Gå til indhold
Del kandidaten
Marie Tvergaard
Ledelseskonsulent og radiograf
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Fordi når livet rammer, skal vi nordjyder have et sundhedsvæsen, der griber os – uanset om det handler om fysisk eller psykisk sygdom, og uanset om man bor på landet eller i byen.

Erhvervskarriere
2019-nu · Ledelseskonsulent · Digitalisering og It · Region Midtjylland
2018-2019 · Ekstern underviser · Professionshøjskolen University College Nordjylland
2018-2019 · Student assistant · Novo Nordisk A/S
2016-2018 · Radiograf · Region Nordjylland
2015-2016 · Radiograf · Region Midtjylland
Uddannelse
2017-2019 · Cand. Scient - Klinisk Videnskab & Teknologi (KVT) / Master of Science in Clinical Science and Technology · Aalborg Universitet
2011-2015 · Radiograf - Bachelor Degree in Radiography · Radiografi · UCN, Professionshøjskolen University College Nordjylland
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi har et sundhedsvæsen, hvor alle borgere betaler gennem skatten og dermed har ret til akuthjælp - uanset hvor man bor. Jeg mener det er et vigtigt grundprincip, at sundhedsvæsenet tilrettelægges, så alle har let og lige adgang til livskritisk behandling.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi har et sundhedsvæsnet, hvor alle borgere betaler til gennem skatten. Derfor har alle ret til behandling, uden ekstra udgifter. Jeg tror dog samtidigt på, at vi skal klæde borgere bedre på til at tage de gode valg og kontakte lægen rettidigt.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Marie Tvergaard uddyber:
Det skal være lettere at være patient i Nordjylland. Digitale løsninger kan især hjælpe, når afstanden er stor og overskuddet småt, men det må aldrig blive et krav.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Marie Tvergaard uddyber:
God sundhedsbehandling handler også om, at hjælpen er tæt på. Transporttiden må ikke være lang, når overskuddet er mindst og helbredet skrøbeligt. Vi skal sikre, at både by og land får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Derfor er de mindre sygehuse vigtige for vores helbred og tryghed. De skal udvikles – ikke afvikles! Men de mest avancerede behandlinger skal samles få steder for at sikre høj kvalitet. Det er ikke et valg mellem små eller store sygehuse – vi har brug for begge med hver deres styrker. Hvis vi kun prioriterer det ene, kan det blive dyrt for både patienterne og for samfundet.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Marie Tvergaard uddyber:
I Nordjylland har vi store geografiske afstande. Det gør at vores helbred er meget afhængigt af, at behandlingen starter hurtigst muligt og at ambulancen kommer. Derfor skal vi fortsat investere i mere mandskab og sikre dem gode arbejdsforhold, så flere bemandede ambulancer kommer på vejene. Uden dem kommer hjælpen ikke frem til os nordjyder.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Marie Tvergaard uddyber:
Ingen er tjent med, at der kører tomme busser rundt, men behovet for kollektiv trafik er særligt vigtigt i landdistrikterne. Vi skal derfor investere i behovsstyrede transportløsninger til områder med færre rejsende og spredt rejsebehov. Det kunne f.eks. være busser på bestilling, samkørsel organiseret via trafikselskaberne, eller lokale frivilligbusser koblet op på de store knudepunkter.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal investere mere i psykiatrien, men det behøver ikke ske på bekostning af andre områder. Tidlige investeringer i psykiatrien betaler sig, fordi krop og sind hænger tæt sammen. Når psykiske lidelser behandles i tide, undgår vi fysiske følgesygdomme og dyre indlæggelser. Derfor styrker investeringer i psykiatrien hele sundhedsvæsenet.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Marie Tvergaard uddyber:
Lokal beslutningskraft er vigtig, men der er også behov for stordriftsfordele. Derfor har Region Nordjylland den rette størrelse til at skabe sammenhæng mellem hospitaler, psykiatri og det nære sundhedsvæsen. Vi skal styrke – ikke splitte – ansvaret, så vi kan løfte hinanden gennem et stærkt og forpligtende samarbejde.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Marie Tvergaard uddyber:
For mig handler det om, at patienten får den bedste behandling og frihed til flere muligheder. Ventetid må ikke stå i vejen for nordjydernes behandling. Private tilbud kan hjælpe midlertidigt med at nedbringe ventelisterne, men vi skal samtidig styrke vores eget sundhedsvæsen og åbne for løsninger som frivilligt ekstraarbejde (FEA), så patienten altid bliver bedst muligt stillet.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Marie Tvergaard uddyber:
Jeg tror på, at vi skal både kunne behandle de store folkesygdomme og sikre adgang til behandling med dokumenteret god effekt for patienter med sjældene diagnoser.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal investere mere i psykiatrien, men det behøver ikke ske på bekostning af andre områder. Tidlige investeringer i psykiatrien betaler sig, fordi krop og sind hænger tæt sammen. Når psykiske lidelser behandles i tide, undgår vi fysiske følgesygdomme og dyre indlæggelser. Derfor styrker investeringer i psykiatrien hele sundhedsvæsenet - og særligt Børn- og ungepsykiatrien, som har alt for lange ventelister.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal sikre gode og værdige sundhedstilbud i hele regionen - også på de pressede afdelinger. Økonomiske incitamenter kan være en del af løsningen, men udgangspunktet skal være gode arbejdsforhold, faglige miljø og digitale løsninger.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Marie Tvergaard uddyber:
I dag har vi en stærk dokumentationskultur i Danmark til gavn for bl.a. forskning. Men vi må aldrig have mere fokus på skærmen end på patienten.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal sikre værdig lægedækning i hele Nordjylland. Regionsklinikker kan være nødvendigt for at tiltrække læger til landdistrikterne, men første valg er at skabe gode arbejdsforhold, faglige miljøer og fjerne unødvendigt papirarbejde, så det bliver attraktivt at opstarte ny læge praksis.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal lade os inspirer af arbejdet indenfor kræftområdet, men sikre at investeringer her i fortsat gavner hele folkesundheden.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Marie Tvergaard uddyber:
Vi skal sikre værdig lægedækning i hele Nordjylland. Økonomiske incitamenter kan være nødvendigt for at tiltrække læger til landdistrikterne, men første valg er at skabe gode arbejdsforhold, faglige miljøer og fjerne unødvendigt papirarbejde.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Marie Tvergaard uddyber:
Regionen skal bidrage til den grønne omstilling, men vi skal ikke spare på behandling eller omsorg, men i stedet indkøbe smartere.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Marie Tvergaard uddyber:
Jeg tror på det personlige ansvar, men vores patienter i sundhedsvæsnet er syge og sygdommen kan stå i vejen for en ønsket behandling. Jeg tror i stedet på, vi skal finde løsninger, som gør det nemmere at give tider, der passer til patientens livssituation - ikke systemet.