Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en frisk start for Randers med mere frihed, mindre bureaukrati og fokus på kernevelfærd. Jeg vil arbejde for at give borgerne flere reelle valgmuligheder, så pengene følger den enkelte, og ressourcerne bruges smartere. Det betyder mindre tid på regler og papirarbejde og mere tid og flere midler til skoler, ældre og udsatte. Jeg tror på, at Randers kan drives mere effektivt, så borgernes penge bruges med respekt og dér, hvor de gør mest gavn.