Grundlaget for en sund kommune er en sund økonomi: For mig er det ikke et mål i sig selv at have landets laveste kommuneskat. Det afgørende er, at Frederiksberg har råd til et højt serviceniveau for børn, ældre og fællesskabet. En robust økonomi er forudsætningen for grøn omstilling, investeringer i trivsel og tryghed. Vores børn og unge fortjener de bedste muligheder: Som tidligere medlem af kommunalbestyrelsen var jeg med til at skabe et projekt for nybagte forældre – fordi jeg ved, at når vi støtter forældrene, støtter vi børnene. Derfor skal vi turde tale med forældrene – lytte, forstå og hjælpe. Sådan giver vi børnene en stærkere start på livet. Politik handler om balance: Mellem forandring og forankring. Mellem frihed og fællesskab. Vi kan passe på historien og stadig bygge fremtiden – vokse med omtanke. For mig handler politik om at bevare det smukke, løfte det nære og styrke det fælles.