Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus Holme
Formand for Klima-, Plan- og boligudvalget
Enhedslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Mere velfærd Jeg vil kæmpe for endnu bedre daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem/hjemmepleje. Her vil jeg prioritere at styrke normeringerne i hele velfærdssamfundet, så der er flere hænder til både børn, ældre og udsatte og prioritere bedre løn- og arbejdsforhold for vores pædagoger, lærere og SOSU'er. Det kræver massive investeringer og derfor vælger jeg velfærd frem for skattelettelser. Hurtigere klimahandling Klimakrisen buldrer afsted og Frederiksberg skal tage sin del af ansvaret. Derfor skal vi have bredere cykelstier, flere solceller og flere træer. På den måde kan vi på Frederiksberg bidrage til at mindske vores CO2-aftryk, men også styrke biodiversiteten, skabe renere luft og mere plads til liv og leg. Billigere boliger Boligmarkedet stikker af fra folk med almindelige indkomster og jeg er bange for, at Frederiksberg i fremtiden vil blive en rigmandsby, hvis ikke vi gør noget. Derfor vil jeg arbejde for flere og billigere boliger. For et Frederiksberg alle har råd til.

Politisk karriere
2022-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Frederiksberg Kommune
2023-nu · Formand for Klima-, Plan- og boligudvalget på Frederiksberg
Erhvervskarriere
2023-nu · Forretningsudvalgsansvarlig · Enhedslisten
Uddannelse
2022 · Folkeskolelærer · Frederiksberg Lærerseminarie
1
Der skal bygges flere almene boliger på Frederiksberg for at holde kommunen attraktiv for unge og modvirke, at den bliver til en rigmandskommune
Rasmus Holme uddyber:
Det er fuldstændigt afgørende at Frederiksberg er en by som alle har råd det, men hvis kommunen fortsætter med at give amerikanske kapitalfonde forlommer til byggegrunde, så får vi en by, der til sidst kun er for de allerrigeste. Den udvikling skal vi modarbejde alt hvad vi kan og derfor er det meget vigtigt, at vi sikre flere billige almene boliger i fremtiden.
2
Frederiksberg Kommune skal bruge flere penge på forebyggelse – selvom det kan betyde færre penge til drift af hjemmepleje og plejehjem lige nu
Rasmus Holme uddyber:
Jeg synes, at vi skal investere både i forebyggelse og bedre hjemmepleje/plejehjem. Det behøver ikke at være et nulsumsspil at investere i velfærd. Lad os i stedet hæve baren og investere i hele velfærdssamfundet fra barn til voksen.
3
Frederiksberg skal satse på flere private frem for flere kommunale plejehjemspladser
Rasmus Holme uddyber:
Mange af de private plejehjem er desværre styret mere af ønsket om at lave profit til bagmænd end at sikre en værdig pleje og nærværende omsorg til de ældre. Derfor så jeg meget hellere, at vi satsede på flere kommunale plejehjemspladser end yderligere privatiseringer.
4
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned
Rasmus Holme uddyber:
Jeg så selvfølgeligt meget gerne, at det blev billigere for børnefamilierne at give deres børn og unge adgang til det unikke fællesskab, der er i vores SFO'er, klubber og ungdomsklubber. Omvendt så jeg hellere at vi investerede flere penge i normeringerne, så der er flere pædagoger og flere aktiviteter for de unge. Det er for mig ligeså vigtigt som prisen.
5
Frederiksberg Kommune bør prioritere flere cykelstier og sikre skoleveje frem for at udvide biltrafikken
Rasmus Holme uddyber:
Cyklisme er både godt for klimaet og luftkvaliteten - og så er det jo den klart mest benyttede transportform på Frederiksberg. Alligevel oplever mange, at det er utrygt at cykle, fordi cykelstierne er for få og for smalle. Derfor skal vi i høj grad prioritere flere og bredere cykelstier - både på trafikveje og skoleveje.
6
Renovering af eksisterende og opførelse af nye idrætsanlæg skal i højere grad prioriteres – selvom det kan betyde færre penge til for eksempel børne- og ældreområderne
Rasmus Holme uddyber:
For mig er den borgernære velfærd det allervigtigste. Vores børn i vuggestuer, børnehaver og folkeskoler fortjener den allerbedste barndom - samtidigt med at de ældre, der har bygget vores samfund behandles ordentligt og værdigt.
7
En anlæggelse af en ny plads på toppen af Frederiksberg Bakke skal topprioriteres blandt øvrige anlæggelsesprojekter
Rasmus Holme uddyber:
Jeg mener, at det er meget vigtigere at prioritere anlægsudgifterne til fx. flere og bredere cykelstier, flere grønne områder og flere idrætsfaciliteter.
8
Tuborg Labyrinten skal nedlægges, så de 3.000 kvadratmeter kan omdannes til park, legeplads eller et andet rekreativt formål
Rasmus Holme uddyber:
Tuborglabyrinten er fredet og skal bestemt ikke nedlægges. Det er nemlig vigtigt, at vi bevarer de grønne områder i vores by.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Rasmus Holme uddyber:
Jeg så meget gerne, at vi investerede mere i velfærden til gavn for både børn, ældre og udsatte også selv hvis det måtte kræve højere kommuneskat. Jeg så dog allerhelst, at det var grundskylden, som kommunen hævede i stedet for kommuneskatten, da denne i højere grad rammer de allerrigeste villaejere.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rasmus Holme uddyber:
Frederiksberg fortjener mere og bedre velfærd end vi har i dag. Jeg vil til en hver tid vælge velfærd fremfor skattelettelser, så vi kan sikre bedre minimumsnormeringer i daginstitutionerne, bedre hjemmepleje til de ældre og flere gratis busser til os alle. Lad os vælge velfærd og klimahandling frem for skattelettelser.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rasmus Holme uddyber:
Hvis der er nogen, der skal have lønstigninger på Frederiksberg, så er det vores sosuassistenter, pædagoger, skolelærere og alle de andre, der hver dag driver vores velfærdssamfund. Det er en fantastisk ære at tjene som politiker og ikke noget, som man skal blive rig af. Derfor skal lønningerne for politikerne bestemt ikke hæves.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rasmus Holme uddyber:
Det er hjerteskærende for mig, når klassekammerater bliver spillet ud mod hinanden i et politisk spil. Vi skal i stedet investere i alle børn - både de børn, der har særlige behov eller bøvler med diagnoser, men også alle de børn, der går i en hel almindelig folkeskoleklasse. Alle børn fortjener en god skoletid.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rasmus Holme uddyber:
Vores børn er det allervigtigste vi har og derfor fortjener de virkeligt det allerbedste! Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver er nemlig så afgørende for børnenes allerførste år, som har enorm betydning for resten af deres liv. Så selvom jeg har været med til, at forbedre minimumsnormeringerne i de sidste par år, så mener jeg helt bestemt ikke at vi er i mål. Derfor skal vi investere i flere uddannede pædagoger til vores børn.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rasmus Holme uddyber:
I denne valgperiode har vi i Enhedslisten sammen med flere andre partier fået sænket klassestørrelserne til max 24 elever pr. klasse. Det er jeg stolt af, for det er enormt afgørende for både trivsel og indlæring, at læreren ikke har for travlt med for mange børn. Jeg så meget gerne, at klassestørrelserne blev endnu mindre.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rasmus Holme uddyber:
Nogle gange kan velfærdsteknologien noget rigtigt godt, men oftest så er den varme hånd for en dygtig sosuassistent eller sygeplejerske det der virker allerbedst. Derfor skal vi selvfølgelig hellere prioritere flere uddannede hænder frem for teknologifix.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rasmus Holme uddyber:
Meget af den private ældrepleje er desværre styret mere af ønsket om at lave profit til bagmænd end at sikre en værdig pleje og nærværende omsorg til de ældre. Derfor skal vi ikke satse på yderligere privatiseringer, men i stedet bruge energien på at skabe endnu bedre hjemmepleje og plejehjem.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rasmus Holme uddyber:
Det er på alle mulige måder for dårligt, at presse sådanne ting ned over hovedet på vores ældre, som har slidt og slæbt for at bygge vores samfund op. De fortjener det allerbedste og ikke dårligere service.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rasmus Holme uddyber:
Jeg mener, at det er vigtigt, at vi både investere i forebyggelse og i genoptræning. I en så rig kommune som Frederiksberg, der bør vi simpelthen kunne lykkedes med begge dele.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rasmus Holme uddyber:
Jeg så meget gerne, at vi havde væsentligt mindre gennemkørende trafik på nogle udvalgte handelsstrøg og boligområder, fordi det kan bidrage til at skabe en mere levende by, hvor der er bedre plads til alle os, der gerne vil bruge byens udeservering, legepladser og grønne områder.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rasmus Holme uddyber:
Jeg mener at vi skal bygge mere, for at sikre flere billige boliger i fremtiden, så Frederiksberg forbliver en blandet by for mange forskellige mennesker med forskellige indkomstniveauer. Omvendt mener jeg bestemt ikke, at vi skal udlægge grønne områder til boliger - vi skal nemlig styrke og ikke svække det grønne Frederiksberg.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rasmus Holme uddyber:
Vi skal for alt i verden ikke have vindmøller på Frederiksberg, men jeg så meget gerne, at vi fik mange flere solceller sat op, da det kan bidrage med grøn strøm, så vi udgår at udlede mere CO2 end højst nødvendigt, når vi står midt i en buldrende klimakrise.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rasmus Holme uddyber:
Selvfølgelig skal vi bygge grønt af hensyn til klimakrisen og fremtidige generationer, der kommer efter os. Men hensynet til fremtidens generationer er også, at vi ikke bygger så dyrt, at det betyder huslejer, som det til sidst kun er de allerrigeste, der har mulighed for at betale. Vi skal have et grønt OG blandet Frederiksberg.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rasmus Holme uddyber:
Her mener jeg, at vi skal finde de fornuftige balancer. Selvfølgelig skal der være plads til alle på Frederiksberg uanset indkomst, men vi er også meget snart en fuldt udbygget kommune og derfor mener jeg ikke, at den vækst er noget, som vi bør arbejde meget for at understøtte,
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Rasmus Holme uddyber:
Vi skal både passe det vores grønne områder OG sikre flere boliger, som er til at betale for helt almindelige mennesker uden store direktørlønninger. Derfor er jeg stolt af, at vi siden sidste valg både har bygget flere billige boliger, som er til at betale for almindelige mennesker - samtidigt med at vi faktisk har udvidet det grønne Frederiksberg med flere træer, højere biodiversitet og flere grønne kvadratmeter.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rasmus Holme uddyber:
Borgerinddragelse er enormt vigtigt for udviklingen af Frederiksberg. Både, fordi det give alle borgere mulighed for at kvalificere vores arbejde som politikere, men også fordi det give borgere en følelse af medbestemmelse og medskabelse af Frederiksberg. Det er vores alles by og derfor skal alle inddrages.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Rasmus Holme uddyber:
Det folkemord der foregår i Palæstina og Gaza er fuldstændigt forfærdeligt. Det er imod al international lov, sund fornuft og ordentlig moral, når hospitaler og skoler bliver bombet og palæstinenserne nægtes adgang til livsnødvendig nødhjælp i form af vand, mad og medicin. Det hverken kan eller skal Frederiksberg lukke øjnene for og derfor skal vi gøre alt, hvad der er i kommunens magt for at sige fra overfor den israelske regering.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rasmus Holme uddyber:
Kunst og kultur er det, som giver livet mening. Hvad end det er koncerter, fodboldturneringer eller en tur på biblioteket, så er det noget, som giver livet en større mening, udvider vores horisonter og skaber fællesskab på Frederiksberg. Det skal vi gerne have meget mere af og derfor skal vi selvfølgelig understøtte vores lokale kunst- og kulturliv fra kommunen.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rasmus Holme uddyber:
Jeg synes, at der er så uudholdeligt, hvordan nogle af de andre partier taler om de Frederiksbergborgere, der er flygtet hertil. Det skal vi ikke acceptere, for på Frederiksberg skal der være plads til alle.