Gå til indhold
Del kandidaten
L
Mette Strange Hagen
Supplychain specialist
Bylisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har sammen med mine børn og familie mødt det offentlige sygehusvæsen på både godt og ondt – især godt. Jeg ønsker at sikre bedre kommunikation, når ens børn eller familie skal gennemgå større forløb på tværs af afdelinger. Jeg er stolt af det danske sundhedsvæsen og vil gøre mit bedste for, at det fortsat er noget, vi kan være stolte af. I psykiatrien er det vigtigt, at vi får hurtigere udredning af børn og unge, så vi kan hjælpe dem og deres familier tidligere – og så de ikke føler, at de skal kæmpe mod det offentlige, men kæmpe med det offentlige.

Erhvervskarriere
2022-nu · Supplychain specialist · DR. OETKER DANMARK A/S
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Mette Strange Hagen uddyber:
Vi kan ikke have ambulancer kørende i alle områder på alle tidspunkter. Hvor hurtigt en ambulance kan nå frem, kan variere alt efter, hvor man bor
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Mette Strange Hagen uddyber:
Det er vigtigt at bevare et frit sygehusvæsen. Hvis vi først åbner op for brugerbetaling, bliver det lettere at indføre på flere områder
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Mette Strange Hagen uddyber:
Nogle bekymringer behøver ikke nødvendigvis at blive tilset af en læge. En lægefaglig person kan stadig rådgive via video og/eller telefon og vurdere, om der er behov for en fysisk konsultation. I en travl hverdag kan det spare tid – både for borgeren og for sundhedsfagligt personale.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Mette Strange Hagen uddyber:
Det er vigtigt at man kan få basis lægehjælp i sit nær miljø. Større forløb kan samles men for trygheden skal det være muligt at få hjælp lokalt
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Mette Strange Hagen uddyber:
Det er vigtigt, at man kan få akut lægehjælp tæt på, hvor man bor. Det skaber tryghed i hverdagen
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Mette Strange Hagen uddyber:
Der skal stadig være mulighed for offentlig transport til yderområder, men vi bør i højere grad se på flextrafik og bestillingstransport i stedet for at lade tomme busser køre på visse ruter
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Mette Strange Hagen uddyber:
Tidlig indsats og forebyggelse er vigtigt – ikke kun for unge og deres familier, men også for samfundet. Hvis vi ikke forebygger tidligt, får vi som samfund både større udgifter og flere personer, der ikke får den rette hjælp
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Mette Strange Hagen uddyber:
Jeg synes, det er vigtigere at se på, om vi med de penge, der går til private hospitaler, kan skabe en permanent løsning – så ventetiden holdes nede på den lange bane, og ikke kun på den korte
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Mette Strange Hagen uddyber:
Tidlig indsats og forebyggelse er vigtigt – ikke kun for unge og deres familier, men også for samfundet. Hvis vi ikke forebygger tidligt, får vi som samfund både større udgifter og flere personer, der ikke får den rette hjælp
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Mette Strange Hagen uddyber:
Personale kan have ekstra udgifter ved at arbejde for nogle afdelinger, og vi må finde ud af, hvordan vi kan gøre nogle områder af sundhedssektoren mere attraktive
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Mette Strange Hagen uddyber:
Der er stadig steder, hvor vi er meget dokumentationsbundne og ikke digitale nok. Adgang til ens børns sygdomsdata skal for eksempel kunne verificeres online og ikke kræve fysisk papir på den pågældende afdeling. Vi burde kunne verificere forældremyndighed med MitID og dermed undgå at spilde fagpersonales tid på unødvendig administration
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Mette Strange Hagen uddyber:
Med tidlig opdagelse kan alvorlig sygdomme nogen gange forebygges og derfor er det vigtigt at vi har adgang til praktiserende læger
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Mette Strange Hagen uddyber:
Mange rammes af kræft på tværs af alder og hurtig forebyggelse viser de bedste resultater
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Mette Strange Hagen uddyber:
Det er vigtigt, at vi og vores børn kan blive tilset af en læge, uden at vi skal rejse langt
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Mette Strange Hagen uddyber:
Jeg mener ikke nødvendigvis at dette er regionens opgave
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Mette Strange Hagen uddyber:
Der kan selvfølgelig opstå forsinkelser, f.eks. på grund af trafik, men hvis man ikke melder afbud, tager man tiden fra en anden. Vi har et frit sundhedsvæsen i Danmark, men det er også vigtigt, at vi som borgere respekterer de ressourcer, der er til rådighed. At undlade at melde afbud til en aftale, man ikke har tænkt sig at møde op til, er ikke i orden