Gå til indhold
Del kandidaten
Lene Burchardt
Projektleder på et projekt om øget biodiversitet
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, fordi jeg ønsker et Danmark, hvor ansvar, frihed og ordentlighed går hånd i hånd. Jeg arbejder for en stærkere kernevelfærd, hvor psykiatrien får et løft, ældreplejen får mere tid og bedre løsninger, og hvor teknologi bruges klogt til at støtte både borgere og medarbejdere. Jeg vil have mindre bureaukrati og mere nærhed, så beslutninger træffes tættere på mennesker i stedet for i centrale styrelser. Jeg tror på, at unge skal have reelle muligheder – uanset om de vælger håndværk eller gymnasial vej – og at uddannelser skal være tilgængelige i hele landet. Jeg står for en ansvarlig økonomi, lavere skat på arbejde og en grøn omstilling, der både tager hensyn til klimaet og til lokalsamfund. Kort sagt: Jeg stiller op for at skabe et Danmark, der hænger bedre sammen, og hvor vi giver plads til både ambitioner, fællesskab og sund fornuft.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2022-nu · Bestyrelsesmedlem (supl.) i Aalborg Vælgeforening
Tillidsposter
2014-2019 · MEDLEM AF SKOLELEDERFORENINGENS HOVEDBESTYRELSE I KØBENHAVN · Skolelederforeningen
Erhvervskarriere
2025-nu · Projektleder · Ledelse et al
2023-2025 · Sektionsleder for skolerne · Undervisning og dagtilbud · Thisted Kommune
2001-2019 · Skoleleder · Folkeskolen
Uddannelse
2018-2020 · MASTER · LEDELSES- OG ORGANISATIONSPSYKOLOGI · Aalborg Universitet
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Lene Burchardt uddyber:
Vi skal bruge flere penge på forsvaret - og især sikre, at vi kan fastholde de dygtige soldater, der bærer vores sikkerhed.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
Lene Burchardt uddyber:
Det var en fejltagelse at afskaffe Store Bededag, men det giver ikke mening at genindføre den nu.Det vil skabe unødigt administration
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
Lene Burchardt uddyber:
Pensionsalderen skal følge levealderen - men vi skal passe på dem, der ikke kan holde til et langt arbejdsliv.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Lene Burchardt uddyber:
Danmark skal investere i Grønland, men ikke som en “betaling” for at holde sammen – snarere som en langsigtet forpligtelse og et middel til at sikre, at rigsfællesskabet fortsat er attraktivt for alle parter
5
Danmark bør investere i atomkraft.
Lene Burchardt uddyber:
Atomkraft kan blive en del af løsningen, men vi skal fokusere på de nye sikre teknologier som thorium-baserede reaktorer
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Lene Burchardt uddyber:
De konservative er borgerlige stemmer, der arbejder. Vi kan samarbejde, så der skabes konservative resultater
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Lene Burchardt uddyber:
Jeg støtter idéen om modtagecentre uden for Europa, så asyl kan søges i ordnede og trygge rammer – og kun i tæt samarbejde med andre EU‑lande
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Lene Burchardt uddyber:
Vi bør sigte højere og nå målet tidligere – med realistiske løsninger, der både styrker økonomien og den grønne omstilling
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Lene Burchardt uddyber:
Forældrene har ansvaret for børns brug af sociale medier, men staten kan sætte rammer, der beskytter børnene.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
Lene Burchardt uddyber:
Vi skal have mulighed for at skræmme eller regulere ulve, hvis de udgør et problem.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
Lene Burchardt uddyber:
Mange danske virksomheder har brug for udenlandsk arbejdskraft for at kunne vokse og levere. Derfor skal vi selvfølgelig ikke afskrække udenlandsk ekspertise. Samtidig skal vi sikre ordentlige vilkår og en ansvarlig tilgang, så udenlandsk arbejdskraft supplerer – ikke erstatter – danske medarbejdere
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
Lene Burchardt uddyber:
Aftalen fungerer, men vi skal kunne regulere soldaternes adfærd, så danske regler og normer respekteres.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
Lene Burchardt uddyber:
Psykiatrien i mange år har været underprioriteret, og der skal tilføres flere midler. Flere børn, unge og voksne mistrives, og systemet mangler både hænder og sammenhæng. Der er brug for mere kapacitet, bedre behandling og tidligere hjælp
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
Lene Burchardt uddyber:
Løn ikke står alene. Arbejdsmiljø, tid til kerneopgaven og mulighed for udvikling betyder mindst lige så meget for at fastholde dygtige medarbejdere.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
Lene Burchardt uddyber:
Kun i særlige tilfælde, hvor der er en tydelig sundhedsfaglig begrundelse, og hvor det kan forhindre alvorlig sygdom
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
Lene Burchardt uddyber:
12. uge passer fint.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
Lene Burchardt uddyber:
Jeg ønsker ikke at indføre aktiv dødshjælp. Men alle mennesker fortjener en værdig og tryg afsked på livet. Vores sundhedsvæsen og hospicetilbud giver allerede god støtte til både den døende og de pårørende, så ingen står alene i den sidste tid.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
Lene Burchardt uddyber:
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde og skabe vækst
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
Lene Burchardt uddyber:
Ulighed er ikke problemet i sig selv - det vigtige er,at alle får mere ud af deres arbejde og mærker fremgang i hverdagen.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
Lene Burchardt uddyber:
Ja, den bør sænkes på frugt og grøntsager
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
Lene Burchardt uddyber:
Den offentlige sektor fylder for meget, der er brug for færre administrative lag og mere frihed tæt på borgerne, så ressourcerne bruges på kerneopgaver frem for bureaukrati.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Lene Burchardt uddyber:
Vi skal engagere os mere i EU. I en tid med krig, uro og usikkerhed står vi stærkere, når vi står sammen. Danmark får større indflydelse, bedre sikkerhed og flere muligheder, når vi tager aktivt del i det europæiske samarbejde
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
Lene Burchardt uddyber:
Danmark skal være en troværdig allieret - men andreeuropæiske lande, må godt bidrage mere.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
Lene Burchardt uddyber:
Forældrene skal fortsat have ansvaret, og skolerne skal have frihed til selv at vælge, om de vil tilbyde ordninger.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
Lene Burchardt uddyber:
Hverken Folkeskolens nationale test eller trivselsmålingerne viser, at mindre skoler og klasser skaber bedre læring eller trivsel. folkeskolen kan sagtens bruge pengene, men lad det være op til den enkelte skole eller kommune, hvordan pengene bedst styrker elevernes faglighed og trivsel.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
Lene Burchardt uddyber:
Jeg mener, at Danmark skal have en konkurrencedygtig selskabsskat, så vi kan tiltrække investeringer, skabe arbejdspladser og sikre et stærkt økonomisk fundament for vores velfærd.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
Lene Burchardt uddyber:
Der skal være en tydelig gevinst ved at arbejde, men forskellen skal skabes på en ordentlig og balanceret måde, så mennesker ikke falder ud af fællesskabet. Det handler om at styrke arbejdsfællesskabet – ikke om at pege fingre af dem, der har brug for hjælp
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
Lene Burchardt uddyber:
Der skal være bedre muligheder for seniorer, der gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet – men altid med respekt for, at ikke alle kan eller skal arbejde mere
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Lene Burchardt uddyber:
Vi har brug for masser af grøn energi, men vindmøller skal stå på havet og solceller hører hjemme på tagene.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
Lene Burchardt uddyber:
Den grønne omstilling er vigtig, men vi skal sikre at lokale hensyn stadig bliver hørt. Derfor skal det ikke være et mål i sig selv at overhøre naboer, men reglerne må gerne være mere klare og smidige, så nødvendige vindmølleprojekter ikke går i stå
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Lene Burchardt uddyber:
Naturprojekter som naturnationalparker skal ske i samarbejde med lokale borgere og kommuner.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
Lene Burchardt uddyber:
Udvisning skal bruge konsekvent ved grov kriminalitet. De internationale konventioner skal overholdes, men måskeskal vi igang med at påvirke dem, så de muliggør udvisning ved grov kriminalitet.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
Lene Burchardt uddyber:
Krav, ansvar og integration går hånd i hånd. Danmark skal selv bestemme, hvem der kommer hertil, og dem der bliver, skal være en del af fællesskabet
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Lene Burchardt uddyber:
Statsborgerskab er noget af det ypperste, man kan få i Danmark. Derfor skal kravene være klare og retfærdige, så vi ved, at dem der bliver danske statsborgere, også er parate til at tage del i fællesskabet
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
Lene Burchardt uddyber:
Robotter er en hjælp i ældreplejen. Moderne løsninger kan frigøre tid, give mere selvstændighed til de ældre og gøre hverdagen lettere for personalet
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Lene Burchardt uddyber:
Ældrechecken bør fokuseres mere på målretning end på en generel forhøjelse til alle.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
Lene Burchardt uddyber:
Unge skal så vidt muligt skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl. Det giver mere tryghed, mindre transport og bedre chancer for, at flere gennemfører
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
Lene Burchardt uddyber:
Vi har brug for at flere unge vælger håndværksfagene, men det betyder ikke nødvendigvis færre på universitetet – de unge skal vælge den vej, der passer til deres talent og til arbejdsmarkedets behov.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
Lene Burchardt uddyber:
Kultur skal have gode vilkår i hele landet. Det handler ikke om at skære i hovedstaden, men om at sikre en mere balanceret fordeling, så flere får adgang til stærke kulturtilbud.”
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Lene Burchardt uddyber:
Offentlig adgang er fint, hvor det fungerer, men det skal ske på ejerens præmisser og uden at begrænse muligheden for at drive skoven ansvarligt