Hvis du vil have mere faglighed, mere indflydelse og et byråd, der tager borgerne alvorligt – så stem på mig. Vi skal have et nyt fokus på borgerne i Vejle. Jeg mener, at der mangler folk i byrådet med solid erhvervserfaring og teknisk indsigt – nogen der kan gennemskue lokalplaner og sikre, at udviklingen sker med borgerne, ikke hen over hovedet på dem. Jeg er uddannet bygningsingeniør, projektleder og har en økonomisk videreuddannelse (HD). Jeg ved, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål og holder fast, når noget ikke stemmer. Som medlem af både lokalråd og institutionsbestyrelse har jeg mærket det tydeligt: Afstanden mellem kommune og borgere er for stor. Den afstand vil jeg mindske med faglighed, jordforbindelse og respekt for dem, det hele handler om: jer.