En besværlig opvækst har givet mig et unikt perspektiv - ihvertfald blandt politikere. Jeg forstår hvad det vil sige at have brug for hjælp, og jeg har selv oplevet hvor katastrofalt det kan være, når den hjælp ikke kommer. I dag kæmper jeg derfor for et retfærdigt samfund, hvor ingen skal føle sig udsatte - og særligt for at ingen børn skal opleve de ting jeg har oplevet. Jeg vil arbejde for gratis kollektiv transport, bedre normeringer i daginstitutionerne, to voksne per folkeskoleklasse og en markant bedre støtte til foreningslivet blandt socialt udsatte, som desværre konstant er under trussel fra kommunens 'udviklingsplaner'.