Gå til indhold
Del kandidaten
Metin Lindved Aydin
Selvstændig erhvervsdrivende, arkitekt
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg ønsker en by, der både er bæredygtig, inkluderende og fuld af muligheder. Som selvstændig arkitekt har jeg erfaring med at omsætte idéer til virkelighed, og jeg vil skabe løsninger, der gavner os i hverdagen. Som foreningsmenneske kender jeg værdien, som frivillige bidrager med i vores kommune – den vil jeg understøtte. Som familiefar kender jeg behovene i vores skoler og daginstitutioner – dem vil jeg sikre. Jeg vil sikre, at din stemme høres – også mellem valgene. Jeg vil gøre det nemmere at være iværksætter og virksomhedsejer, fordi det skaber arbejdspladser og velfærd. Jeg vil arbejde for en grønnere kommune, hvor vi bygger med omtanke for klimaet og fremtidige generationer. Jeg vil også sikre bedre rammer i skolen med mindre klasser og mere støtte, så alle unge får mulighed for at lykkes. Når du stemmer på mig, får du en kandidat, der ser helheder og insisterer på, at Aarhus skal vokse på en måde, der giver plads til både mennesker, natur og nye idéer.

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Aarhus Kommune
2024-nu · Politisk leder og spidskandidat for Radikale Venstre i Aarhus.
Tillidsposter
2013-nu · Formand · Vejforeningen Castenschioldsvej
2015-nu · Medlem af projektgruppen for LYS1 · Samvirke ml. Fonden Lyseng Idrætscenter, Højbjerg Gymnastik Forening, Lyseng Foreningsfitness og Aarhus Syd Taekwondo Klub
2022-2025 · Bestyrelsesmedlem · Aarhus Teater
2018-2025 · Medlem af forretningsudvalget · Holme, Højbjerg, Skåde Fællesråd
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi har modtaget en generøs økonomisk gave fra private velgørere – og den skal vi sige tak for. Det forpligter os til at følge projektet til dørs. Men der er grænser for, hvor mange penge vi kan tage fra andre områder. Derfor skal der findes besparelser i projektet, hvis der igen opstår budgetoverskridelser – og det er desværre mere sandsynligt end det modsatte. Sidste gang sagde Radikale Venstre “nej tak” til en budgetforhøjelse og krævede besparelser. Det vil vi formentlig gøre igen.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Metin Lindved Aydin uddyber:
Lukningen af Vesterbro Torv er et vigtigt skridt mod en fredeliggørelse af midtbyen – og det er godt. Men kommunikationen omkring beslutningen har været mangelfuld. Overalt i verden ser vi de samme trængselsudfordringer, når historiske byer når en kritisk masse, hvor trafikken udvikler sig til kronisk myldretid fra morgen til aften. Løsningen er færre biler og mere offentlig transport. Når vi begrænser adgangen for private biler – med undtagelse af beboere i midtbyen, gangbesværede og andre med særlige behov – reduceres trængslen. Overgangen er hård, men vi ved, at det virker. Og derfor er det det, vi skal gøre.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Sund mad i skolen bidrager til, at eleverne trives og får mest muligt ud af undervisningen. Det løfter både læring og folkesundhed – og det er en gevinst, som hele samfundet nyder godt af.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Jeg har stillet forslag i byrådet om at opstille seks vindmøller på Aarhus Havn – fire langs Østhavnsvej og to for enden af kajanlægget. Skulle der vise sig forhold, som gør projektet umuligt, enten på grund af de virksomheder, der holder til på havnen, eller trafikafviklingen på Østhavnsvej og Færgevej, så bør vi undersøge muligheden for at placere vindmøllerne andre steder i kommunen. Det kan blive vanskeligt, men vi har et ansvar for at finde løsninger, der sikrer grøn energi og styrker den lokale omstilling.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Metin Lindved Aydin uddyber:
Jeg ønsker ikke flere højhuse i den centrale del af byen. Det er ikke blot byens laveste punkt, men også dér, hvor vi mister udsigten til bugten. Samtidig er det netop her, vi skaber de største trafikale udfordringer, fordi vejnettet som er fra en anden tid ikke kan håndtere den massive trafik, som de høje byggerier medfører. Jeg har stillet forslag i byrådet om begrænsning af højhusbyggeri i den centrale by.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Metin Lindved Aydin uddyber:
At der skal være bedre normeringer, kan de færreste være uenige i. Udfordringen er imidlertid, at pædagogerne simpelthen ikke findes – der er ikke nok af dem. Derfor må vi stoppe med kun at drømme om bedre normeringer, og i stedet arbejde målrettet for at sikre, at arbejdsbetingelserne på vores institutioner er så gode, at pædagogerne bliver i faget og i kommunen. Samtidig skal vi gøre pædagoguddannelsen mere attraktiv for unge, der overvejer netop den karrierevej.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi ved præcis, hvornår Aarhus sander helt til: I 2035 – om blot ti år – vil trængslen være så massiv, at det, vi i dag kun oplever i myldretiden, vil være blevet en permanent tilstand. Kilometerlange køer, røde baglygter så langt øjet rækker og sneglefart på vejene. En tur rundt på Ringvejen, der i dag kan klares på 20 minutter, vil tage halvanden time eller mere. Det skal vi modarbejde. Et af de mest virksomme greb er roadpricing. Gør vi det dyrere at køre i privatbil ind til midtbyen, vil flere vælge alternativer – og trængslen vil falde.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Når vi investerer i kultur, forrenter den sig mange gange og skaber værdi for hele samfundet – i Aarhus svarende til 7,6 milliarder kroner årligt. Derfor er kulturinvesteringer ikke nødvendigvis på bekostning af noget andet, men en samfundsberigelse, som vi alle profiterer af.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Den konkrete foreslåede havneudvidelse var en dårlig idé. Men havneudvidelser er ikke i sig selv et problem – forudsat at de er nødvendige og udføres på en fornuftig måde. Jeg har selv foreslået flere alternative modeller for havneudvidelser, som i højere grad imødekommer aarhusianernes behov. Aktuelt pågår der en havneudvidelse på Aarhus Havn som forberedelse til udlejning af kajareal til MSC. Denne udvidelse er principielt heller ikke problematisk.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Metin Lindved Aydin uddyber:
Jeg går ind for mere letbane. Etape 2 skal blandt andet gå til Brabrand via Viborgvej og Hasle. Men letbanen alene løser ikke problemerne med bilforstoppelse. Vi har brug for flere A-buslinjer, selvkørende shuttlebusser og bedre betjening af de områder, der i dag er underforsynet med kollektiv transport, samt P-anlæg og P-huse i byens periferi, hvorfra man kan tage højfrekvent, billig og komfortabel offentlig transport ind til centrum.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi kan ikke hæve skatten uden at blive straffet med sanktioner fra staten. I praksis er vi låst: Hvis vi hæver skatten, skal andre kommuner sænke deres, så balancen opretholdes nationalt. Hvis vi på sigt kommer i en situation hvor skatten skal hæves, da skal pengene øremærkes til kernevelfærd for eksempel til skoleområdet. Men vi kan godt hæve serviceniveauet i kommunen – for eksempel i skoler, daginstitutioner og på plejehjem – ved at frisætte dem fra detailstyring. Giver vi dem større lokal selvforvaltning, kan de handle ud fra deres egne behov og deres kendskab til de konkrete forudsætninger.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi mangler finansiering til en lang række kernevelfærdsopgaver, der hænger i laser. Skoler, plejehjem og daginstitutioner kæmper med udfordringer, som i høj grad kan afhjælpes med flere midler. Samtidig kræver både miljø- og klimaudfordringerne – herunder beskyttelsen af vores drikkevand – investeringer i naturgenopretning og sikring.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Det skal ikke være pengene, der motiverer nogen til at tage politisk ansvar, men ønsket om at forandre samfundet til det bedre. Når det er sagt, har politikere vanskelige arbejdsforhold. De skal forholde sig til enorme mængder materiale, bruge mange timer på arbejdet og bære et stort ansvar. Arbejdsbyrden kunne fordeles bedre mellem politikerne – eller måske må vi overveje at øge antallet af politikere.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Skolen skal hjælpe de særligt udfordrede børn – men ikke på bekostning af fællesskabet og alle andre elevers læring. Inklusion må ikke udvikle sig til noget, der underminerer trivsel og undervisning. Derfor skal skolerne tilføres ressourcer i form af både økonomi og specialiseret personale. Og hvis opgaven bliver så stor, at den ikke kan løses i en almindelig folkeskole, må der tilbydes et specialtilbud. Her er det afgørende, at pengene følger eleven.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Der er ikke kun for få pædagoger – der er også for mange af de forkerte ansat. I dag mangler vi flere hundrede pædagoger i vores daginstitutioner, og konsekvensen er, at en stor del af vores børn passes af ikke-faguddannet personale. Det må vi rette op på ved både at uddanne flere pædagoger og fastholde dem, vi allerede har – især de erfarne med høj anciennitet, som kan holde sammen på hverdagen, når udfordringerne er størst.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Klassekvotienten skal ned, så der bliver færre elever i klasserne. Det skaber bedre trivsel og mere rum for læring. Men det kan ikke lade sig gøre uden tilførsel af flere midler. Går man for eksempel fra 25 til 20 elever pr. klasse på en fire-sporet skole, kræver det et femte klasselokale til de overskydende elever, flere lærere osv. Interne omprioriteringer og frisættelse fra centralforvaltning kan bringe os et stykke af vejen, og det skal vi gøre, men de økonomiske behov er så store, at det i praksis kun kan lade sig gøre med tilførsel af flere penge, at reducere klassekvotienten.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi står midt i en stor personalemæssig krise. Uanset hvor meget vi ønsker det, er der rift om arbejdskraften, og vi konkurrerer med alle fagområder om de samme hænder. Det er et globalt fænomen, og derfor oplever vi også, at medarbejdere udvandrer til lande med bedre arbejdsvilkår end her. Det gælder især højtuddannede – men på sigt vil det ramme stadig flere fagområder. Derfor bliver vi nødt til at supplere de varme hænder med velfærdsteknologi - der er ingen vej udenom.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Mere konkurrence i ældreplejen kan være med til at løfte serviceniveauet. Når både offentlige og private leverandører konkurrerer om at levere pleje, får de et stærkt incitament til at sikre høj kvalitet og stabile ydelser – ellers vælger borgerne en anden. Samtidig giver det de ældre større valgfrihed, hvilket i sig selv presser aktørerne til at være mere lydhøre og fleksible. Konkurrence kan også drive innovation, fordi nye arbejdsgange, teknologier og metoder hurtigere tages i brug. På den måde udnyttes ressourcerne bedre, spild reduceres, og midler kan frigøres til at forbedre servicen. Flere udbydere skaber desuden mulighed for sammenligning og læring på tværs, hvilket kan løfte det samlede niveau. Men det er afgørende, at de offentlige udbud bygger på stærke, objektive kriterier. Ellers risikerer vi, at laveste pris vinder på bekostning af kvaliteten.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi kommer ikke uden om mere velfærdsteknologi – og her er støvsugningen et enkelt tiltag, forudsat boligen er indrettet til det. Og hvis valget står mellem en støvsugning og en samtale over en kop kaffe mellem borger og hjemmehjælper/SOSU, så vil jeg prioritere samtalen. Skal boligen derimod bygges om for at teknologien kan fungere, er sagen en lidt anden.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi skal naturligvis tilbyde genoptræning til mennesker, der har været igennem et sygdomsforløb med nedsat funktionsevne som konsekvens. Men forebyggelse er ofte en mere effektiv og økonomisk tilgang. Den kan forhindre sygdomsforløb i at opstå og sikre, at flere borgere forbliver raske og rørige længere.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi ved, at det kan lade sig gøre – erfaringerne fra byer som Gent, Wien og Freiburg viser vejen. Og vi skal gøre det for at beskytte kulturarven, mindske forureningen og skabe et bedre byliv. Når bilerne forsvinder, bliver luften renere, gaderne tryggere, og borgerne får plads til at gå, cykle og opholde sig. Samtidig styrkes detailhandlen og turismen, fordi bilfri byrum tiltrækker flere mennesker. For mange byer er det også et stærkt signal om at ville være grønne og menneskevenlige. Byen afgår ikke ved døden hvis ikke bilerne får mere plads - tværtimod.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Det er en balance. Men når vi bliver flere, må vi rykke sammen i bussen – for vi kan ikke gøre større indhug i naturen. Vi bør lade os inspirere af de boligområder, vi sætter allermest pris på, som Frederiksbjerg og Trøjborg. Her bor der flere mennesker pr. kvadratmeter end noget andet sted i kommunen. Hvis vi skaber mere af den slags byområder i Aarhus, kan vi rumme mange flere af de mennesker, der kommer til.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Der er grænser for, hvad vi kan i en tætbefolket kommune som Aarhus. Særligt vindmøller er vanskelige at finde plads til på grund af afstands- og lydkrav. Derfor kan vi kun i samarbejde med Folketinget udvide de reelle muligheder. Lige nu ser vi kun tre realistiske placeringer: ved Kasted, ved Vosnæs og på Aarhus Havn - hvor meget vi end vil.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Hvis vi mener klimaindsatsen alvorligt, skal der gælde de samme regler for alle typer byggeri – både private og offentlige. Klimaet er indifferent over for, hvem bygherren er, og temperaturstigninger og vildere vejr ligeså. Vi skal bygge klogere: bruge de rigtige materialer, bygge mindre og mere kompakt, så vi samtidig begrænser de økonomiske udfordringer. Der vil naturligvis være kategorier af byggeri, hvor mulighederne er begrænsede – en motorvej bygges typisk i asfalt, og en større bro i beton eller stål. Her er alternativerne få.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Metin Lindved Aydin uddyber:
Vi kommer ikke uden om væksten – både økonomisk og i indbyggertal. Den udvikling gør Aarhus til et velstående by- og oplandssamfund med langt flere ressourcer end mange andre og mindre velstillede kommuner. Men netop denne vækst er også fundamentet for den nødvendige udvikling af vores infrastruktur, skoler og daginstitutioner. En balance skal der til.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Karaktergivende beplantning og store, gamle træer fældes i stigende grad for at gøre plads til ny bebyggelse. Jeg har derfor foreslået, at der kun gives dispensation til byggeri, hvis man undlader at fælde de karaktergivende beplantninger og de store, gamle træer.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Metin Lindved Aydin uddyber:
De senere år har vi set en udvikling, hvor mere og mere input finder vej fra borgerne til politikere og embedsværk – eksempelvis i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Men vi er endnu ikke i mål. Jeg drømmer om, at vi i højere grad kan overdrage reel beslutningskompetence til borgerne. Som minimum gennem en kvalificerende forsamling – en borgersamling – der kan lade sig informere og derefter bidrage med forslag til handling over for politikerne.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Der er grænser for, hvad vi kan gøre – eksempelvis må vi ikke formelt boykotte israelske varer i Aarhus Kommune. Til gengæld skal vi sikre, at varer fra de besatte områder, produceret i ulovlige israelske bosættelser, ikke finder vej til Aarhus. Samtidig skal kommunens værdipapirforvaltere undgå at placere vores investeringer i virksomheder, der opererer dér.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Kultur er velfærd. Kultur er erhverv. Kultur er dannelse. Uden kultur bliver vi fattigere som mennesker og kommunen mister noget af sin attraktion. Det vil få betydning for erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Metin Lindved Aydin uddyber:
Der er udfordringer forbundet med mennesker – uanset herkomst, nationalitet, hudfarve, tro, kultur eller tradition. Det gælder også for flygtninge og indvandrere. I vores lille, homogene hjørne af verden har vi let ved at få øje på udfordringerne. Dem skal vi selvfølgelig tage fat på. Samtidig skal vi stille krav og sikre uddannelse, så flygtninge og indvandrere kan blive en del af de fællesskaber, vi har i Danmark – ikke mindst på arbejdsmarkedet. På den måde kan vi kapitalisere på den værdi, de udgør.