Gå til indhold
Del kandidaten
Louise Høgild Kristensen
Førtidspensionist
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil være en stemme for dem, der sjældent bliver hørt. Jeg er førtidspensionist og datter af en mand i kørestol – og har erfaring fra den anden side af bordet. Jeg ved, hvordan det føles at kæmpe for sin far i én kommune, og nu kæmper jeg for alle dem, der står i samme situation. Jeg tror på et mere inkluderende arbejdsmarked, hvor alle har ret til at bidrage med det, de kan. Jeg tror på, at fagpersoner og kommune skal finde løsninger sammen – og have lov til at bringe deres faglighed i spil. Når vi lytter og samarbejder, opstår der respekt. Og det er dér, forandring begynder.

1
Der er plads til flere solceller og vindmøller i kommunen
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg tror på, at vi skal tage ansvar for den grønne omstilling. Men jeg tror ikke på, at det kan gøres uden at skabe usikkerhed. Det påvirker mennesker, og det vækker følelser – uanset hvor godt vi planlægger. Derfor er det vigtigt, at vi gør det med så meget respekt som muligt. Vi skal informere ærligt, lytte oprigtigt og tage hensyn. Ikke fordi det fjerner usikkerheden, men fordi folk har krav på at blive taget alvorligt.
2
Vi skal arbejde på at få endnu flere turister til kommunen.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Turismen er en vigtig del af Ringkøbing-Skjern – ikke bare økonomisk, men som fortælling om, hvem vi er. Vi skal ikke bare tiltrække flere gæster, men de rigtige: dem, der kommer for naturen, roen og fællesskabet. Udviklingen skal ske med lokal forankring og respekt for hverdagslivet. Når turismen bygger på det, vi selv værner om, kan den skabe arbejdspladser, stolthed og sammenhæng – uden at presse det, der gør stedet særligt.
3
En folkeskole skal lukkes, når den har færre end 60 elever
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg synes ikke, man skal holde alle små skoler åbne – men man skal heller ikke lukke dem blindt. Når elevtallet nærmer sig grænsen, giver det mening at lave et helhedstjek. Nogle små skoler kan rumme børn, der ellers ville ende i skolevægring eller specialtilbud – og det kan både være bedre for barnet og billigere for kommunen. Det handler ikke kun om tal, men om trivsel og langsigtet ansvar.
4
Der bør lukkes flere små plejehjem
Louise Høgild Kristensen uddyber:
For mig er et plejehjem ikke en sidste placering, men et hjem. Et sted med livskvalitet, omsorg og plads til den enkelte. Der skal være rum for medbestemmelse, nærvær og ro – ikke bare struktur og drift. Kvaliteten skal være høj, uanset størrelse. Om det bedst skabes i små nære rammer eller større enheder, må vi drøfte med dem, der lever og arbejder med det til dagligt. Jeg forstår de faglige og økonomiske udfordringer, men vi må ikke miste blikket for det menneskelige og det lokale fællesskab.
5
Kommunen skal bruge flere penge på at tiltrække flere events og kulturelle projekter som film, cykelløb, Royal Run og lignende.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg elskede serien Hvide Sande og filmen Meter i Sekundet – de viser, hvordan kultur kan løfte et sted, når det gøres med respekt for naturen og menneskene. Jeg håber at være med som frivillig til Royal Run, når det kommer til byen næste år. Den slags projekter skal give mere end de tager: liv, stolthed og samtale, uden at presse økonomien. Når det lykkes, kan det styrke både fællesskab og fortælling – og være med til at vise, hvem vi er.
6
Kommunen skal fortsat tilbyde gratis parterapi til borgerne
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg mener, at hjælpen skal være tilgængelig – men ikke nødvendigvis gratis for alle. Dem med økonomi kan godt bidrage, og det er rimeligt. Men vi skal sikre, at ingen står udenfor, fordi pengene spænder ben. Det handler ikke om at give alle det samme, men om at give alle mulighed for at få hjælp, når det virkelig gælder. Parterapi kan være en håndsrækning, der skaber ro og håb – og det bør ikke være forbeholdt dem, der har råd.
7
Kommunen skal tilbyde gratis adgang til idræts- og kulturfaciliteter for unge under 25 år.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Idræt og kultur er ikke bare aktiviteter – de er fællesskab, identitet og livsmod. For mig er det afgørende, at vi holder hånden under de mest udsatte børn og unge. Når økonomien spænder ben, risikerer de at stå udenfor, og det kan koste dyrt – både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Derfor bør vi målrette støtten, så den når dem, der har mest brug for den. Jeg mener ikke, det skal være gratis for alle, men det skal være muligt for alle at være med – uanset baggrund.
8
Kommunen skal droppe økonomisk støtte til eliteklubber og i stedet give pengene til breddeidrætten
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg mener ikke, det skal være enten-eller. Eliteidrætten kan motivere børn og unge til at dyrke sport og drømme stort – og den kan skabe lokal stolthed og fællesskab. Samtidig er breddeidrætten rygraden i det daglige fællesskab. Vi skal finde en balance, hvor begge dele får plads, og hvor støtten fordeles med blik for deltagelse, inspiration og sammenhængskraft i lokalsamfundet.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg går ind for bedre velfærd – det er vigtigt, især for dem der har mest brug for det. Om højere skat er den rigtige vej, ved jeg ikke. Måske. Men kun hvis pengene bliver brugt klogt og mærkbart. Jeg tror ikke på tomme løfter – jeg tror på nærvær, stabilitet og hjælp der kan mærkes. Hvis det kræver mere, må vi tale om det. Men det skal give mening.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg tror ikke, skattelettelser er den rigtige vej. Det lyder måske godt, men hvis det betyder færre ressourcer til skoler, ældrepleje og social indsats, så mister vi noget vigtigt. Velfærd er ikke bare en udgift – det er det, der gør en kommune værd at bo i. Jeg vil hellere betale lidt mere og vide, at vi passer på hinanden.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Selvfølgelig skal det hænge sammen økonomisk – det skal være muligt for alle at stille op, uanset baggrund. Byrådsarbejde kræver tid og ansvar, og det skal kunne fungere i hverdagen. Man skal ikke gøre det for pengenes skyld, men fordi man vil gøre en forskel for sin kommune. Jeg har ikke selv oplevet noget ubehageligt, men jeg tror, vi skal se på, hvordan byrådspolitikere bliver behandlet. Den tone, der kører nogle steder, kan skræmme folk væk. Det er helt okay at være uenig – men når det bliver personligt, har det ikke længere noget med politik at gøre.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Det skal aldrig være et enten-eller. Vi skal give skolerne og lærerne ressourcer og mulighed for at finde de løsninger, der virker lokalt. For det, der fungerer i Ådum, er ikke nødvendigvis det, der passer bedst i Spjald. Behovene er forskellige, og skolerne er ikke ens. Hvis vi vil løfte alle børn – både dem med særlige udfordringer og dem, der trives – så kræver det tillid til fagligheden og plads til lokale tilgange.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg tror ikke på én løsning, der passer alle. Det handler om lokale forskelle og behov – og om at give daginstitutionerne mulighed for at finde det, der virker hos dem. For det, der fungerer i Ringkøbing, er ikke nødvendigvis det, der passer bedst i Lem eller Tarm. Vi skal sikre, at personalet har tid, ressourcer og faglig frihed til at skabe trivsel for børnene – uanset hvor i kommunen de bor.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Små klasser kan give mere ro, nærvær og bedre trivsel. Men det er ikke et quickfix. Vi skal se på helheden: Hvad betyder det for fagpersonerne, for kvaliteten og for økonomien? Jeg tror på, at vi skal prioritere med omtanke og i dialog med dem, der står i klasselokalet. Nogle steder kan mindre klasser være en god løsning – andre steder kan to-voksenordninger eller holddeling give mere mening. Det vigtigste er, at vi skaber rammer, der virker i virkeligheden.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg synes, vi skal tænke smart. Velfærdsteknologi kan være en hjælp, hvis den bruges rigtigt. Det tager tid at lære, men på sigt kan det frigive ressourcer – og de penge skal selvfølgelig geninvesteres i ældreplejen. Målet må være længere besøg med mere ro og tid til den enkelte. Hvis teknologien kan give mere menneskelig kontakt – ikke mindre – så er jeg helt med.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg tror ikke, at konkurrence i sig selv forbedrer ældreplejen. Det handler om mennesker – ikke modeller. Når profit bliver drivkraften, risikerer vi at miste kontinuitet, nærvær og tryghed. Valgmuligheder kan være godt, men kun hvis kvaliteten er ens for alle, og medarbejderne har ordentlige vilkår. Pleje skal ikke være et produkt – det skal være en relation.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Det skal være den ældres eget valg. Vi kan godt tale om muligheder og vise, hvad teknologien kan – men hvis man siger nej tak, så skal det respekteres. En robotstøvsuger må aldrig blive en erstatning for menneskelig kontakt uden samtykke. Ikke alle har overskud til at håndtere tekniske løsninger, og hjælpen skal give ro – ikke flere bekymringer. Hvis det bruges klogt og med respekt, kan det frigive tid til nærvær. Men valgfriheden skal være grundlaget.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg er hverken enig eller uenig – for jeg mener ikke, man kan stille genoptræning og forebyggelse op som modsætninger. Den rigtige genoptræning hjælper mennesker tilbage i arbejde og hverdagsliv, og det er både værdifuldt og økonomisk klogt. Men hvis vi sparer på forebyggelsen, kommer der bare flere skader og sygdomme. De to hænger uløseligt sammen. Vi skal tænke i helheder og langsigtet ansvar – ikke i enten-eller.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg synes, fortætning kan give god mening – især hvis det sker med omtanke. Det kan være en fordel at udnytte den infrastruktur, vi allerede har, og samtidig beskytte natur og landbrug. Men det må ikke gå ud over livskvaliteten. Hvis vi bygger for tæt, risikerer vi at miste grønne åndehuller og ro. Jeg tror, vi skal se på, hvad der passer bedst i den enkelte by – og ikke gøre det til en standardløsning.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg synes, det er en god idé at bygge med lavt CO₂-aftryk – ikke bare af hensyn til klimaet, men fordi det er en langsigtet løsning. Det kan koste mere her og nu, men det sparer penge i drift og giver bedre bygninger på sigt. Hvis vi tænker smart og investerer rigtigt, kan vi både tage ansvar og sikre kvalitet for dem, der skal bruge bygningerne i mange år frem.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Vækst kan give arbejdspladser og styrke økonomien – og det er vigtigt. Men det må ikke ske hurtigere, end vores skoler, daginstitutioner og lokalsamfund kan følge med. Hvis vi ikke har nok pædagoger, plads eller ro til at tage imod nye familier, risikerer vi at presse både børn og ansatte. Jeg mener, vi skal udvikle med omtanke og i et tempo, hvor mennesker og fællesskaber kan være med.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg er for udvikling – men alt skal ske med respekt. Grønne områder har en værdi, der ikke altid kan måles i kvadratmeter eller kroner. De skaber ro, trivsel og balance. Derfor skal vi tænke os godt om, før vi bygger. Udvikling er nødvendig, men den skal ikke ske på bekostning af det, der gør vores kommune levende og rar at være i. Det handler om omtanke – ikke enten-eller.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Borgerinddragelse er vigtigt – ikke bare som princip, men fordi det skaber bedre beslutninger. Når folk bliver hørt og føler sig hørt, styrker det tilliden og kvaliteten i det, vi bygger sammen. Men der er også en grund til, at vi har valgt et byråd. Jeg tror på, at det er for at tage de svære beslutninger. Indsigelser og input skal tages med, men det er ikke det samme som afstemninger om alt. Det handler om at lytte – og så tage ansvar.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg forstår ønsket om at tage stilling til internationale spørgsmål – især når det handler om menneskerettigheder. Men jeg mener, at kommunen først og fremmest skal fokusere på lokale opgaver og ansvar. Udenrigspolitik hører hjemme på statsligt niveau. Hvis vi som kommune vil markere os, bør det ske gennem værdibårne samarbejder og støtte til demokratiske initiativer – ikke gennem boykot, som kan skabe mere afstand end dialog.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg er enig i, at vi skal investere i det, der giver mening – og som skaber liv og sammenhæng i kommunen. Kultur kan være mange ting: en film, en festival, en fællessang på plejehjemmet. Når vi støtter op om det, der samler mennesker og giver genklang i hverdagen, så styrker vi både trivsel og lokal stolthed. Det skal være tilgængeligt, forankret og prioriteret med omtanke.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Louise Høgild Kristensen uddyber:
Jeg mener, at flygtninge og indvandrere kan være en ressource – både menneskeligt og samfundsmæssigt. Men det kræver, at vi som lokalsamfund har vilje og rammer til at tage godt imod. Der kan være udfordringer med bolig, sprog og integration, og dem skal vi tage alvorligt. Men hvis vi lykkes med at skabe gensidig respekt og deltagelse, kan det styrke både arbejdsliv, kultur og fællesskab. Det handler om at se mennesker – ikke kun systemer.