Jeg stiller op til Folketinget, fordi Danmark har brug for mere frihed og ansvar samt færre symbolpolitiske løsninger. Jeg ønsker mere gennemsigtighed og troværdighed i dansk politik. Jeg tror på, at vi som mennesker trives og præsterer bedre, når vi får lov at leve og være - uden for meget indblanding fra staten. Jeg kæmper for lavere skat, mindre bureaukrati og reel valgfrihed i velfærden. Samtidigt ønsker jeg et stærkt Danmark med et robust forsvar og en konsekvent retsstat der har respekt for danskernes frihedsrettigheder. Tryghed skabes ikke via flere regler eller mere overvågning, men gennem ansvar, tillid og konsekvens. Jeg kæmper for løsninger som fungerer i virkeligheden og ikke kun på politisk papir. Politik skal gavne hverdagen. Hvis du ønsker flere politikere på Christiansborg som har reel erfaring fra det private erhvervsliv og som ikke bare har uddannet sig til et liv på Christiansborg, men som reelt ved hvad de taler om fra det virkelige liv, så skal du stemme på mig.