Jeg er for nylig flyttet til Norddjurs kommune og synes det er den bedste beslutning jeg har taget i nyere tid. Jeg er vild med Norddjurs og vil gerne være med til at udvikle kommunen, så der er penge til at folk får den nødvendige hjælp og det skal være en grøn kommune med masser af fokus på at bevare vores skønne natur. Jeg har arbejdet med sårbare og udsatte mennesker i 15 år, den enkles trivsel ligger mit hjerte nært. Gennem mit arbejde har det været tydeligt hvordan vores system på mange måde bliver mere og mere bureaukratisk, jeg vil se på hvordan vi kan få flere varme hænder og færre kolde. Det er vigtigt for mig at være en nysgerrig, nytænkende politikker, som vil være tæt på de borgere der bor i kommunen og deres behov og ønsker. Det er desuden vigtigt for mig at samarbejde bredt i kommunalbestyrelsen og på den måde få løftet de opgaver vi er sat i verden for. Jeg er meget ihærdig, hvis jeg har en opgave foran mig, stopper jeg ikke før den er ført til dørs.