Der burde jo være den samme service overalt i landet, så vi skal styrke ambulancedækningen i yderområderne. Men jeg vil ikke være med til at bilde folk ind, at det kan blive det samme på landet som i større byer, for det er jo ikke økonomisk eller praktisk muligt.

Lad os nu ikke pille ved vores fantastiske og gratis sundhedssystem. Det er helt unikt i verden og en af de dele ved vefærdssamfundet, som jeg sætter allermest pris på. Så nej til gebyrer - bortset fra, hvis man udebliver og ikke melder afbud:).

Igen stilles det firkantet op. Vi er jo allerede begyndt at have flere telefon- og videokonsultationer. Men det betyder jo ikke at vi skal sige farvel til den personlige samtale og den nærhed, det giver. Jeg tror, at mange gerne vil have et hurtigt telefon- eller videosvar på enkle henvendelser i stedet for at skulle møde fysisk frem selv.

Lægevidendkaben er i dag nået så langt, at rigtig mange sygdomme, som man før ikke kunne gøre noget ved, nu kan behandles af specialister ved brug af ny medicin. Jeg tror ikke, at vi har specialister nok til, at der kan være den samme dækning på alle de små sygehuse. Så her prioriterer jeg muligheden for at blive rask højere end nærhed til et hospital.

Selvfølgelig skal akutberedskabet i yderområderne opprioriteres - men ikke på bekostning af andre dele af sundhedsvæsenet. Vi skal bl.a. bruge bedre udstyr, AI og en bedre national koordinering, så yderområderne får bedre service.

Vi har set eksempler på, at bustransport i visse tyndt befokede områder koster flere hundrede kroner pr. passager pr. tur. Det må kunne arrangeres billigere - f.eks. med en form for taxa-ordning, men med det for øje, at alle skal have mulighed for en offentlig transport.

Psykiatrien har igennem længere tid være forsømt generelt i Danmark. Så ingen tvivl om, at den skal have et løft. Men jeg accepterer ikke præmissen om, at det skal være på bekostning af andre områder - jeg ønsker ikke, at vi skærer andre steder i sundhedsvæsenet.

Regionerne skal ikke nedlægges, men reformeres. Vi skal koncentrere opgaverne om sundhed, så der bliver tættere samarbejde mellem refionerne kommunerne og staten, så borgerne oplever ét samlet effektivt sundhedsvæsen.

Jeg fer ikke enig i brugen af ordet "systematisk". De private hospitaler skal kunne aflaste det offentlige system ved spidsbelastninger, for lange ventetider osv. Jeg går ind for fleksibilitet mellem de offentlige hospitaler og de private.

Det er ikke så simpelt. Moderaterne har i EU arbejdet for, at behandlingen af de virkelige specielle sygdomme, som måske kun rammer 1-2 danskere om året, sammles på særlige sygehuse i EU-landene, så alle patienter med de lidelser kan behandles effektivt. Hellere det, end at der ikke kan stilles noget op.

Også børne- og ungdomspsykiatrien har haft for lave bevillinger, så her skal der sættes ind. Men igen accepterer jeg ikke præmissen om, at det skal være på bekostning af andre områder - jeg ønsker ikke, at vi skærer andre steder i sundhedsvæsenet.

Her tror jeg ikke, at vi som samfund står os ved at indlede et lønkapløb eller spille specialer eller sygehuse ud mod hinanden. Løn og arbejdsvilkår bør fastsættes på arbejdsmarkedet - lad os holde fast i den danske model.

Det er svært ikke at være enig i det. Lad os bruge al vores erfaring, AI og andre hjælpemidler til at få nedbragt kontrol og bureaukrati, så vi kan få bedre behandlinger.

Vi bliver nok nøst til at regulere på en sådan måde, at vi tager mere hensyn til de områder, hvor der er rigtig dårlig forsyning med læger, men jeg ser helst, at det er klinikker med praktiserende læger og ikke offentlige klinikker, så vi undgår en tung administration.

Rigtig mange bliver ramt af kræft, så behandlingen kan vel ikke fylde for meget. Men der er jo også andre vigtige sygdomme så som hjerte- kar sygdomme, diabetes osv., så det er en underlig diskussion at begynde at prioritere mellem folks liv - det vil jeg ikke være med til.

Der er vel ikke noget alternativ til en god almen lægedækning? Det bør alle i Danmark have mulighed for at få.

Ja, vi skal da tænke klimaet ind alle de steder, hvor det er muligt og giver mening.

Jeg har længe syntes, at det mindste man kan gøre, hvis ikke man kan komme til en aftalt tid, er at melde afbud. (med mindre der er en meget konkret grund til at udeblive). Det koster os for meget, at folk bare bliver væk uden at melde afbud. Det er i øvrigt også mangel på respekt for andre folks tid.