Gå til indhold
Del kandidaten
Keld Valentin
Lagerchef
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg brænder for min kommune og ser altid muligheder frem for begrænsninger. Jeg arbejder aktivt for samarbejde og løsninger, og jeg tøver ikke med at træffe de svære beslutninger, når det er nødvendigt. Mit mål er at styrke erhvervslivet og skabe flere arbejdspladser, samtidig med at vi sikrer en sund og ansvarlig økonomi. Jeg ønsker et aktivt fritids- og foreningsliv, der binder borgerne sammen og skaber trivsel. Jeg tror på dialog, på at lytte til borgernes behov og på at handle ansvarligt og effektivt. Sammen kan vi udvikle kommunen til et endnu bedre sted at bo, arbejde og leve, hvor mulighederne bliver realiseret.

Politisk karriere
2013-2017 · Medlem af Udvalget for Plan og Miljø · Haderslev Kommune
2013-2017 · Medlem af Socialudvalget · Haderslev Kommune
2013-2017 · Byrådsmedlem · Haderslev Kommune
Tillidsposter
2006-2020 · Lagerchef
Erhvervskarriere
2020-nu · Outbound mananger
Uddannelse
Handelsuddannelse · Haderslev
1
Et faldende elevtal i Haderslev bør føre til lavere udgifter til folkeskolen.
Keld Valentin uddyber:
❗ Men: Flere elever har komplekse behov Flere skoler oplever i dag: Flere elever med diagnoser (f.eks. ADHD, autisme, angst) Flere med sociale udfordringer eller sprogbarrierer Øget behov for specialundervisning og støttepersonale Unge med mental mistrivsel og behov for trivselsindsatser Disse elever kræver: Mindre klasser Flere pædagoger og speciallærere Øget fokus på trivsel, rådgivning og inklusion, der med en højere pris
2
Hvis gågaden skal overleve, må Haderslev investere i et betalings-parkeringshus ved Borgervænget
Keld Valentin uddyber:
Byen skal udvikle de parkeringsplader vi har og og gøre det nemmere at komme ind og ud af byen, der er ikke gode nok offentlig transport til byen, så byen har brug for at der kan komme biler ind. byen skal nok overleve uden parkeringshus, men den vil gavne på andre område, så der kan blive plads til grønne områder, hver der er P-pladser i dag.
3
Husejerne i Haderslevs historiske bymidte må acceptere at miste friheden til selv at vælge materialer og løsninger – for at bevare byens kulturarv
Keld Valentin uddyber:
Selvom det kan virke indgribende, at ejere af bevaringsværdige huse ikke frit kan vælge materialer til renovering, skyldes det et ønske om at bevare vores fælles kulturarv. Bevaringsværdige huse er vurderet til at have arkitektonisk, historisk eller kulturhistorisk værdi. Hvis hver ejer frit kunne udskifte originale materialer med moderne alternativer – som plastikvinduer eller tagplader i uoriginalt design – ville det over tid udviske det særpræg, der gør huset og området unikt. Materialerne spiller en vigtig rolle i husets udtryk og helhedsindtryk. Traditionelle materialer som tegl, træ og kalkmørtel har ikke kun æstetisk betydning, men også byggetekniske egenskaber, der er tilpasset husets oprindelige konstruktion. Uhensigtsmæssige materialevalg kan føre til fugtproblemer og nedbrydning. Samtidig handler det ikke kun om det enkelte hus, men om sammenhængen i hele bymiljøet. Derfor regulerer kommunen ofte materialevalget gennem lokalplaner og byggesagsbehandling. Formålet er ikke a
4
Der bør indføres miljøzoner i Haderslev midtby, hvor diesel- og benzinbiler ikke må køre
Keld Valentin uddyber:
Benzin- og dieselbiler bør fortsat kunne køre i Haderslev bymidte, fordi byen er afhængig af, at folk nemt kan komme dertil. Der er ingen togforbindelse, og de fleste besøgende og handlende kommer fra oplandet i bil. Uden adgang for almindelige biler risikerer man at skade byens handel og liv. En grøn omstilling er vigtig, men den skal ske med realistiske løsninger, der tager hensyn til lokale forhold og behov.
5
Når en virksomhed vil udvide eller bygge nyt, bør der være færre krav til godkendelse af byggetilladelser
Keld Valentin uddyber:
Det skal være nemmere og hurtigere for virksomheder at få byggetilladelse, når der ikke er risiko for forurening eller gener for naboer og omgivelser. I dag kan sagsbehandlingen være langsom og bureaukratisk, selv i sager hvor miljøpåvirkningen er minimal. Det bremser udvikling og vækst, særligt for mindre virksomheder, der ikke har tid eller ressourcer til lange ventetider. Hvis projektet ikke forstyrrer andre og overholder gældende regler, bør tilladelsen kunne gives mere smidigt. En enklere og mere effektiv proces vil styrke erhvervslivet og gøre det mere attraktivt at investere lokalt. Samtidig bevares hensynet til miljø og naboer, når risici vurderes konkret.
6
Der bør bygges flere studieboliger i Haderslev.
Keld Valentin uddyber:
Hvis der skal bygges flere ungdomsboliger, bør det følges op af flere uddannelsesmuligheder i byen. Ellers risikerer man, at boligerne står tomme, fordi unge flytter til steder med bedre uddannelsestilbud. Uddannelser og boliger hænger tæt sammen – unge vælger ofte studieby ud fra både fag og boligforhold. Flere ungdomsuddannelser eller videregående tilbud vil gøre byen mere attraktiv og skabe et sundt grundlag for vækst. Det gavner også det lokale erhvervsliv, som får adgang til flere unge og kvalificerede. Investering i uddannelse og bolig skal gå hånd i hånd for at sikre en levende og bæredygtig byudvikling.
7
Haderslev Kommune skal udvikle erhvervslivet i bymidterne mere fremfor boksbutikker.
Keld Valentin uddyber:
dem kan man ikke sætte op imod hinanden, de kan begge noget hver for sig. vi har brug for at tiltrække besøgende til by midten, for de gode butikker, roen oplevesen og hygge, boks butikkerne tiltrækker pga. tilbud, stor køb og udvalg. de kan derved bidrage til hinanden og hele byen
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Keld Valentin uddyber:
Det er forståeligt, at man ønsker en højere servicegrad i kommunen, men jeg ønsker ikke at hæve skatten. Vi har i forvejen en af landets højeste skatteprocenter, og det vil lægge yderligere pres på borgerne. I stedet bør vi finde andre løsninger, f.eks. ved at effektivisere den kommunale drift, prioritere kernevelfærden og tænke i smartere, langsigtede investeringer. Der kan også være potentiale i bedre samarbejde med civilsamfundet og øget digitalisering. Det handler om at bruge ressourcerne klogere – ikke nødvendigvis flere. Vi skal sikre en god service, men på en ansvarlig måde
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Keld Valentin uddyber:
Det er altid positivt for borgerne at få nedsat skatten, da det giver flere penge mellem hænderne og øger privat økonomisk frihed. Men en skattelettelse skal ske på en måde, der ikke går ud over kommunens serviceniveau. Velfærdsydelser som skole, ældrepleje og sundhed skal bevares, da de er afgørende for borgernes livskvalitet. Derfor kræver det nøje planlægning, effektivisering og prioritering, så kommunen kan spare uden at skære i kerneydelserne. En ansvarlig skattepolitik balancerer borgernes behov for lavere skat med et højt serviceniveau, så begge dele kan opretholdes på lang sigt.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Keld Valentin uddyber:
Det skal ikke være pengebeløbet, der afgør, om man vil stille op til politik. Politik handler om engagement, lyst og et ønske om at gøre en forskel. Man skal stille op, fordi man har noget på hjertet og brænder for sin kommune og dens borgere. Det kræver vilje til at tage ansvar, lytte til mennesker og arbejde for fællesskabet – ikke nødvendigvis penge. Når drivkraften er ægte interesse og omsorg, skabes de bedste resultater for kommunen. Politik skal være åbent og tilgængeligt for alle med lysten til at gøre en forskel.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Keld Valentin uddyber:
Vi kan ikke sige enten eller, når det handler om at hjælpe elever med udfordringer uden at det må være på bekostning af andre elever. Skolen skal sikre, at alle elever får den støtte og undervisning, de har brug for, uden at nogen bliver overset eller får dårligere muligheder. Det kræver både ressourcer og dygtige lærere, som kan tilpasse undervisningen, så alle trives og udvikler sig. At hjælpe de elever, der har brug for ekstra støtte, skal derfor ske på en måde, der styrker hele klassens læringsmiljø – uden at gå ud over de andre elevers faglige og sociale udvikling.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Keld Valentin uddyber:
Der er i dag for lidt personale i mange daginstitutioner, hvilket kan gå ud over både børnenes trivsel og kvaliteten af pasningen. Færre voksne pr. barn gør det sværere at give den enkelte det nødvendige fokus og støtte. Men selvom bemandingen forbedres, kan det altid blive bedre. Der vil altid være plads til at styrke fagligheden, skabe mere tid til nærvær og udvikling samt sikre trygge rammer for børnene. Derfor skal vi hele tiden arbejde på at forbedre personaleindsatsen og sikre, at daginstitutionerne er gode steder for både børn og ansatte.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Keld Valentin uddyber:
Det er godt med færre elever i klassen, fordi det giver læreren bedre mulighed for at følge den enkelte elev tættere. Mindre klasser skaber bedre læringsmiljøer, hvor eleverne føler sig mere set og hørt, hvilket øger motivation og trivsel. Det gør det lettere at tilpasse undervisningen efter forskellige behov og styrker både faglige og sociale kompetencer. Desuden mindsker det konflikter og støjniveau, så der er ro til læring. Samlet set bidrager færre elever til bedre undervisningskvalitet og øger chancerne for, at alle elever får succes og udvikler sig optimalt i skolen.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Keld Valentin uddyber:
Det er jeg helt enig i, at vi skal finde flere hænder til ældreplejen for at sikre god kvalitet og tryghed for vores ældre borgere. Desværre har det vist sig at være en næsten umulig opgave at rekruttere nok personale i takt med det stigende behov. Derfor er det nødvendigt, at vi også kigger på velfærdsteknologi som et supplement. Teknologien kan aflaste personalet, skabe mere tid til nærvær og øge effektiviteten i plejen. Samtidig skal vi fortsat arbejde målrettet på at tiltrække og fastholde medarbejdere, så vi kan kombinere både menneskelig indsats og teknologi til gavn for ældreplejen.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Keld Valentin uddyber:
Det er ikke altid en fordel med private udbydere på ældreplejen, da det ikke nødvendigvis hæver serviceniveauet. Private virksomheder har ofte fokus på profit, hvilket kan føre til besparelser på personale og kvalitet for at øge indtjeningen. Desværre har der også været for mange dårlige oplevelser med private udbydere, herunder konkurser, som har skabt usikkerhed og utryghed for de ældre og deres pårørende. Kommunal ældrepleje har et ansvar for at sikre høj faglighed og stabilitet uden at gå på kompromis med værdierne. Derfor er det vigtigt at være forsigtig med at inddrage private aktører, så borgernes velfærd og tryghed ikke kompromitteres.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Keld Valentin uddyber:
Hvis en ældre borger ønsker sig støvsugning frem for andre former for hjælp, bør borgeren have ret til dette, fordi det handler om at bevare værdighed og livskvalitet i hverdagen. Praktisk hjælp som støvsugning kan gøre en stor forskel for trivsel og tryghed, især hvis borgeren selv prioriterer det højt. Selvom teknologiske løsninger som robotstøvsugere findes, kan de ofte ikke klare alle opgaver, eksempelvis at komme op i sofaen eller nå alle kroge. Derfor er det vigtigt, at hjælpen tilpasses den enkeltes behov og ønsker, så den virkelig gør en forskel. Valgfrihed og respekt for borgerens præferencer skal vægtes højt i ældreplejen.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Keld Valentin uddyber:
Forebyggelse og genoptræning hænger tæt sammen, fordi begge handler om at styrke borgerens funktionsevne og livskvalitet. Ved at forebygge sygdomme og skader mindskes behovet for behandling og genoptræning senere. Omvendt er genoptræning også en form for forebyggelse, da den reducerer risikoen for tilbagefald og nye skader. En stærk krop og gode vaner skabt gennem genoptræning kan forebygge fremtidige problemer. Derfor bør forebyggelse og genoptræning ses som en samlet indsats, hvor målet er at gøre borgerne mere selvhjulpne og reducere behovet for pleje og behandling på længere sigt.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Keld Valentin uddyber:
Bilfri gader i midtbyen, især uden gennemkørsel, vil gøre Nørregade i Haderslev mere levende og indbydende. Uden biler bliver gaden mere tryg og attraktiv for gående og cyklister, hvilket øger flowet af besøgende og skaber bedre muligheder for udeservering og hyggelige caféer. Det fremmer fællesskab og socialt liv, samtidig med at støj og luftforurening reduceres. En bilfri spisegade kan styrke handelslivet, tiltrække turister og skabe en unik atmosfære, hvor folk nyder byens puls uden stress. Det vil gøre Haderslevs midtby til et attraktivt sted at mødes, handle og opleve kultur.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Keld Valentin uddyber:
Fortætning af byen har mange fordele. Det skaber liv i bymidten, styrker lokale butikker og mindsker behovet for transport i bil. Flere beboere i centrum betyder bedre udnyttelse af eksisterende infrastruktur og mulighed for at investere i grønne løsninger og fælles byrum. Det understøtter også bæredygtig udvikling og bidrager til et mere levende og trygt bymiljø. Men der er også udfordringer. Fortætning kan føre til mindre lys og luft, færre grønne områder og øget støj, hvis det ikke planlægges ordentligt. Der kan også opstå modstand fra borgere, hvis nye bygninger ikke passer ind i den eksisterende bystruktur. Derfor kræver fortætning en balanceret tilgang, hvor både æstetik, funktionalitet og livskvalitet tænkes med.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Keld Valentin uddyber:
Vindmøller bør placeres på havet, fordi de fylder meget, støjer og kan påvirke både landskab og livskvalitet for borgere, hvis de placeres tæt på boliger. Havvindmøller udnytter vinden bedre, producerer mere strøm og generer færre mennesker. Solceller bør primært placeres på tage, hvor de ikke optager værdifuld jord eller skaber visuel forurening. Store anlæg på land kan forringe natur og nærmiljø, især hvis de placeres tæt på beboelse. Mindre, lokale løsninger kan være gode, men bør placeres med omtanke. Ved at bruge eksisterende bygningsflader og havområder skaber vi grøn energi uden at gå på kompromis med borgerskabets trivsel og landskabet.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Keld Valentin uddyber:
Det er godt med lavt CO2-udslip i byggeprojekter, selvom det kan blive dyrere, fordi det mindsker belastningen på klimaet og bidrager til en bæredygtig fremtid. Byggeri står for en stor del af Danmarks samlede CO2-udledning, så det gør en reel forskel at tænke grønt fra starten. Desuden er kommunen forpligtet til at følge lovgivningen om bæredygtigt byggeri, herunder klimakrav i bygningsreglementet. Selvom det koster mere nu, giver det langsigtede besparelser på energi og drift – og en sundere by. Det sender også et vigtigt signal om ansvar og viser vejen for fremtidens grønne løsninger.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Keld Valentin uddyber:
Det er vigtigt at lægge pres på vækst og udvikling, fordi det skaber arbejdspladser, øger bosætningen og styrker kommunens økonomi på sigt. Uden vækst risikerer vi stagnation, faldende skattegrundlag og svækkede velfærdstilbud. Selv om det kan give pres på områder som infrastruktur, boligmarked og service, er det en nødvendighed for at sikre fremtidens velfærd. Udvikling giver os mulighed for at tiltrække unge familier, virksomheder og investeringer. Udfordringerne skal håndteres med god planlægning og langsigtede løsninger – ikke undgås. Vækst og udvikling er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre et stærkt og bæredygtigt samfund.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Keld Valentin uddyber:
Jeg synes, at Haderslev Kommune er gode til både at passe på den grønne natur og samtidig udvikle erhvervsområder på en ansvarlig måde. Det er vigtigt, at vi værner om vores naturområder, så vi bevarer biodiversitet, rekreative muligheder og et sundt miljø for kommende generationer. Samtidig skal der være plads til erhvervsudvikling, som skaber arbejdspladser og vækst i kommunen. Haderslev formår at finde en balance, hvor erhvervsområder placeres, så de ikke forstyrrer de naturskønne områder. Det giver en bæredygtig udvikling, hvor både natur og erhverv trives side om side, til glæde for borgere, virksomheder og kommunen som helhed.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Keld Valentin uddyber:
Jeg har kun oplevet, at diverse indsigelser og høringer fra borgerne bliver taget med til beslutningsbordet. Det viser, at kommunen værdsætter borgernes mening og ønsker at inddrage dem i beslutningsprocesserne. Det skaber gennemsigtighed og tillid mellem borgere og kommune, fordi man føler sig hørt og respekteret. Borgerinddragelse er afgørende for at træffe gode beslutninger, der afspejler lokalområdets behov og ønsker. Selv hvis alle forslag ikke kan imødekommes, er det vigtigt, at dialogen fortsætter, og at borgerne oplever, at deres stemme gør en forskel i udviklingen af vores fælles kommune.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Keld Valentin uddyber:
Kommunen bør ikke boykotte varer fra Israel, da det kan skabe unødvendig politisk splid og gå ud over det kommunale samarbejde og fokus på kernevelfærden. Kommuner er forpligtet til at handle sagligt og neutralt, og en boykot kan opfattes som politisk aktivisme, hvilket ikke hører hjemme i en forvaltningsrolle. Derudover risikerer en boykot at ramme virksomheder og arbejdspladser, som ikke har direkte forbindelse til konflikten. International politik bør håndteres af staten og ikke kommunerne. Fokus bør være på lokal udvikling, bæredygtighed og borgernes velfærd – ikke udenrigspolitik. En kommunal boykot kan skade dialogen og skabe unødig polarisering uden reelt at bidrage til en løsning på konflikten.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Keld Valentin uddyber:
Det er vigtigt, at kommunen støtter det lokale kunst- og kulturliv økonomisk, fordi det skaber liv, fællesskab og identitet i lokalsamfundet. Kunst og kultur bidrager til trivsel, uddannelse og sammenhæng på tværs af alder og baggrund. Det tiltrækker også besøgende og styrker byens attraktivitet. Mange kulturinitiativer drives af frivillige kræfter og har brug for støtte for at overleve. Kommunal støtte er derfor en investering i både menneskelig og økonomisk værdi – og i en levende by, hvor det er rart at bo, leve og besøge.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Keld Valentin uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en vigtig ressource for samfundet. Mange bidrager positivt med arbejdskraft, viden, kultur og nye perspektiver, og de kan være med til at løse mangel på arbejdskraft i flere sektorer. Når vi giver mennesker muligheden for at blive en del af fællesskabet, styrker det både økonomi og sammenhængskraft. Men det kræver, at man vil bidrage og respektere de værdier, samfundet bygger på. Dem, der ikke ønsker at integrere sig, eller som skaber utryghed og modarbejder fællesskabet, skal der ikke være plads til. Det handler om ansvar – fra både samfundet og den enkelte.