Gå til indhold
Del kandidaten
Henrik Ræder Clausen
IT-specialist
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Vi har brug for bedre forebyggende indsats mod både fysisk og mental sygdom. Ikke blot fordi det giver bedre økonomi, mest fordi det giver borgerne et bedre liv. Videnskab om kost og sygdom har gjort store fremskridt de seneste årtier, men vi har ikke taget denne viden ind i kostvejledning (der er baseret på klimapolitik!) eller det daglige sundhedsarbejde. Jeg vil arbejde for flere konkrete forsøg med kost som forebyggende faktor for livsstilssygdomme. Så vi kan få et bedre liv, og der bliver ressourcer til at behandle de mere udfordrende sygdomme.

Erhvervskarriere
2019-nu · Database udvikler · PROOFFICE GRUPPEN ApS
2014-2018 · Elæring udvikler · Arla
2006-2014 · Artikelforfatter · Komputer for alle / Bonnier Publications
1996-2006 · CD-ROM udvikler og redaktør · Komputer for alle / Bonnier Publications
1995-1996 · Lærer i folkeskolen · Knudsøskolen, Ry
Uddannelse
1991-1995 · Gennemført · Lærer · Århus Fællesseminarium
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Lægernes kundskab er en knap ressource, som vi er nødt til at anvende, hvor den gør mest gavn.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Parkering ved hospitalerne er en del af vores brug af sundhedsvæsenet. Det er ikke nødvendigt at belaste brugerne yderligere med betaling, eller drift af et betalingssystem.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Både Lægevagten og 112 er allerede akuttelefoner.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
En mere fornuftig forbedring er et depositum, af symbolsk størrelse, på planlagte behandlinger. Det vil reducere udeblivelser mærkbart.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Personlig fremmøde har en værdi for at diskutere aspekter og detaljer, der let går tabt i elektronisk kommunikation.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Lokale hospitaler og sundhedsklinikker er ikke blot en transportmæssig lettelse. Det er også en vigtig del i at holde de mindre bysamfund levende og attraktive.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Vi kan ikke bare prioritere alting højere end alt andet... Den Harvard-uddannede Dr. Georgia Ede argumenterer for, at kost har betydelig indflydelse på mental sundhed, og at væksten i mental sygdom hænger sammen med ringere kost. I stedet for blot at tilføre flere ressourcer bør vi undersøge fordomsfrit, om justering af kosten kan reducere psykiatriske problemer. Det ville være en let tilgængelige måde at reducere både lidelse og belastning af vores sundhedssystem.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Vi har brug for at sikre det bedst mulige liv for flest mulige borgere.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Vi kan ikke løse problemerne ved at prioriteret alting højere end alt andet. I stedet har vi brug for mere viden om, hvorfor behovet er steget så meget, og hvad vi kan gøre forebyggende.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Det ville være en konkret afspejling af det behov, der eksisterer.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Her må tilliden til de varme hænder fylde mest.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Kroniske sygdomme er stærkt belastende både for patienter og behandlingssystem. Det er ikke tilstrækkeligt at se på antal leveår, kvaliteten af disse år er vigtige. Derfor har vi brug for at forstå årsagerne til de stigende kroniske sygdomme, og gøre noget ved dem, så vi kan leve bedre, belaste behandlingssystemet mindre - og i sidste ende give plads til den prestigefyldte jagt på, hvad vi kan gøre imod kræft. Stigningen i både kræft og kroniske sygdomme ser ud til at være forbundet med faldende kvalitet af vores fødevarer over det sidste århundrede. Vi bør starte forsøg med kostændringer, der kan rette op på dette forfald af vores kost og vores helbred. Der er stort potentiale for både bedre liv og mindre belastning af vores behandlingssystem.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Der er kun én rationel måde at opnå vores ambitiøse klimamål: At indføre kernekraft. Jeg kan ikke tage talen om klima alvorligt, hvis den følges af modstand mod kernekraft. Kort formuleret: "Er klimakrisen så alvorligt, at den bør løses med kernekraft? Ja, eller Nej?" Med kernekraft får vi stabil energiforsyning til priser, der er til at betale. Små kernekraftværker kan bygges lokalt, så vi bliver fri for at trække højspændingskabler på kryds og tværs gennem landskabet. Og nu vi taler om landskabet: Hvor er fornuften i, at vi fylder vores dejlige natur med energimaskiner, eller brænder andre landes skove i vores kraftværker? Lad os nu få kernekraft. Så kan vi uden større problemer blive 100 % klimaneutrale, eller endda mere.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Henrik Ræder Clausen uddyber:
Dette er blot et symbolsk beløb i forhold til, hvad det virkelig koster at have personale og udstyr til rådighed. Et depositum ville fungere bedre end et gebyr - i begge tilfælde ville det hjælpe til at undgå spild af både materielle og menneskelige ressourcer.