5 procent af BNP til Forsvaret vil være en massiv oprustning, som vil lægge et stort pres på økonomien og risikere at gå ud over velfærd, klimaindsats og andre vigtige samfundsopgaver. Danmark skal naturligvis kunne forsvare sig selv og bidrage til fælles sikkerhed i Europa, men oprustning skal være proportionel og ledsages af en aktiv indsats for diplomati, konfliktforebyggelse og internationalt samarbejde. En sikker verden skabes ikke kun gennem militære investeringer.

Afskaffelsen af Store Bededag var et politisk indgreb i en fælles fridag uden bred folkelig opbakning. Arbejdstiden bør ikke øges ved at fjerne helligdage. Hvis der er behov for finansiering af fælles opgaver, bør det ske gennem politiske prioriteringer – ikke ved at tage fridage fra lønmodtagerne.

Den automatiske stigning i pensionsalderen rammer socialt skævt. Mange med fysisk eller psykisk belastende arbejde kan ikke blive ved med at arbejde længere, selv om den gennemsnitlige levealder stiger. Pensionsalderen bør fastsættes politisk og tage højde for forskelle i arbejdsliv og helbred, så mennesker, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, også har mulighed for en værdig tilbagetrækning.

Forholdet mellem Danmark og Grønland bør bygge på respekt og ligeværd – ikke på økonomiske incitamenter for at påvirke et valg om selvstændighed. Grønlands fremtid skal besluttes af grønlænderne selv. Samarbejdet i rigsfællesskabet bør udvikles gennem dialog, respekt og fælles interesser.

Danmark bør prioritere vedvarende energi som vind, sol og energieffektivisering. Atomkraft er dyrt, tager lang tid at etablere og efterlader radioaktivt affald i generationer. Ressourcerne bør bruges på løsninger, der kan reducere CO₂-udledningen hurtigere og mere bæredygtigt.

Regeringer hen over midten udvisker de politiske forskelle og fører ofte til politik, der svækker velfærden og øger uligheden. Danmark har brug for et klart flertal, der vil styrke velfærden, reducere uligheden og gennemføre en ambitiøs grøn omstilling – ikke flere kompromiser med borgerlig økonomisk politik.

I nogle tilfælde kan modtagecentre uden for Europa give mening. Men det kræver stærke garantier for retssikkerhed og ordentlige forhold. Flygtninge har ret til at få deres asylsag behandlet fair og i overensstemmelse med internationale konventioner. Danmark må ikke fralægge sig sit ansvar for beskyttelse.

Klimakrisen kræver hurtigere handling. Som et rigt land med store ressourcer bør Danmark gå foran i den grønne omstilling. En tidligere CO₂-neutralitet vil styrke både klimaindsatsen, innovationen og vores internationale ansvar.

Børn og unge skal beskyttes bedre på sociale medier, men et generelt forbud er næppe den rigtige løsning. I stedet bør vi stille langt skrappere krav til platformene, styrke reguleringen og sikre bedre digital dannelse og beskyttelse af børn og unges trivsel online.

Ulven er en naturlig del af den danske natur og vendt tilbage efter mange års fravær. Forvaltningen bør bygge på faglig viden og naturbeskyttelse. Samtidig skal vi tage hensyn til lokale borgere og husdyrhold gennem forebyggelse, hegn og ordentlig kompensation – ikke gennem en generel reduktion af bestanden.

Vi har brug for arbejdskraft på mange af vores velfærdsområder. Når vi rekrutterer arbejdskraft udefra, skal det ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Arbejdskraftindvandring må aldrig bruges til social dumping eller til at omgå overenskomster. Samtidig skal vi sikre, at kvaliteten og de faglige standarder lever op til danske krav. Samtidig bør vi sikre, at flere af vores egne borgere vælger uddannelser inden for de fag, hvor der mangler arbejdskraft. Det kan vi blandt andet gøre ved at forbedre arbejdsvilkår og løn, så fagene bliver mere attraktive.

Danmark skal have fuld kontrol over, hvad der foregår militært på dansk jord. Aftaler om amerikanske baser rejser derfor alvorlige spørgsmål om suverænitet og demokratisk kontrol. Enhedslisten har konsekvent været imod at give USA særlige rettigheder i Danmark. Sikkerhedspolitisk samarbejde er vigtigt – men beslutningsretten skal altid ligge hos Danmark.

Psykiatrien har i mange år været underprioriteret. Flere ressourcer er nødvendige for at sikre bedre behandling, kortere ventetider og mere sammenhæng i indsatsen. Psykisk sygdom skal tages lige så alvorligt som fysisk sygdom.

Personalet i sundhedsvæsenet løfter en afgørende opgave for samfundet. Bedre løn og arbejdsvilkår er nødvendige for at fastholde og tiltrække medarbejdere. Det handler både om anerkendelse af deres arbejde og om at sikre et stærkt og velfungerende sundhedsvæsen.

Overvægt er et sundhedsproblem, og i visse tilfælde kan medicinsk behandling være relevant. Offentlig støtte bør derfor kunne gives, når læger vurderer, at der er klare helbredsmæssige grunde. Samtidig er det vigtigt at prioritere forebyggelse, bedre kostvaner og mere bevægelse.

Kvinder skal have ret til selv at træffe beslutninger om deres egen krop. Den nuværende abortgrænse giver tid til rådgivning og en grundig afklaring i en svær situation. At sænke grænsen vil begrænse kvinders selvbestemmelse uden sundhedsfaglig begrundelse.

Spørgsmålet om aktiv dødshjælp rejser meget alvorlige etiske dilemmaer. Hvis det skal tillades for terminale patienter, kræver det meget klare regler, grundige lægefaglige vurderinger og stærke etiske rammer. Samtidig skal den palliative behandling styrkes, så alle sikres værdighed, omsorg og smertelindring i livets sidste fase.

Danmark har brug for et stærkt skattegrundlag for at finansiere velfærd, uddannelse og sundhed. Generelle skattelettelser risikerer at øge uligheden og svække fællesskabet. I stedet bør skattesystemet være mere retfærdigt, så de bredeste skuldre bidrager mest.

Den økonomiske ulighed er vokset i Danmark gennem flere år. Et mere lige samfund skaber større sammenhængskraft, højere tillid og bedre muligheder for alle. Derfor bør vi styrke omfordelingen og investere i velfærd, uddannelse og trygge levevilkår for alle borgere.

Lavere moms på udvalgte fødevarer, især frugt og grønt, kan gøre det lettere at vælge sundere og mere klimavenlig mad. Men en generel nedsættelse af momsen på alle fødevarer er dyr og rammer ikke nødvendigvis socialt skævt. Tiltagene bør målrettes, så de både styrker folkesundhed og klima.

Det afgørende er ikke antallet af offentligt ansatte, men om vi har de medarbejdere, der skal til for at løse vigtige velfærdsopgaver. I mange områder mangler vi allerede personale i fx sundhedsvæsen, ældrepleje og daginstitutioner. Fokus bør være på kvalitet i velfærden – ikke generelle nedskæringer.

Danmark skal engagere sig aktivt i samarbejdet i EU, især om klima, miljø, arbejdstagerrettigheder og fælles løsninger på grænseoverskridende udfordringer. Samtidig er det vigtigt at værne om demokratisk kontrol og nationale beslutninger, så magten ikke flyttes unødigt væk fra borgerne.

Danmark skal naturligvis tage sin del af ansvaret og støtte Ukraine i kampen for sin suverænitet og folkeretten. Samtidig er det vigtigt at arbejde for diplomati og internationale løsninger, der på sigt kan føre til en retfærdig og varig fred.

Alle børn bør have adgang til et sundt måltid i løbet af skoledagen. Skolemad kan styrke trivsel, koncentration og læring og samtidig mindske social ulighed. Derfor bør skoler have mulighed for at tilbyde skolemad, især hvor man lokalt vurderer, at der er et behov.

Mindre klasser i indskolingen giver bedre mulighed for ro, nærvær og tidlig støtte til det enkelte barn. Men et fast loft på 14 elever er ikke nødvendigvis realistisk alle steder. Det vigtigste er at sikre færre elever i klasserne og flere ressourcer, så lærerne kan give børnene den støtte, de har brug for.

Selskabsskatten er en vigtig del af finansieringen af vores fælles velfærd. Virksomheder tjener også på et samfund med uddannet arbejdskraft, velfungerende infrastruktur og stabile rammer. Derfor bør de bidrage rimeligt til fællesskabet frem for at få yderligere skattelettelser.

Det afgørende er ikke at skabe større forskelle, men at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et trygt sikkerhedsnet. Offentlige ydelser skal sikre, at mennesker kan leve værdigt, hvis de mister arbejde eller bliver syge. Fokus bør være på gode jobs og muligheder for at komme i arbejde.

Det skal være muligt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det. Men det skal ske gennem bedre arbejdsvilkår, fleksibilitet og mulighed for nedsat tid – ikke gennem pres eller højere pensionsalder. Samtidig skal der være respekt for, at mange har haft et langt og fysisk krævende arbejdsliv.

Solenergi er en vigtig del af den grønne omstilling. Men udbygningen bør ske med omtanke, så vi beskytter natur, landskab og landbrugsjord. Derfor bør solceller i højere grad placeres på tage, parkeringspladser og allerede udnyttede arealer.

Den grønne omstilling kræver, at vi udbygger vedvarende energi, herunder vindmøller. Samtidig er det vigtigt at tage lokale hensyn og inddrage borgere i processen. Klimaindsatsen må ikke gå i stå på grund af enkelte indsigelser, men beslutninger bør træffes med dialog, gennemsigtighed og rimelig kompensation til de berørte.

Danmark har brug for mere sammenhængende natur og bedre beskyttelse af biodiversiteten. Naturnationalparker kan give plads til mere vild natur og bedre levevilkår for dyr og planter. Samtidig er det vigtigt med lokal dialog og hensyn til de mennesker, der bruger områderne.

Konventionerne skal være tidssvarende og sikre fælles internationale spilleregler. Danmark skal naturligvis kunne udvise kriminelle udlændinge. Samtidig skal vi respektere internationale konventioner og retssikkerheden, som beskytter almindelige mennesker.

Udlændingepolitik bør ikke bruges som symbolpolitik eller frygtskabende valgretorik. Danmark bliver ikke stærkere af at ekskludere mennesker, der har boet det meste af deres liv her. Vores fællesskab bliver stærkere, når vi inkluderer. Vi skal ikke skabe andenrangsborgere, men føre en retfærdig og menneskelig politik, der styrker fællesskab og integration

Børn og unge, der er født og vokset op i Danmark, bør have let adgang til statsborgerskab. Statsborgerskab bør bygge på tilhørsforhold og deltagelse i samfundet – ikke unødige barrierer. Samtidig er det rimeligt at afvise statsborgerskab til personer, der ikke ønsker at være en del af fællesskabet.

Teknologi kan være et godt supplement i ældreplejen, men den må aldrig erstatte menneskelig omsorg. Pleje er et offentligt ansvar, og ældre skal ikke være afhængige af pårørende for at få den hjælp, de har brug for. Omsorg og værdighed skal fortsat være kernen i ældreplejen.

Ældrechecken er målrettet pensionister med de laveste indkomster. En forhøjelse kan være med til at sikre en mere værdig økonomi for ældre, der har svært ved at få enderne til at mødes, og bidrage til at mindske økonomisk ulighed blandt pensionister.

Alle unge skal have reel adgang til en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl. Uddannelsestilbud i hele landet er afgørende for lige muligheder. Lange transporttider må ikke blive en barriere for at tage en uddannelse.

Uddannelsesvalg bør bygge på interesse og evner – ikke politiske måltal. Danmark har brug for både dygtige fagprofessionelle og universitetsuddannede. Opgaven er at styrke kvaliteten og attraktiviteten i alle uddannelser, så unge frit kan vælge den vej, der passer dem bedst.

Kulturlivet skal være stærkt i hele landet, og flere midler bør nå ud til lokale kulturtilbud uden for hovedstaden. Samtidig spiller de store kulturinstitutioner i hovedstadsområdet en national rolle. Opgaven er derfor ikke at svække dem, men at sikre en mere balanceret kulturstøtte i hele Danmark.

Adgang til naturen er en vigtig del af fællesskabet og folkesundheden. Derfor bør borgerne have gode muligheder for at opleve skov og natur – også på privat jord – samtidig med respekt for naturen og rimelige hensyn til lodsejere.