Jeg har gennem de sidste 12 år opbygget en solid politisk erfaring. Via mit arbejde har jeg et indgående kendskab til børn- og skoleområdet og dermed gode forudsætninger og viden om hvordan hverdagen ser ud på dette område. Alle børn skal mødes med tryghed og mulighed for udvikling - fra de er helt små. Derfor skal dagtilbud og skoler styrkes med gode rammer, bedre indeklima og personale med tid og faglighed. Børn skal støttes i deres udvikling - også når livet slår knuder - og derfor skal det pædagogiske arbejde løftes gennem målrettede investeringer. Familier skal have nem adgang til hjælp og støtte - samlet ét sted. En tidlig, koordineret indsats er afgørende. I min fritid bruger jeg meget tid i gymnastikforeningen. Derfor er et levende fritids- og kulturliv vigtigt for mig, da det giver børn og unge plads til engagement, oplevelser og fællesskab. Vi skal derfor støtte foreninger og frivillige. Tak for interessen, jeg vil gøre mit bedste for et stærkt familieliv i Tønder Kommune.