Gå til indhold
Del kandidaten
Mille Toft Schou
Head of Marketing & Ecommerce hos jem & fix
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Mine prioriteter er: - Jordnær og praktisk tilgang til politik - Fokus på fællesskab, ansvar og lokale løsninger - Samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og civilsamfund - Vækst med omtanke og byer i balance - Mindre bureaukrati – mere tillid til dem, der kender lokalsamfundet

Tillidsposter
2023-nu · Forman for Rosenholm Rideklub
Erhvervskarriere
2025-nu · Head of Marketing & E-commerce · Jem & Fix A/S
2023-2025 · Ledelses konsulent · Re:lead ApS
2015-2023 · Marketingchef · Skoringen
2009-2015 · Centerchef · Friis Aalborg
Uddannelse
2022-2024 · Master i Business Administration (MBA) · Aarhus Universitet
1
Syddjurs skal sammen med Norddjurs arbejde for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Kolind til Grenaa.
Mille Toft Schou uddyber:
Genskabelsen af Kolindsund kan blive et spændende natur- og klima­projekt, men det kræver ordenlighed og respekt for de landmænd, der bliver berørt. Staten må tage ansvaret – ikke kommunerne eller de lokale lodsejere.
2
Det var godt, da et flertal i byrådet i Syddjurs i 2024 sagde nej til planerne om et biogasanlæg ved siden af Djurs Sommerland.
Mille Toft Schou uddyber:
Biogas kan være en del af den grønne omstilling, men man må være realistisk – der vil uundgåeligt være lugtgener. Derfor er det en dårlig idé at placere et anlæg tæt på en turistattraktion som Djurs Sommerland. Placeringen skal tænkes bedre.
3
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Syddjurs i den kommende valgperiode.
Mille Toft Schou uddyber:
Store solcelleparker fylder for meget og ændrer landskabet markant. I stedet bør vi bruge tagene på kommunale bygninger, parkeringspladser og erhvervsområder. Grøn omstilling skal tænkes klogt – ikke bredes ud over vores natur.
4
Et nyt erhvervs- og rastepladsområde, Fremtidsparken, ved Motortrafikvejen ved Rønde er rigtig godt for Syddjurs.
Mille Toft Schou uddyber:
Erhvervsudvikling er vigtigt, og Fremtidsparken kan skabe nye arbejdspladser og vækst. Men det skal ske i dialog med erhvervslivet og med respekt for lokalområdet. Vi skal have udvikling – ikke afvikling af sunde rammer for dem, der bor tæt på.
5
Pop up-butikker i Ebeltoft om sommeren er en god ide.
Mille Toft Schou uddyber:
Pop up-butikker kan skabe liv i byen om sommeren, men de skal ikke ske på bekostning af de lokale erhvervsdrivende, der er her hele året. Det skal tænkes klogt og i samarbejde med byens butikker, så alle vinder.
6
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Mille Toft Schou uddyber:
Jeg synes ikke, vi skal sætte taksterne ned generelt. Det vigtigste er, at pengene går til at skabe gode tilbud, dygtigt personale og fleksible løsninger – ikke bare billigere priser.
7
Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse i området omkring Ebeltoft og på Helgenæs og Mols?
Mille Toft Schou uddyber:
Der skal ikke bare udstykkes for at udstykke. Sommerhuse kan skabe liv, men vi skal passe på, at Mols og Helgenæs ikke bliver bygget til. Der skal være balance mellem natur, turisme og lokal trivsel – og respekt for de eksisterende lokalsamfund.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Mille Toft Schou uddyber:
Borgerne i Syddjurs betaler allerede meget i skat – det skal vi respektere. Bedre service handler ikke om flere penge, men om at bruge dem smartere: mindre bureaukrati og mere tid til kerneopgaverne. Velfærd skabes af mennesker – ikke af højere skat.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Mille Toft Schou uddyber:
Borgerne i Syddjurs betaler allerede meget i skat, og de penge skal bruges bedre – ikke bare flere af dem. Jeg tror på, at vi kan drive kommunen mere effektivt ved at skære ned på bureaukrati og fokusere på det, der faktisk gør en forskel for borgerne.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Mille Toft Schou uddyber:
Byrådsarbejde kræver meget tid og ansvar, og det bør afspejles i en rimelig kompensation. Der skal være balance mellem det ansvar, man påtager sig, og den tid, man bruger – uden at det bliver et økonomisk incitament i sig selv. Politik skal handle om at gøre en forskel, ikke om lønnen.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Mille Toft Schou uddyber:
Alle børn skal have den hjælp, de har brug for – men det må ikke ske på bekostning af de andre elever. I stedet skal vi sikre bedre rammer og flere hænder omkring lærerne, så de kan lykkes med at skabe en folkeskole, hvor både de udfordrede og de velfungerende elever trives.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Mille Toft Schou uddyber:
Der er for få hænder i mange daginstitutioner, og det kan mærkes. Små børn har brug for nærvær og stabile voksne omkring sig. Vi skal prioritere, så medarbejderne har tid til det, der virkelig betyder noget – børnene. Det handler om kvalitet og ordentlighed.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Mille Toft Schou uddyber:
Små klasser er ikke i sig selv en garanti for god undervisning. Det vigtigste er dygtige lærere, ro i klassen og faglig kvalitet. I stedet for at bruge flere penge på færre elever i hver klasse, skal vi investere i to-lærerordninger og støtte, der gør lærerne i stand til at løfte alle elever.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Mille Toft Schou uddyber:
Teknologi kan være en hjælp, men den kan ikke give et kram eller et smil. I ældreplejen skal vi bruge teknologien til at gøre arbejdet lettere – ikke til at erstatte mennesker. Det vigtigste er stadig tid, nærvær og kendte ansigter.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Mille Toft Schou uddyber:
Private aktører kan være med til at skabe fleksibilitet og nye løsninger i ældreplejen – men det skal ske med ordentlighed og klare krav til kvalitet. Det vigtigste er ikke, hvem der leverer hjælpen, men at borgerne får en værdig pleje og mulighed for at vælge det, der passer dem bedst.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Mille Toft Schou uddyber:
Hjemmehjælp handler ikke kun om praktiske opgaver, men også om tryghed og menneskelig kontakt. Det giver mening at bruge teknologi, men det skal være et valg – ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på de ældre.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Mille Toft Schou uddyber:
Genoptræning er vigtigt, men vi skal ikke tage pengene fra forebyggelse for at få det til at hænge sammen. Hvis vi bliver bedre til at forebygge sygdom og skader, får færre brug for genoptræning bagefter. Det handler om at tænke tingene sammen – ikke bare flytte rundt på pengene.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Mille Toft Schou uddyber:
Jeg forstår ønsket om rolige bymidter, men vi må ikke gøre det sværere at drive butik eller få kunder til byens erhverv. En levende bymidte kræver både mennesker, handel og tilgængelighed – ikke forbud og begrænsninger.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Mille Toft Schou uddyber:
Der skal være plads til at fortætte byerne – især dér, hvor det kan ske på en klog og harmonisk måde. Vi skal udnytte de områder, vi allerede har, før vi spreder os unødigt ud i det åbne land.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Mille Toft Schou uddyber:
Grøn energi er vigtigt, men det skal ske med omtanke for både mennesker og natur. Store vindmøller og solcelleparker hører ikke hjemme tæt på boliger. I stedet bør vi satse på solceller på tage, parkeringspladser og langs infrastruktur – løsninger der ikke går ud over lokalsamfundene.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Mille Toft Schou uddyber:
Kommunale byggerier skal tænkes bæredygtigt – både i materialer og drift. Men vi skal finde balancen, så klimaambitioner går hånd i hånd med ansvarlig økonomi.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Mille Toft Schou uddyber:
Vækst skal ske med omtanke. Når vi planlægger nye boligområder, skal vi samtidig sikre gode veje, skoler og pasningstilbud. Ellers går det ud over hverdagen og fællesskabet. En kommune skal vokse klogt – ikke bare hurtigt.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Mille Toft Schou uddyber:
De grønne områder er en del af det, der gør Syddjurs attraktiv at bo i – og dem skal vi passe på. Men beskyttelse og udvikling skal gå hånd i hånd. Vi kan godt skabe plads til både natur, erhverv og boliger, hvis vi planlægger med omtanke og langsigtet perspektiv.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Mille Toft Schou uddyber:
Der er for langt mellem byrådssalen og borgerne. Politikerne lytter, men embedsværket styrer ofte retningen bagefter – og så ender beslutningerne med at glide væk fra virkeligheden. Hvis vi vil have lokal opbakning, skal borgernes input ikke bare “høres”, men faktisk mærkes i de beslutninger, der træffes.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Mille Toft Schou uddyber:
Kommunen skal holde sig fra udenrigspolitik og aktivisme. Vores opgave er at sikre god velfærd, ordentlig drift og sunde lokale prioriteringer – ikke at føre symbolpolitik på internationale konflikter.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Mille Toft Schou uddyber:
Kunst og kultur er en vigtig del af et levende lokalsamfund, men støtten skal gå til det, mange faktisk har glæde af – ikke til små nicheprojekter. Det handler om at bakke op om de fællesskaber, der samler mennesker og gør vores kommune til et godt sted at leve.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Mille Toft Schou uddyber:
Flygtninge og indvandrere kan være en ressource, når de bliver en del af fællesskabet og bidrager aktivt. Men det kræver klare forventninger, ansvar og en målrettet indsats for at sikre, at integrationen fungerer – både for den enkelte og for lokalsamfundet.