Gå til indhold
Del kandidaten
Julie Bruus Jensen
Studerende
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg har et stærkt drive for politik og flere års erfaring fra ungdomspolitik. Jeg brænder for at bringe nye ideer ind i byrådet og gøre Odense til en bedre by for de fleste. Som ung kandidat vil jeg kæmpe for flere studiejobs og studieboliger, så unge kan blive i byen og bidrage til et levende studiemiljø. Jeg vil arbejde for en grønnere og mere bæredygtig by, hvor det er let at tage klimavenlige valg i hverdagen. Samtidig ønsker jeg at skabe rammer, hvor Odense er en by, man kan blive i hele livet - uanset om man er studerende, børnefamilie eller senior.

Politisk karriere
2025-nu · Bestyrelsesmedlem Odense City
2025-nu · Formand i Slagelse
2024-nu · Kredsformand Fyn
2023-nu · Kredsformand i Slagelse
Erhvervskarriere
2025-nu · Studenterstudievejleder · SDU Takeover · Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)
2020-nu · Deltidssælger · ILVA A/S
Uddannelse
2023-nu · Bachelor · Erhvervsøkonomi - erhvervssprog (Negot) · Syddansk Universitet
2020-2023 · Gymnasial uddannelse · International økonomi linje · HHX Slagelse
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Jeg mener grundlæggende ikke, at der bør laves en letbane etape 2, da etape 1 hverken fungerer optimalt eller giver overskud. Men hvis den absolut skal gennemføres, ser jeg en linje mod Dalum og Odense Zoo som langt mere oplagt end en rute mod Vollsmose. Overordnet set bør vi dog satse på et stærkere busnet fremfor at udvide letbanen.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Det er vigtigt at holde skatten i ro og bruge pengene effektivt, men aldrig på bekostning af kernevelfærden. Der kan spares, men kun i et omfang, hvor kvaliteten stadig er høj.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Jeg mener at motivation for byrådsarbejde skal komme af engagement og ansvar - ikke økonomisk gevinst.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Jeg mener, det er vigtigt at hjælpe særligt udfordrede børn, men det skal ske på en måde, hvor de øvrige elever ikke bliver påvirket for meget i deres undervisning.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Teknologi kan være et godt supplement, men menneskelig omsorg skal altid komme først - og de ældres egne ønsker skal respekteres.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Julie Bruus Jensen uddyber:
Odense Kommune skal ikke drive udenrigspolitik, men fokusere på de lokale udfordringer. Udenrigspolitik hører til på nationalt plan - Odense har nok egne opgaver at tage sig af.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.