Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus Steenberger
Specialkonsulent & Politisk ordfører
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

En grøn & børnevenlig by – med flere cykelstier, mindre forurening, flere pædagoger & lærere. FOR KLODEN 🌍 ✈️ Mindre forurening og larm fra fly. 100% elbiler. Flere internationale togforbindelser. Mere reparation og genbrug. 🚲 Byen skal hænge bedre sammen med nye, grønne cykelruter. Så det er trygt for børn og voksne at cykle. 🌿 En grønnere og sundere by, med blomstrende gader og plads til leg & sport FOR BØRNENE ❤️ 🧑 Flere voksne i børnehaver, skoler og vuggestuer, så alle børn kan lykkes og få tidlig hjælp. 🚸 Mindre klasser og mere leg. Mere tid til at gribe det enkelte barn og sikre plads i fællesskabet. 🥕 Mætte børn leger og lærer bedst. Derfor skal alle børn have et varmt måltid hver dag FOR KØBENHAVN 🧑‍🤝‍🧑 🏭 Fortidens bygninger har værdi. Vi skal udvikle byen med respekt for klima og kulturarv. 🚍 Øresundsmotorvejen & Helsingørmotorvejen er åbne sår i byen. De skal overdækkes. 🏘️ Flere boliger skal kunne betales på normal indkomst. Der bygges for lidt almen & andel

Politisk karriere
2022-nu · Medlem af borgerrepræsentationen · Københavns Kommune
2018-2021 · Folketingskandidat
Tillidsposter
2020-nu · Initiativtager · Bevar Amagerbanen
2019-nu · Kasserer · Cykellegepladsens Venner
2018-nu · Bestyrelsesmedlem · CTR I/S (fjernvarmeselskab)
2015-nu · Medlem · Amager Strand parkbrugerråd
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Rasmus Steenberger uddyber:
Vi skal bruge pladsen mellem husene klogere - til grønne gader med bedre cykelparkering, træer, blomster og mulighed for ophold og leg. Men det behøver ikke koste parkeringspladser., hvis vi gør det klogt. Vi har de seneste år primært flyttet parkeringspladser - fra gadeplan til p-huse, og det synes jeg giver god mening. Ensretning af flere gader kan også være en måde at frigøre plads på.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Rasmus Steenberger uddyber:
SF ønsker en fossilfri by. Ren luft i lungerene bør være en menneskeret - og klimakrisen løser ikke sig selv.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Rasmus Steenberger uddyber:
SF kæmper for mere metro til både Rigshospitalet, Brønshøj og Valby. Hvis vi vil en by med renere luft og mere grønt, skal vi sørge for god kollektiv transport, så du kan komme hurtigt frem og lade bilen stå. Finansiering skal komme fra trængselsafgift, som de har i mange andre storbyer, fx Stockholm.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Rasmus Steenberger uddyber:
Der skal indføres trængselsafgift, ikke betalingsring. Det skal ske for at dæmpe trængslen, hvilket andre storbyer har haft held med, fx Stockholm. Indtægterne bruges på at forbedre den kollektive trafik, fx med mere metro. Afgiften skal bygge på det succesfulde storskala forsøg, som blev afsluttet sidste år.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Rasmus Steenberger uddyber:
Vi skal bruge pladsen mellem husene klogere - til grønne gader med bedre cykelparkering, træer, blomster og mulighed for ophold og leg. Men det behøver ikke koste parkeringspladser., hvis vi gør det klogt. Vi har de seneste år primært flyttet parkeringspladser - fra gadeplan til p-huse, og det synes jeg giver god mening. Ensretning af flere gader kan også være en måde at frigøre plads på.
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Rasmus Steenberger uddyber:
SF vil gerne sænke prisen på kollektiv transport. Det skal være mere attraktivt, så flere vælger de effektive fælles løsninger, hvis vi skal undgå at byen ellers sander til i trængsel.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Rasmus Steenberger uddyber:
Ideelt set ville jeg gerne gøre daginstitutionerne billigere eller gratis, og der er allerede rabat for de familier der har en lav indtægt. Men hvis vi fik 800 mio. kr. stukket i hånden ville jeg starte med at bruge dem på at sikre bedre kvalitet, og bedre rammer for at alle børn kan blive set og hørt i vores daginstitutioner. SF vil investere i kvalitet.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Rasmus Steenberger uddyber:
I praksis er det almene byggeri gået i stå, fordi regeringen ikke vil ændre på reglerne. For mig er det vigtigt, at vi både bygger billige almene lejeboliger OG bygger flere ejer- og andelsboliger. Problemet er, at der i dag nærmest kun bliver bygget private lejeboliger, som ejes af store kapitalfonde der presser priserne op. Dem vil vil af med.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Rasmus Steenberger uddyber:
Lynetteholmen som ø er allerede opført, det giver ikke mening at tale om at "skrotte" den. Men byen ovenpå skal være både grønnere og mere solidarisk end den byudvikling vi har set til nu. Bygninger i menneskelig skala, med plads til liv mellem husene og masser af cykelforbindelser og metro lige til døren. Med masser af almene boliger, andels- og ejerboliger. Og færre af de hundedyre private lejeboliger, som København har alt for mange af i forvejen. Men der er brug for pladsen til byudvikling, for ellers stiger boligpriserne i København bare endnu mere. Samtidig skal der være gode muligheder at opleve naturen i det store kystlandskab, som kommer på ydersiden.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Rasmus Steenberger uddyber:
Ikke alle steder, men nogle steder vil det være godt.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Rasmus Steenberger uddyber:
SF prioriterer velfærd og klima frem for lav skat. Nogle problemer løses bedst i fællesskab.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rasmus Steenberger uddyber:
SF vil prioritere velfærd og klima.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rasmus Steenberger uddyber:
Der er udfordringer med manglende tid til arbejdet og manglende pension. Kommunalpolitikere har som regel et almindeligt job som deres primære indtægt, for at få økonomien til at hænge sammen.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rasmus Steenberger uddyber:
Inklusion må aldrig blive en spareøvelse. Der skal sikres gode vilkår for ALLE børn ved at tilføre folkeskolen de midler der er brug for – med gode vilkår for personalet, to-lærer ordninger, og gode, velfungerende specialtilbud.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rasmus Steenberger uddyber:
Børns trivsel er den bedste investering vi kan gøre. København lever op til loven om minimumsnormeringer, men kun lige knapt og med meget stor lokal variation. Der er særligt stor mangel på faglærte pædagoger. Vi skal investere massivt, for at sikre at alle børn får en god start på livet.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rasmus Steenberger uddyber:
Det er ikke et nulsumsspil. På den lange bane bliver regningen kun større af alt for mange børen i i små klasseværelser. Folkeskolen skal være et trygt læringsmiljø, hvor alle børn bliver set og hørt. Det kræver massive investeringer efter alt for mange års besparelser.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rasmus Steenberger uddyber:
SF kæmper for mere værdighed i ældreplejen og flere dygtige medarbejdere til at yde den omsorg, som de ældre har brug for. Faste teams med dansktalende personale skal være en selvfølge alle steder. Nogle opgaver kan godt løses af teknologi, så de frigør personalets tid til omsorg.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rasmus Steenberger uddyber:
SF afviser ikke, at private aktører kan være en del af løsningen på visse områder, men ønsker grundlæggende et offentligt tilbud af høj kvalitet, som henvender sig til alle borgere, høj som lav. De private selskaber skal ikke kunne trække profit ud af velfærden.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rasmus Steenberger uddyber:
Ældre har krav på hjælp fra mennesker. En robotstøvsuger kan være en god idé, hvis det frigør tid til at hjemmehjælperen kan yde omsorg på anden vis imens, men må aldrig ende som en spareøvelse.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rasmus Steenberger uddyber:
Sundhed er ikke et nulsumsspil. Forebyggelse og genoptræning er begge en del af den helhedstænkning, som bør være udgangspunktet for en høj service.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rasmus Steenberger uddyber:
SF vil skabe mere liv i byens handelsgader ved at gøre det trygt, roligt og hyggeligt at færdes til fods eller på cykel. Men der skal fortsat være plads til fx erhvervsparkering og korttidsparkering i sidegaderne, for dem der har brug for bil.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rasmus Steenberger uddyber:
Potentialet for fortætning i København er ikke stort nok til at opfylde behovet, og vi skal værne om byens sjæl. Derfor skal vi først og fremmest udvikle de nye byområder, fx fx Nordhavn, Jernbanebyen og Østhavnen, så vi kan sikre plads til næste generation uden at smadre den by vi elsker.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rasmus Steenberger uddyber:
Fremtiden er grøn! København har finansieret opstilling af mange vindmøller, både i havet ud for byen - og andre steder i landet. Vi har desværre ikke meget areal at stille dem op på indenfor kommunegrænsen, men vi arbejder for at sætter solceller op alle de steder vi kan komme til - fx på store tagflader og henover større p-områder. For København skal også levere grøn energi!
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rasmus Steenberger uddyber:
Klimakrisen kræver at vi handler - så vi skal naturligvis reducere CO2-udslippet fra kommunens egne byggerier, Men mange klimatiltag er ikke så dyre, og derfor behøver det ikke være en afgørende prisstigning. Det kræver først og fremmest planlægning og rettidig omhu.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rasmus Steenberger uddyber:
Vækst må ikke skygge for hensyn til miljø og mennesker. Men vækst er også mere end økonomi. Det er opretholdelsen og videreudviklingen af velfærden - børnehaver, skoler og ældrepleje.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Rasmus Steenberger uddyber:
København skal være en grøn by, med grønne gader og parker tæt på, hvor du bor. Men der skal også være plads til udvikling - og det gør vi i byudviklingsområderne som fx Nordhavn, Jernbanebyen og Østhavnen.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rasmus Steenberger uddyber:
Der er ofte politiske ændringsforslag til de planer forvaltningen lægger frem - netop fordi vi er i dialog med mange Københavnere om deres mening. Men det kan helt klart også blive bedre.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Rasmus Steenberger uddyber:
Kommuner skal ikke drive udenrigspolitik. Når det gælder investeringer, kan det være svært at se, hvor pengene er investeret Men kommunen skal ikke købe varer fra de israelske bosættelser.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rasmus Steenberger uddyber:
Kunst, kultur og fritidstilbud skal være for alle – uanset pengepungens størrelse. det kræver at kommunen giver tilskud til de familier, der har mindst. SF arbejder desuden for en pulje til at genopmale de smukke gavlmalerier der trænger, og til at få flere nye.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rasmus Steenberger uddyber:
Rigtig mange udgør en ressource - og dem der ikke umiddelbart gør, skal vi have gennem en målrettet integrationsindsats. Vi skal hele tiden sikre, at vi ikke får parallelsamfund - vi skal sikre tilbud og muligheder - men også stille krav.