Jeg har 3 mærkesager som jeg går til valg på: Bedre vilkår for børnefamilier Samfundet forventer enormt meget af børnefamilier, og det pres ser måske ikke altid særligt attraktivt ud for unge mennesker, som ellers godt kunne tænke sig at starte en familie. Jeg vil arbejde for at sikre bedre rammer for kommunens børnefamilier. Fynsk S-tog Når den nye højhastighedsbane over Vestfyn samt forbindelsen ved Femern bælt er i brug, er det muligt at øge antallet af afgange for det fynske regionaltog betragteligt. Jeg vil arbejde for et fynsk S-tog, da god offentlig transport er altafgørende for udviklingen på Fyn – især for byer som Aarup, Bred, Skalbjerg og Tommerup St. Prioritere udvikling af kommunen Assens kommune har et af landets laveste beskatningsgrundlag. Det betyder, at vi ikke har særligt mange penge at bruge på vores børn, ældre og udsatte. Den eneste måde at ændre det er ved at investere i flere indbyggere og flere arbejdspladser.