Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus Søgaard Porup
Efterskoleforstander
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, hvis du vil have en kandidat som kæmper før børn og unge, en kandidat der har fokus på kvalitet i vores institutioner og skoler og en kandidat der knuselsker foreningslivet. Som far til to skolebørn i 1. og 3. klasse har jeg naturligvis et stort fokus på, at vores insitutioner har høj kvalitet, at børnene har det godt, og at deres hverdag hænger sammen. Skolerne er en vigtig del af vores bosætningsstrategi! Det skal være trygt at vokse op i Lemvig Kommune. Der skal være plads til at være ung, og vi skal sørge for, at vores unges "rygsæk" er fyldt op med gode oplevelser og minder om en tryg opvækst, når vi sender dem ud for at uddanne sig i de store byer. En fyldt rygsæk øger chancen for, at de flytter hjem igen, når de har eller skal stifte familie, og har brug for bedsteforældrene. Kulturlivet og foreningslivet er to nøglesten i en sund kommune. Jeg er selv aktiv i flere foreninger som frivillig. Uden frivillige ingen kultur- og foreningsliv.

Politisk karriere
2021-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Lemvig Kommune
Erhvervskarriere
2025-nu · Forstander · Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole
2018-2025 · Viceforstander · Lomborg Gymnastik- & Idrætsefterskole
2007-2022 · Professionel håndbolspiller · Lemvig-Thyborøn, Skjern, HC Midtjylland og Skanderborg Håndbold
Uddannelse
2018-2020 · Diplom i ledelse · Copenhagen Coaching Center
2012-2014 · Fysioterapeut · Holstebro
1
Kommunen bør investere endnu mere i turismen
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
893.451 overnatninger, 1.411 mio kr i årlig turismeomsætning og 1.167 turismeskabte jobs vidner om at turismen er en vigtig del af Lemvig Kommune. Der ligger flere arbejdspladser og mere økonomi i at investerer endnu mere i turismen. Men det skal gøre på en måde, så vi ikke ender som Søndervig og Blåvand, hvor en overturisme har fundet sted. Der skal være plads til både borgere og turister.
2
Det er nødvendigt at samle eleverne på færre skoler, når antallet af børn falder
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Skolerne skal med i bosætningsstrategien. Det skal til enhver tid være kvaliteten der bestemmer, hvornår en skole skal lukkes. Vi er en stor kommune og derfor bliver vores folkeskole dyrere end landsgennemsnittet.
3
Der er plads til mange flere solceller og vindmøller i Lemvig Kommune
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Vi har plads til mere, og vi skal stadig tage del i den grønne omstilling. Men det skal ske på en måde som gavner kommunen, enten økonomisk eller via arbejdspladser. Samtidig skal det gavne lokalområderne når man omdanner vores smukke natur til jernmarker og vindmøller.
4
Det er bedre at acceptere et faldende befolkningstal end at bruge store ressourcer på at bekæmpe udviklingen
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Det er aldrig for sent at kæmpe for en øget bosætning. Gør vi intet, kan vi lige så godt sende en ansøgning til Holstebro Kommune og blive en del af dem.
5
Kommunen skal i højere grad satse på at tiltrække udenlandske borgere og arbejdskraft for at fastholde befolkningstallet
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Vi har en meget lav ledighed, og flere virksomheder har svært ved at få kvalificeret arbejdskraft. På den måde vil det gavne både virksomheder og kommune at få arbejdskraft fra udlandet.
6
Det er vigtigere at satse på attraktive boligområder i Lemvig end på at holde liv i små landsbyer
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Det er ikke enten eller. Begge ting kan ske samtidig.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt i Lemvig Kommune. Skulle vi komme i en situation, hvor der er luft nok i budgetterne til at nedsætte skatten, så er det selvfølgelig konservativ sund fornuft at nedsætte skatterne.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Det må aldrig være det økonomiske der skaber interessen. Men det skal hænge sammen, så man ikke taber økonomisk ved det kommunale arbejde.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Den nye skolesatning - En skole der kan mere for flere - er et godt eksempel på, at vi kan skabe en almen folkeskole der kan rumme flere. Satsningen er stadig ny og kræver flere år, før vi kan vurdere om det har en positiv effekt. Det første indtryk af sætningen er, at det ser ud til at være en succes.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Lemvig Kommune overholder minimumsnormeringerne. Vi har en af landet største forældretilfredsheder og landets laveste sygefravær blandt vores ansatte indenfor institutionsområdet.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Det er ikke et problem i Lemvig Kommune. Med den ressourcetildelingsmodel vi har i Lemvig Kommune giver en stor klasse bedre mulighed for 2-lærersystem. På den måde bliver der tilført flere kræfter ved store klasser.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
I en verden, hvor vi har stor mangel på varme hænder, så kan vi ikke se væk fra bruges af velfærdsteknologi som et hjælpemiddel til at opretholde et højt serviceniveau.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Konkurrence er altid godt. Det vil også kunne skabe flere jobs i kommunen, hvis det er muligt for den ældre at tilkøbe mere pleje. Samtidig vil det kunne frigive kommunale varme hænder, så serviceniveauet kan forhøjes.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Ressourcerne skal bruges der hvor det giver mest mening. Er formålet at få støvsuget, og kan opgaven klares bedre af en robotstøvsuger, så er det den bedste løsning. De ældre skal have medindflydelse, men ressourcerne skal bruges fornuftigt, så flest muligt får gavn af de varm hænder.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Det vil til en hver tid være bedre at forebygge end genoptræne, derfor skal der bruger flere midler på forebyggelse. Er skaden sket, så skal der selvfølgelig også være et godt genoptræningstilbud.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
En levende bymidte er vigtig. At lukke bredgade i Thyborøn og kirketorvet i Lemvig ser jeg ikke som en mulighed. Den trafik der kommer skaber liv i bymidterne.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
For at øge bosætningen skal vi have attraktive byggegrunde både for familier og virksomheder. Vi har plads nok, og derfor kan vi godt tillade os at brede os lidt.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Vi har plads til mere, og vi skal stadig tage del i den grønne omstilling. Men det skal ske på en måde som gavner kommunen, enten økonomisk eller via arbejdspladser. Samtidig skal det gavne lokalområderne når man omdanner vores smukke natur til jernmarker og vindmøller.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Lemvig Kommune har et ansvar for at vores byggeri sker så grønt som muligt. Men pengene skal også bruges med vestjysk fornuft.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Der går et stykke tid før det bliver et problem i Lemvig. Fuld damp på væksten.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Nogle udvalg er bedre til det end andre.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Kulturlivet skaber bosætning. Et godt kulturliv er til gavn for både borgere og turister. Der ligger også mange arbejdspladser i kulturlivet.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rasmus Søgaard Porup uddyber:
Næsten alle ukrainere er i arbejde, er en del af foreningslivet og fylder skoleklasserne op. Det er et rigtig godt eksempel på, at flygtninge og indvandrere er en god ressource for kommunen.