til flere boliger eller erhverv, bør vi først se på mulighederne for opgradering og fortætning, hvor det allerede er bebygget. Det er en mere bæredygtig og ansvarlig tilgang.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Jeg er enig i, at vi skal tage ansvar for klimaet og tænke bæredygtighed ind i kommunale byggerier. Men det må ikke ske blindt og uden hensyn til økonomi og funktionalitet. CO2-aftryk er vigtigt, men det skal afvejes med hensyn til kernevelfærd og hvad vi ellers kunne bruge pengene på.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Henrik Karl Hierl uddyber:
Det er ikke kommunens opgave at drive væksten for virksomhederne. Kommunen skal lade være med at stå i vejen og i stedet fokusere på sine kerneopgaver.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Der er akut mangel på flere boliger, men vi skal samtidig værne om de grønne åndehuller. Det er er svær balancegang.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Henrik Karl Hierl uddyber:
De er generelt gode til at lytte til borgerne, men det bliver endnu bedre hvis jeg bliver valgt ind.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Kommunen skal sikre den bedste velfærd for borgerne. Udenrigspolitikken føres af udenrigsministeriet.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Kulturlivet er vigtigt, men det er ikke alt, kommunen skal understøtte økonomisk. Jeg støtter, at kommunen bakker op om stærke, lokale initiativer, men det skal ske med omtanke. Støtten bør gå til projekter, der har lokal opbakning og skaber værdi for mange, ikke til smalle prestigeprojekter uden folkelig forankring.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Henrik Karl Hierl uddyber:
Ukrainske flygtninge og invandrere fra europæiske og lignende lande har vist sig som en stærk ressource. Selvom der er mange invandrere fra alle lande og religioner der har vist sig som en ressource, ser vi desværre alt for mange problemer med bestemte grupper.