Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus Anker Rysgaard
Kommunikationsrådgiver, ejer
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Er du optaget af forholdene for børn og unge, skal du stemme på mig. Skal vi have gjort noget ved vejstøjen og have mere åbenhed fra rådhuset, er det også hos mig, du skal sætte kryds. Som selvstændigt erhvervsdrivende igennem mere end 13 år, ved jeg, hvad det kræver, at få ting til at ske. Som mangeårigt bestyrelsesmedlem i fri- og efterskoleverdenen ved jeg, hvad samarbejde betyder og kræver. Som far til to dejlige børn (som også har haft brug for kommunal hjælp) ved jeg, hvordan det er at slås for dem, man elsker allermest - nogle gange med ryggen mod muren. Vil du have en politiker, der er alt andet end imponeret af fine ord og flotte titler, er det mig. Vi skal have mere åbenhed, ærlighed og hjerteblod i aarhusiansk politik.

Tillidsposter
2017-2022 · Bestyrelsesmedlem og næstformand · SANKT KNUDS SKOLE
2015-2020 · Bestyrelsesmedlem · LUNDERSKOV EFTERSKOLE
2012-2014 · Bestyrelsesmedlem og næstformand · Radikale Venstre (Haderslev)
Erhvervskarriere
2012-nu · Kommunikationsrådgiver og ejer · VOSTOK kommunikation ApS
Uddannelse
2000-2007 · Cand.mag. · Musikvidenskab, samfundsfag/statskundskab og retorik · Aarhus Universitet og Københavns Universitet
1
Aarhus Kommune bygger et nyt fodboldstadion, der er blevet meget dyrere end ventet. Hvis det fortsat bliver dyrere, bør der findes besparelser i selve projektet.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg er grundlæggende træt at måden, stadion-projektet blev sat i søen på: Uden forudgående debat og med helt urealistiske økonomiske forestillinger. Men nu er stadion på vej - og det skal naturligvis gøres færdig på en måde, vi som kommune kan være stolte af. Omvendt kan økonomien ikke blive ved at løbe, så vi er nødt til at være påpasselige.
2
Lukningen af Vesterbro Torv var en god idé
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Hvis Aarhus C ikke skal blive ufremkommelig indenfor en kort årrække, er vi nødt til at have mindre gennemkørende trafik i centralt i Aarhus. Det handler også om sundhed og trivsel for de mennesker, der bor i midtbyen. Men jeg er ked af, at den offentlige transport har haltet så meget bagefter, at den for mange ikke er et realstisk alternativ til bilen. Det skal vi have gjort noget ved.
3
Alle elever i folkeskoler i Aarhus skal tilbydes gratis, sund skolemad.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Her er jeg - for nu at være ærlig - ikke 100% på linje med mit eget parti: Folkeskolerne i Aarhus er systematisk underfinansierede, hvorfor jeg hellere så pengene brugt på lærere og pædagogisk personale. På den anden side anerkender jeg også, at vi har bydele, hvor selve det at få en sund madpakke med hjemmefra er en generel udfordring. Her giver skolemad i min verden god mening.
4
Der bør opføres fire 220 meter høje vindmøller på Aarhus Havn ved Østhavnsvej, hvor man kører ud til Molslinjen.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg synes, vi skal gå foran i den grønne omstilling. Og modsat mange mener jeg ikke, at vindmøller er grimme. Jeg mener dog, at vi skal tænke os godt om, så vi ikke skaber støj og andre problemer for hverken mennesker eller dyr.
5
Aarhus Kommune skal tillade byggeri af flere højhuse? (syv etager og højere)
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Her er jeg mest uenig. Særligt hvad angår de centrale bydele, hvor vores "skyline" gennem de senere år er blevet voldsomt forandret. Jeg mener, det er tid til at sætte farten ned og tænke i helhed fremfor den enkelte developers behov. Når det er sagt, vil jeg ikke udelukke, at enkelte nye projekter kan give mening. Men det skal give mere til byen, end de tager selv.
6
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi er nødt til at se stigende mistrivsel, skolevægring osv. i et helhedsperspektiv. Børn har ikke godt at stressede - eller ingen - voksne. Jeg mener desværre, at vi for længst har nået smertegrænsen. Ikke mindst fordi, at manglen på voksne går hårdest udover de børn, der i forvejen er socialt udsatte. Det kan vi ikke være bekendt som samfund.
7
Det skal koste penge at køre bil ind i midtbyen i Aarhus.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Det er allerede realiteten, at det - pga. parkeringsafgifter - koster penge at køre ind i midtbyen. Forvaltningen har set på roadpricing som et greb til at sikre fremtidig fremkommelighed også. For mig er det ingen hellig ko, men jeg ser fortsat gerne, at centrum ikke bliver for "de rige," men derimod fortsat for alle.
8
Aarhus Kommune skal bruge flere penge på kultur på bekostning af andre kommunale opgaver.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Kulturen er en af de sikreste investeringer for kommunen. Derfor skal vi ikke være så bange for de økonomiske konsekvenser af at have et kulturliv. Det betaler sig faktisk. Midlerne til kulturlivet bør efter min mening følge stigningen i befolkningstallet.
9
Havneudvidelsen var en god idé.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi skal transportere så mange varer ad vandvejen som muligt. Det er sund - og grøn - fornuft. Jeg har dog aldrig rigtig forstået baggrunden for udvidelsen, da der på de nuværende arealer kan håndteres meget mere gods, hvis havnen hvad angår kraner m.v. var lige så effektiv som sammenlignelige europæiske havne. Der skal mange årtiers lineær fremskrivning til, inden udvidelsen er nødvendig. Det tror jeg aldrig, den bliver.
10
Aarhus skal løse sine trængselsproblemer med mere letbane
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi skal løse vores trængselsproblemer på den smartest mulige måder. På en del strækninger er letbanen det klogeste, fordi den er meget mere effektiv end busser. Men letbane løser ikke alt. Der skal også bedre cykelstier, busser og fremkommelige veje til.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi er kommet til et punkt, hvor det er vanskeligt at få enderne til at nå sammen. Særligt hvad angår finansiering til daginstitutioner, fritidspædagogik og folkeskoler. Derfor så jeg gerne en meget lille skattestigning, da dette ville række ganske langt. Det er dog både teknisk kompliceret og politisk bøvlet at sætte skatten op, så jeg tror ikke, det kommer til at ske.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Som radikal er jeg ikke glad for at udskrive skatter i sig selv. Men vi har en velfærd, der halter på bl.a. børne- og ungeområdet. Derfor er det efter min ikke tiden nu at se på skattenedsættelser.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Det skal ikke være økonomi, der driver lysten til at gøre en forskel i kommunalpolitik. Omvendt skal det være realistisk for så mange som muligt at deltage i det lokale demokrati. Jeg tænker, at vi så nogenlunder har balancen i Aarhus lige nu.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg mener, at vi skal lave skole for både de udfordrede og "normale" børn. Udfordrede børn skal have den hjælp, de behøver for at kunne udvikle sig. Omvendt kan det ikke nytte, at andre børn ikke får de udfordringer, de skal have. Her er vi i Aarhus Kommune kommet alt for langt ud på et overdrev, fordi skolerne straffes økonomisk, når et barn sendes til specialundervisning. Vi er nødt til at have en fælles samtale om, at midlerne til skolerne i det hele taget er for små.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Minimumsnormeringer har navnet, fordi det udtrykker et fagligt begrundet minimum af pædagogisk personale pr. barn. Så længe minimumsnormeringer ikke gælder (og opgøres) på den enkelte institution, men for den samlede kommune (og også inkluderer ledere, sygemeldte osv.), vil antallet af voksne mange steder være for lavt. Det er simpel matematik.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg tror, vi skal turde tænke lidt mere langsigtet. For store klasser giver udfordringer, som ret hurtigt koster i form af udgifter til specialundervisning, tabt arbejdsfortjeneste osv. Derfor tror jeg, vi skal se på mindre klasser, bedre normeringer i institutionerne m.v. som noget, der, også på den relativt korte bane, kan betale sig i økonomisk forstand. Generelt kan jeg godt være bekymret for, om vi er ved at spare et velfærdssamfund i stykker, som med de samme midler som nu, kunne virke meget bedre, hvis ikke vi i udgangspunktet forsøgte at gøre mange ting så skrabet som muligt.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg ser helst, at vores gamle gamle skal hjælpes af mennesker frem for robotter. Der kan dog også være vigtige potentialer i velfærdsteknologi. Det skal bare ikke være en spareøvelser, der fjerner menneskelig kontakt fra særligt sårbare ældre.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg er ikke ideologisk her. Et mix af valgmuligheder for den enkelte er efter min mening en god ting. Grundlæggende tror jeg på, at god ledelse og tid nok er det vigtigste. Om tingene så foregår i offentligt eller privat regi er for mig at se ikke det væsentligtlige.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Det er ikke let. Men jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af at lave en hård regel her. Hvis robotstøvsugeren kan frigive tid til f.eks. ekstra rengøring et andet sted, kan det være godt. Men hvis robotstøvsugeren blot efterfølges af endnu en besparelse og ringere service generelt, er det noget bras. Det gælder om at bruge teknologien klogt uden at glemme, at vi er mennesker sammen.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg er ikke sundhedspolitiker i udgangspunktet. Mit umiddelbare "take" er, at vi skal hjælpe flest muligt så godt som muligt for de midler, vi har. Genoptræning er vigtigt, men er vel i sig selv også en forebyggelse af problemer længere henne ad vejen.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi bliver flere og flere aarhusianere. Det betyder mere trafik - som vi ikke længere kan sende igennem midtbyen, sådan som vi kunne engang. Vi skal finde balancen mellem at tilgodese dem, der allerede bor i midtbyen og dem, der gerne vil bruge vores dejlige by.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
I Aarhus har vi ganske lidt åbent land og endnu mindre natur. Derfor skal vi hellere fortætte de eksisterende byområder i stedet for at lade Aarhus brede sig. Når det er sagt, kommer vi nok ikke udenom at konvertere landbrugsarealer til parcelhusgrunde. m.v. Det skal blot ske med størst mulige omtanke.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi skal gå forrest i den grønne omstilling. Både som land og som velstillet kommune. Argumenterne er både miljø og forsyningsikkerhed: Vi skal passe bedre på kloden, og vi skal være fri af russiske brændsler.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Vi skal gå forrest i den grønne omstilling. Vi skal også have tingene til at hænge sammen. Heldigvis kan det bedre og bedre betale sig økonomisk at være grøn. Dermed sagt, at jeg ikke tror, at modsætningen ikke behøver hverken at eksistere eller være stor.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
I Aarhus er vi i den privilegerede situation, at væksten er et vilkår - ikke noget, vi skal stampe op ad jorden. Vi skal bruge væksten til at gøre livet godt for os selv, vores børn og vores ældre. Vi behøver heldigvis ikke at jage vækst for vækstens skyld.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Jeg synes, vi har været for hårde ved mange grønne områder for længe. Det kan selvfølgelig ikke blive ved. Der skal være natur til alle i Aarhus Kommune - og naturen har også en berettigelse i sig selv.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
De politikere, jeg kender er generelt både lydhøre og deltagende. Men Aarhus er en stor kommune, så der er rigtig mange borgere pr. politiker. Samtidig er embedsapparatet også meget stort. Det gør reel borgerinddragelse vanskelig i udgangspunktet. Derfor bør efter min mening lægges særligt mange kræfter i borgerinddragelse i vores kommune. Der er rum for forbedring på mange niveauer.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Grundlæggende er jeg ikke fan af tanken om, at vi som kommune skal bedrive udenrigspolitik. Omvendt er der ting, som ganske enkelt kan blive for meget. Jeg synes ikke, vi skal investere i hverken ulovlige bosættelser - eller olieindustri for den sags skyld.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
Undersøgelse på undersøgelse viser, at et velfungerende kulturliv også kan betale sig i økonomisk forstand. Jeg mener, det er vigtigt for vores identitet og selvforståelse med kultur. Og så er det "bare" elementært dejligt, udfordrende og bevidsthedsudvidende med kultur. Det skal vi værne om.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rasmus Anker Rysgaard uddyber:
I Aarhus Kommune har vi flere udfordrede bydele. Det må man anerkende. Jeg vil dog insistere på i udgangspunktet at se andre mennesker som muligheder frem for problemer. Lige nu mangler vi arbejdskraft i samfundet - og her er der potentiale i alle dele af Aarhus.