Jeg vil arbejde for en ansvarlig og gennemsigtig økonomi, hvor vi prioriterer de vigtigste opgaver og investerer klogt i Dragørs fremtid. Kystsikring er en af de største udfordringer, og jeg vil sikre en lokal løsning, der beskytter både borgere, kulturarv og natur – uden unødig ventetid. Vores ældre skal mødes med værdighed og have mulighed for at blive længst muligt i eget hjem med tryghed og kontinuitet i hjælpen. I skolerne skal der være lavere klassekvotienter, så der er plads til både trivsel og faglighed. Samtidig skal vi bevare og udvikle kommunens grønne områder og støtte klimavenlige initiativer, der tager hensyn til natur og biodiversitet. Jeg ønsker en levende havn som et aktivt samlingspunkt for hele byen, et stærkt fritids- og ungdomsliv med gode muligheder for fællesskab og udfoldelse – og en kommune, hvor vi passer særligt godt på de mest sårbare børn, unge og voksne.