Hvorfor stiller jeg op? Fordi jeg simpelthen ikke kan lade være. Jeg brænder for at gøre en forskel – især for dem, der har allermest brug for det. Vores ældre fortjener en værdig alderdom med nærvær og tryghed, og de svageste i vores kommune skal ikke stå alene. Jeg vil være deres stemme i byrådet. Jeg kæmper også for en stærkere folkeskole, hvor børn trives, og hvor skolestrukturen understøtter både faglighed og fællesskab. Det handler om fremtiden – og vi skylder vores børn det bedste udgangspunkt i livet. Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe en kommune, hvor der er plads til alle – og hvor ingen bliver glemt.