Gå til indhold
Del kandidaten
Mattias Agger
Konsulent
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil kæmpe for en kommune hvor der er gode muligheder for at slå sig ned og trygt skabe familie. Jeg vil sikre at vi sætter handling bag de fine ord om den grønne omstilling. Hvor grøn transport, grønne åndehuller og grøn energi prioriteres. Og så vil jeg arbejde for at Aarhus fortsat skal være en god kommune at udvikle sig i fra vugge til grav.

Politisk karriere
2023-2024 · Indsuppleret byrådsmedlem
2022 · Indsuppleret byrådsmedlem
2015-2017 · Medlem af Kultur-, ret- og etikudvalget
2009-2010 · Bestyrelsesmedlem i Århus Radikale Ungdom
Tillidsposter
2018-nu · Bestyrelsesmedlem · Egmont Studentergård
2018-2021 · Bestyrelsesmedlem · Grundfoskollegiet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Mattias Agger uddyber:
Der skal selvfølgelig fortsat være fokus på at holde stadion indenfor budgettet, men vi er kommet for langt til at vende om. Vi skal værne om den flotte gave fra private donatorer og sikre et stadion i topklasse. Vi skal selvfølgelig undersøg om der kan spares yderligere, men jeg er bange for at det er for sent.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Mattias Agger uddyber:
Jeg er enormt glad for at syv aarhusianske folkeskoler allerede nu får muligheden for skolemad og glæder mig til at se resultaterne af det. Men det skal udbredes så flere kan få god, sund mad i skolen. Det bidrager både til trivsel og undervisningen.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Mattias Agger uddyber:
Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling hvis ikke vi også er klar til at opsætte mere grøn energi. Solceller på offentlige tage gør en del, men ikke nok. Der skal landvind også bidrage og Aarhus Havn er et af få egnede steder i kommunen.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Mattias Agger uddyber:
Der er ingen tvivl om at højhuse udnytter pladsen bedre, men de passer ikke ind i midtbyen hvor det både går ud over trafik og udsigt.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Mattias Agger uddyber:
Det skal der, men det kræver at vi sætter handling bag ordene. Det kræver bedre vilkår.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Mattias Agger uddyber:
Trængslen bliver kun værre i den kommende tid. hvis ikke vi gør en indsats. Roadpricing kan være en del af løsningen, men det er vigtigere at vi sikrer et ordentligt alternativ. For lige nu er kollektiv transport desværre ikke en god nok mulighed for mange.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Mattias Agger uddyber:
Aarhus fremhæves ofte for kulturen. Det skal vi værne om og sikre at der er gode kulturmuligheder for alle. Der er sparet og sparet. Nu skal der være mulighed for at investere.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Mattias Agger uddyber:
Den planlagte havneudvidelse var ikke en god idé. Den var i vejen og ville gøre stor skade på havmiljøet. Vi skal selvfølgelig være konkurrencedygtige og jeg ved ikke om en mindre udvidelse kan blive relevant en dag, men grundlaget skal være på plads. Det var det ikke!
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Mattias Agger uddyber:
Det er vigtigt at den kollektive transport både er tilgængelig og til at betale. Det kan letbanen ikke klare alene, men den skal gøre det nemmere at fravælge bilen når man skal til og fra byen.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mattias Agger uddyber:
Vi skal have et meget stærkt grundlag hvis kommuneskatten skal hæves, for det gøres ikke uden konsekvenser. Det ville ikke være den rigtige beslutning. Serviceniveauet skal dog op, bl.a. med mere tillid.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mattias Agger uddyber:
Det er de færreste der går ind i kommunalpolitik for økonomien og det bør heller ikke være lønnen man vælger det for. Det sagt så er kommunalpolitiker en rolle med stort pres og mange timers arbejde ved siden af et fuldtidsjob (for mange).
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mattias Agger uddyber:
Hvis vi reelt vil leve op til minimumsnormeringerne kræver det at vi ansætter flere. Det kræver dog at vi er klar til at investere, også i forholdene så kvalificerede pædagoger tilvælger kommunen og har lyst til at blive.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mattias Agger uddyber:
Mere tid til den enkelte elev skal hjælpe med at styrke trivslen i skolerne. Det hjælper klassernes størrelse på. Det kommer utvivlsomt til at kræve at vi er klar til at prioritere skolerne højere.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mattias Agger uddyber:
Jeg vil rigtigt gerne sige ja, men det er lettere sagt end gjort. Vi skal skabe bedre vilkår for medarbejderne så vi kan tiltrække dem, men vi får også brug for velfærdsteknologien for at det kommer til at hænge sammen.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mattias Agger uddyber:
Velfærdsteknologien kommer utvivlsomt til at spille en større rolle i fremtidens hjemmehjælp. Vi må dog aldrig glemme menneskerne. Derfor er det selvfølgelig meget vigtigt at der stadig er mulighed for samtalen.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mattias Agger uddyber:
Selvfølgelig skal der sikres gode muligheder for genoptræning, men med bedre forebyggelse øges livskvaliteten for flere, også på længere sigt.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Mattias Agger uddyber:
Det er enormt vigtigt at vi sikrer at der skabes ordentlige alternativer så bymidten forbliver levende trods at der lukkes mere af for bilerne. Men det virker i andre byer. Det skal vi også sørge for at det gør i Aarhus.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mattias Agger uddyber:
Der skal fortættes hvor det giver mening. Det er nødvendigt hvis befolkningstilvæksten fortsætter. Men fortætning skaber også et større pres på trafik, institutioner, fritidsfaciliteter og områderne helt generelt. Det skal derfor være gennemtænkt.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mattias Agger uddyber:
Vi skal så langt som muligt uden at det kræver sådanne tiltag, men vi må ikke være blinde overfor at det i sidste ende kan blive nødvendigt for at nå i mål med den grønne omstilling.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mattias Agger uddyber:
Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling kræver det selvfølgelig også at vi gør en stor indsats når det kommer til byggeri.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mattias Agger uddyber:
Vi er i vækst og det er vigtigt at vi følger med så der er boliger og muligheder i kommunen, men vi bliver nødt til at finde en balance. For vi har ikke ubegrænset plads.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mattias Agger uddyber:
Vi bliver nødt til at værne om vores grønne områder. Det øger livskvaliteten for Aarhusianerne. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt med undtagelser for at vi kan følge med i tilvæksten, men så skal det styrkes på anden vis.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Mattias Agger uddyber:
Det er klart at indsigelserne ikke er en vetoret, men når der stadig jævnligt er aarhusianere der føler sig tromlet over er det tydeligt at vi ikke er i mål. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det er bedre end det har været tidligere, men vi har stadig et arbejde foran os.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mattias Agger uddyber:
Vi kan selvfølgelig ikke føre udenrigspolitik, men vi bør ikke være bange for at tage beslutninger baseret på vores samvittighed.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Mattias Agger uddyber:
Kulturlivet er noget vi er stolte af i kommunen og det skal vi værne om. Det øger livskvaliteten og gør kommunen mere interessant for mange tilflyttere.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.