Fordi velfærden altid kommer først. Og fordi Odense er inde i en rigtig god udvikling med mig som borgmester. Det skal Odense fortsætte med i fremtiden. Det gælder først og fremmest velfærden - men også udviklingen i vores erhverv. Vi skal i mål med vores grønne ambitioner. Jeg hverken kan eller skal tage æren for det hele. Det er et holdspil mellem mange aktører i byen. Det trives jeg med. Men jeg vil fortsat arbejde dedikeret ud fra den filosofi, at Odense er stærkest, når vi står sammen. Og jeg føler mig fysisk og mentalt frisk - og stærkt motiveret til at forsætte arbejdet. Det håber jeg, at du vil give mig mulighed for.