Jeg er Pjedsteddreng, gift med Thilde og far til Emil, foreningsmenneske, gymnasielærer og havemand i eget havefirma. Jeg stillede op til byrådet for første gang ved sidste valg og blev valgt, men jeg er ikke færdig. Jeg vægter personlig frihed højt med ansvar for fællesskabet. Vi bør tænke i løsninger fra frivillige og ikke tro at mere kommune altid er løsningen. Et eksempel kan være en skaterforening, så åbningstiderne kan udvides i vores skaterhal. Vi har sammen et ansvar for fællesskabet. Jeg har været lærer i over 20 år. Det vigtigste for en bedre folkeskole er tydelige ledere og lærere, der får politisk opbakning til at stille krav til børnene og os forældre. Der vil ske meget mere læring, hvis lærerne kan bruge mere af deres tid på undervisning. Vi skal tiltrække arbejdspladser til kommunen og få flere til at bosætte sig hos os. Derved bliver vi flere skatteborgere til at betale for vores velfærd og flere borgere, der skaber liv i landsbyerne og i centrum.