Gå til indhold
Del kandidaten
Mathilde Hjort Bressum
Kommunikationsmedarbejder ved Arla
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op til Folketinget, fordi Danmark har brug for ansvarlige, borgerlige stemmer, der både tror på frihed og fællesskab. Med rødder i Randers og erfaring fra Aarhus Byråd ved jeg, hvor vigtigt det er, at politik virker i hverdagen – for familier, for virksomheder og for lokalsamfund. Jeg kæmper for større fleksibilitet til børnefamilier, reelt frit valg og stærke lokale fællesskaber. Samtidig vil jeg styrke iværksætteri og erhvervsliv, så vi skaber de arbejdspladser, der finansierer vores velfærd. Unødigt bureaukrati skal væk, og det skal være lettere at starte og drive virksomhed – også uden for de største byer. I en urolig verden skal Danmark stå stærkt i et stærkt Europa. Vi skal investere i sikkerhed, forsvar og demokratiske værdier og tage ansvar internationalt. Stem på mig, hvis du ønsker frihed under ansvar, et stærkt erhvervsliv og et Danmark, der tør tage lederskab.

Mine vigtigste temaer
Sundhed
Økonomi og skattepolitik
Udenrigs- og forsvarspolitik
Børnepasning og folkeskoler
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Klima, miljø og energi
Udlændinge
Ældre
Uddannelse
Kultur og fritid
Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Aarhus Kommune
Tillidsposter
2022-nu · Politisk ordfører Venstre i Aarhus · Venstre
Erhvervskarriere
2024-nu · Kommunikationsmedarbejder · Arla Foods amba
Uddannelse
2018-2024 · Kandidatgrad · Statskundskab · Aarhus Universitet
1
Det er rimeligt at bruge 5 procent af bruttonationalproduktet på Forsvaret.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Forsvaret er blevet tilført massive investeringer de sidste par år. Jeg mener, at de investeringer skal ud og leve, før vi tilfører flere midler. Men jeg er samtidig åben overfor at investere yderligere, hvis det viser sig at være nødvendigt.
2
Store bededag bør genindføres som helligdag.
3
Danskernes generelle pensionsalder bør fortsætte med at stige sammen med levealderen.
4
Danmark bør investere massivt i Grønland for at overbevise grønlænderne om at blive i rigsfællesskabet i stedet for at beslutte sig for selvstændighed.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Rigsfællesskabet skal bygge på respekt og frivillighed - ikke på økonomiske incitamenter for at holde sammen.
5
Danmark bør investere i atomkraft.
6
Den næste regering bør igen bestå af partier hen over midten.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener, at Venstre skal være i den regering, hvor vi kan få mest mulig af vores politik gennemført.
7
Det er en god løsning, at der oprettes et modtagecenter for asylansøgere uden for Europa.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener, det kan være en god løsning at behandle asylansøgninger uden for Europa for at få bedre styr på migrationen og bekæmpe menneskesmugling. Det kan mindske incitamentet til farlige rejser mod Europa. Samtidig er det afgørende, at løsningen lever op til internationale konventioner og sikrer en ordentlig behandling af asylansøgere.
8
Den nuværende ambition om at blive CO2-neutral i 2045 er for uambitiøs.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Danmark skal fortsat have høje klimaambitioner og gå foran, men de største og mest effektive klimabeslutninger skal løftes i fællesskab i EU.
9
Der skal indføres forbud mod brug af sociale medier for børn under 16 år.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener ikke, et generelt forbud er den rigtige vej. Sociale medier er en stor del af unges hverdag, og ansvaret ligger først og fremmest hos forældre, platforme og skoler. Et forbud kan være svært at håndhæve og risikerer at ramme skævt. I stedet bør vi styrke digital dannelse, alderskontrol og platformenes ansvar for børns trivsel og sikkerhed.
10
Vi skal have færre ulve i Danmark.
11
Det skal være lettere at komme til Danmark og arbejde som udlænding.
12
Danmark skal opsige aftale med USA om baser på dansk jord.
13
Sundhed
Der skal bruges flere penge på psykiatriområdet.
14
Sundhed
Der er brug for at give personalet i landets sundhedsvæsen en højere løn.
15
Sundhed
Staten skal finansiere overvægtiges slankemedicin.
16
Sundhed
Abortgrænsen bør sænkes fra 18. til 12. uge.
17
Sundhed
Terminale patienter skal have ret til aktiv dødshjælp.
18
Økonomi og skattepolitik
Skatterne bør sættes ned.
19
Økonomi og skattepolitik
Den økonomiske lighed i samfundet skal styrkes.
20
Økonomi og skattepolitik
Momsen på fødevarer skal sættes ned.
21
Økonomi og skattepolitik
Antallet af offentligt ansatte skal reduceres.
22
Udenrigs- og forsvarspolitik
Vi skal engagere os endnu mere i EU.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener, Danmark skal engagere sig mere i EU, fordi mange af de største udfordringer - sikkerhed, klima, migration og konkurrenceevne - kun kan løses i fællesskab. Ved at tage aktivt ansvar i EU får Danmark større indflydelse på de beslutninger, der alligevel påvirker os, og vi står stærkere i en mere usikker verden.
23
Udenrigs- og forsvarspolitik
Danmark skal fortsætte med at være blandt de lande, som yder mest støtte til Ukraines kamp mod Rusland pr. indbygger.
24
Børnepasning og folkeskoler
Alle skoler skal tilbyde skolemad til eleverne.
25
Børnepasning og folkeskoler
Der bør maksimalt være 14 elever i folkeskolens yngste klasser.
26
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Selskabsskatten på 22 procent skal sænkes.
27
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Der bør være større forskel på at være i arbejde og modtage offentlige ydelser.
28
Erhvervspolitik og beskæftigelse
Seniorer bør have mere ud af at blive på arbejdsmarkedet.
29
Klima, miljø og energi
Vi skal opsætte flere solceller på åbent land.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg støtter udbygning af vedvarende energi, men vi skal bruge arealerne klogt. Store solcelleanlæg på åbent land kan presse natur og landbrugsjord. Jeg prioriterer mere havvind og mener, vi bør undersøge mulighederne for atomkraft som supplement, så vi sikrer en stabil og effektiv grøn omstilling.
30
Klima, miljø og energi
Det skal være lettere at se bort fra naboers protester, når der skal opsættes vindmøller.
31
Klima, miljø og energi
Vi skal have flere naturnationalparker.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg støtter mere natur og biodiversitet, og nye nationalparker kan være en del af løsningen.
32
Udlændinge
Danmark skal udvise kriminelle udlændinge, selv om det bryder med konventionerne.
33
Udlændinge
Den stramme udlændingepolitik skal lempes.
34
Udlændinge
Det skal være nemmere at få dansk statsborgerskab.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener, at dansk statsborgerskab er noget særligt, som skal kræve en reel indsats. Kravene skal være rimelige og klare, men ikke lempes generelt. Det er vigtigt, at nye statsborgere har taget Danmark til sig, kan sproget og bidrager til samfundet. Statsborgerskab skal fortsat være noget, man gør sig fortjent til.
35
Ældre
Flere ældre må acceptere, at robotter og pårørende skal hjælpe med at pleje dem.
36
Ældre
Ældrechecken bør forhøjes.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg mener ikke, at ældrechecken skal forhøjes uafhængigt af behov og økonomi. Fokus bør i stedet være på at sikre en stabil og bæredygtig ældrepleje samt målrettede ydelser til dem, der har mest brug for det. Det er vigtigt at prioritere velfærden, så den er fair og finansielt ansvarlig.
37
Uddannelse
Unge skal have mulighed for at tage en ungdomsuddannelse i nærheden af deres bopæl.
38
Uddannelse
Flere skal vælge en professionsuddannelse end en universitetsuddannelse.
39
Kultur og fritid
Staten bruger alt for mange penge på kultur i hovedstadsområdet i forhold til i resten af landet.
40
Kultur og fritid
Borgerne skal have større adgang end hidtil til skov og natur på privat jord.
Mathilde Hjort Bressum uddyber:
Jeg støtter, at folk skal have mulighed for at opleve natur og skove, men det skal ske med respekt for privat ejendomsret.