Gå til indhold
Del kandidaten
Rune Bønnelykke
Politiker
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg vil sikre, at pengene bruges på kernevelfærd - Jeg kæmper for en værdig ældrepleje med flere varme hænder, bedre daginstitutioner med tid til børnene og en folkeskole med ro, faglighed og tryghed. Velfærd er nemlig forudsætningen for, at borgerne kan have et godt liv – og det er min første prioritet. Men jeg ved også, at vi kun kan finansiere en stærk velfærd, hvis vi har et sundt erhvervsliv. Derfor vil jeg styrke samarbejdet med virksomhederne og sikre, at infrastruktur og rammevilkår understøtter vækst og arbejdspladser. For mig hænger det hele sammen: stærk velfærd, stærkt erhvervsliv og en kommune i balance mellem by og opland. En stemme på mig er en stemme for tryghed, nærhed og ansvar – en kommune, hvor borgerne bliver hørt, og hvor vi sætter mennesket før systemet.

Politisk karriere
2025-nu · Byrådsmedlem · Vejle Kommune
2022-nu · Medlem, Velfærdsteknologirådet
2022-nu · Formand for Arbejdsmarkedsforum
2022-nu · formand for Job-7
2022-nu · Formand for Arbejdsmarkedsudvalget
2022-nu · Medlem, Økonomi­udvalget
1
Vejle skal fortsat have Danmarks laveste kommuneskat.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg er stolt af, at Vejle har en lav kommuneskat, og det skal vi så vidt muligt holde fast i. Men for mig er det vigtigste, at vi kan levere kernevelfærd: værdig ældrepleje, ordentlig folkeskole og tryghed i hverdagen. Jeg mener ikke, at lav skat må blive et mål i sig selv, hvis det betyder nedskæringer på områder, hvor borgerne har allermest brug for kommunen. Derfor vil jeg arbejde for at bevare den lave skat, men ikke for enhver pris. Vi skal først og fremmest sikre, at borgerne kan mærke, at deres skattekroner bruges klogt og kommer dem til gavn.
2
Vejle Kommune skal prioritere cykelstier - også selvom det kan betyde færre p-pladser og smallere veje
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg er enig i, at cykelstier er vigtige for både sikkerheden, og vi skal fortsat udbygge dem, hvor behovet er størst. Men det skal ikke, skal ske ved blindt at fjerne parkeringspladser eller gøre veje smallere. Borgerne i Vejle Kommune er afhængige af bilen i hverdagen – især i oplandsbyerne og landdistrikterne, hvor kollektiv transport ikke er et reelt alternativ. For mig skal cyklister og bilister kunne færdes side om side uden, at den ene gruppe ofres for den anden. Jeg ønsker en balance, hvor vi får flere cykelstier, men samtidig bevarer gode parkeringsmuligheder og en trafiksikker infrastruktur for alle.
3
Kommunen skal stoppe nybyggeri i lavtliggende områder som Vejle Ådal og langs fjorden.
Rune Bønnelykke uddyber:
Borgerne skal selv bestemme hvor de vil bo, men det giver ikke mening at bygge nyt i områder, vi allerede ved er udsatte for oversvømmelser – som Vejle Ådal og langs fjorden. Risikoen for stormflod og stigende vandstande er reel, og vi skal tage ansvar nu i stedet for at efterlade dyre løsninger til kommende generationer. For mig handler det både om borgernes tryghed og om sund fornuft: vi skal bygge, hvor det er sikkert, og samtidig investere i klimatilpasning, så eksisterende boliger og infrastruktur beskyttes bedst muligt. Vi kan sagtens udvikle Vejle Kommune, men det skal ske klogt – ikke i områder, hvor vandet alligevel vil vinde.
4
Vejle Kommune skal fokusere mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne - frem for at fortsætte med at udvide Vejle by
Rune Bønnelykke uddyber:
Alt for meget udvikling er de seneste år blevet presset ind omkring Vejle by, mens oplandsbyerne ofte er blevet overset. Det skaber ubalance i kommunen. Jeg mener, vi skal satse langt mere på at tiltrække nye borgere til oplandsbyerne – her er både fællesskab, natur og plads til at leve et godt familieliv. Når vi styrker oplandsbyerne, får vi en mere robust kommune, hvor skoler, foreninger og erhvervsliv i lokalområderne også står stærkere. For mig handler det ikke om at stoppe udviklingen i Vejle by, men om at skabe balance, så hele kommunen udvikler sig – og ikke kun midtbyen.
5
Der skal bruges 500 millioner på at færdiggøre en ringvej nord om Vejle med en bro over Grejsdalen.
Rune Bønnelykke uddyber:
Ringvejen nord om Vejle med en bro over Grejsdalen er helt nødvendig, hvis vi vil sikre fremkommelighed, mindske trængsel og aflaste både midtbyen og Grejsdalen for tung trafik. Vejle vokser, og trafikken gør det samme – derfor bør vi investere i løsninger, der holder i mange år. For mig handler det ikke kun om biler og erhvervsliv, men også om tryghed: vi skal sikre, at ambulancer, politi, brandvæsen og busser kan komme hurtigt og sikkert rundt. Samtidig skal projektet gennemføres med effektiv støjsikring, og derved tager hensyn til de borgere, der bor tæt på den kommende vej., og i samme tag reducere vi støjen i Vejle midtby markant - Ja 500 millioner er mange penge, men det er en investering i vækst, beredskab, miljø og borgernes livskvalitet.
6
Vejle Kommune skal sikre flere plejehjemspladser - også selvom det kan koste på andre velfærdsområder.
Rune Bønnelykke uddyber:
Vi skal sikre, at der altid er plejehjemspladser nok til de ældre i Vejle Kommune – men det skal ske i takt med behovet. Hvis flere får brug for en plads, skal vi også kunne tilbyde det. For mig er det en kernevelfærdsopgave, som går forud for meget andet. Ingen ældre skal opleve utryghed eller usikkerhed om, hvor de kan bo, når de ikke længere kan klare sig selv. Jeg vil arbejde for, at vi hele tiden har en realistisk plan for, hvor og hvornår nye pladser skal etableres, så vi er på forkant med udviklingen og sikrer en værdig alderdom for alle.
7
Vejle Kommune skal sige nej til flere butikker uden for centrum for at beskytte handelslivet i midtbyen.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg ønsker et stærkt handelsliv i midtbyen, men jeg mener ikke, at det skal ske ved at sige blankt nej til butikker uden for centrum. Vejle Kommune er stor, og vi skal skabe rammer, der både styrker midtbyen og giver plads til handel andre steder. Mange borgere handler lokalt, hvor de bor, og det skal vi understøtte. Samtidig bør vi udpege områder til box-butikker og større detailhandel, så de ikke presser sig ind i midtbyen, men placeres, hvor der er god infrastruktur og parkering. For mig handler det om balance: en levende midtby med oplevelser og et bredt udvalg – og samtidig mulighed for, at hele kommunen kan udvikle sit handelsliv.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg mener ikke, at løsningen på udfordringerne i Vejle Kommune er at hæve skatten. Borgerne betaler allerede rigeligt, og vi skal i stedet bruge pengene smartere og skære ned på unødvendigt bureaukrati og prestigeprojekter. For mig handler det om at prioritere kernevelfærd – ældrepleje, folkeskolen, daginstitutioner og tryghed – frem for at udvide administrationen eller starte nye projekter uden reel værdi for borgerne. Vi kan godt øge serviceniveauet dér, hvor det giver mening, men det skal ske inden for den nuværende ramme. Vejle skal være en kommune, hvor borgerne mærker, at deres skattekroner bruges klogt, ikke en kommune, der hele tiden sender regningen videre.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg er tilhænger af en lav skat, men det vigtigste for mig er, at vi leverer kernevelfærd: værdig ældrepleje, trygge daginstitutioner, en stærk folkeskole og ordentlig service til borgerne. Hvis vi sætter skatten ned for enhver pris, risikerer vi at spare på områder, hvor der i forvejen mangler hænder. For mig handler det mere om at bruge pengene klogt end om at have den laveste kommuneskat. Vi skal prioritere, så vi får mest mulig velfærd for skattekronerne, og vi skal være kritiske over for unødvendigt bureaukrati og prestigeprojekter. Jeg vil hellere sikre kvaliteten i hverdagen for borgerne, end at jagte en symbolsk lav skat.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg mener ikke, at vi skal hæve vederlaget for at gøre det mere attraktivt at sidde i byrådet. Politisk arbejde handler om engagement, vilje og lysten til at tage ansvar – ikke om løn. Selvfølgelig skal der være en rimelig økonomisk kompensation for det store tidsforbrug, men fokus bør være på at skabe bedre rammer for arbejdet: bedre mødeplanlægning, mere gennemsigtighed og mindre bureaukrati. Flere penge alene vil ikke tiltrække de rette kandidater – tværtimod risikerer vi at sende et helt forkert signal. For mig handler lokalpolitik nemlig om at gøre en forskel for borgerne, ikke om at gøre en personlig økonomisk gevinst.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg mener, at vi skal tage hånd om de børn, der har særlige udfordringer – men det må ikke ske på bekostning af resten af klassen. For ofte ser vi, at hele undervisningen bliver forstyrret, fordi der ikke er ressourcer nok til at give den nødvendige støtte til de få børn, der har brug for en ekstra indsats. Det går ud over både trivsel og faglighed for de øvrige elever. Jeg ønsker en folkeskole, hvor alle børn får de bedste rammer – derfor skal vi have mere målrettet støtte til de udfordrede børn, gerne i mindre grupper eller særlige tilbud, så de kan få den hjælp, de har brug for, uden at det går ud over resten. Alle børn har ret til en skolegang, hvor de kan trives og lære.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Rune Bønnelykke uddyber:
Der er i dag for få voksne til for mange børn i vores daginstitutioner, og det går ud over både børn og personale. Vi kan ikke være bekendt, at pædagoger og medhjælpere løber så stærkt, at de ikke kan give børnene den omsorg og nærvær, de har brug for. Jeg mener, vi skal prioritere flere hænder i institutionerne – ikke flere skriveborde på de adminsitrative gange. For mig er det vigtigere, at børnene oplever tryghed, leg og læring i hverdagen, end at vi bruger tid på nye projekter og systemer. Vejle skal være en kommune, hvor forældrene kan aflevere deres børn med ro i maven, fordi de ved, at der er voksne nok til at tage sig godt af dem.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Rune Bønnelykke uddyber:
For store klasser går ud over både elever og lærere. Når der sidder 26-28 børn i et klasselokale, mister vi muligheden for at give den enkelte elev den støtte og opmærksomhed, der er nødvendig. Jeg mener, vi skal have færre børn i klasserne – også selvom det betyder, at vi må prioritere stramt andre steder. Det handler om at investere i børnene, for det er her, vi lægger fundamentet for deres fremtid og dermed også for kommunens. Mindre klasser giver bedre trivsel, ro til læring og et stærkere fællesskab. For mig er det sund fornuft, at vi prioriterer skolen højt, for det betaler sig mange gange igen i form af bedre uddannelse, mindre mistrivsel og stærkere lokalsamfund.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Rune Bønnelykke uddyber:
Ældrepleje handler først og fremmest om mennesker – ikke maskiner. Velfærdsteknologi kan være et godt supplement, men det kan aldrig erstatte den tryghed og omsorg, som rigtige mennesker giver. Mange ældre har brug for nærvær, en hånd at holde i og tid til en samtale – ikke kun en skærm eller en robot. Derfor skal vi prioritere flere varme hænder i ældreplejen, så personalet har tid til at yde den værdige pleje, som de ældre fortjener. Teknologi kan bruges til at lette arbejdet, men det må aldrig blive en undskyldning for at spare på mennesker. For mig er værdighed og tryghed vigtigere end effektivisering.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg tror ikke, at mere konkurrence fra private aktører automatisk giver bedre ældrepleje. For mig handler det ikke om, hvem der leverer, men om kvalitet, tryghed og værdighed for den enkelte borger. Vi har set eksempler på private, der leverer godt, men også eksempler på det modsatte. Det vigtigste er, at kommunen tager ansvar for, at servicen er i orden – og at der er tilstrækkelig kontrol og opfølgning. Jeg vil hellere have fokus på at sikre flere varme hænder og ordentlige arbejdsvilkår i ældreplejen end at åbne op for konkurrence, som risikerer at presse prisen ned i stedet for at hæve kvaliteten.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Rune Bønnelykke uddyber:
Ældrepleje handler om mennesker og værdighed – ikke om at spare sig til løsninger, der skubber ansvaret over på maskiner. En robotstøvsuger kan være et supplement, hvis den ældre selv ønsker det, men den må aldrig erstatte den hjælp og det nærvær, som en hjemmehjælper giver. For mange ældre betyder besøget lige så meget socialt som praktisk, og det kan en maskine aldrig erstatte. Jeg mener derfor, at teknologien skal bruges til at understøtte medarbejderne – ikke til at fjerne den menneskelige kontakt. Det skal altid være borgerens eget valg, og tryghed og værdighed skal være førsteprioritet.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Rune Bønnelykke uddyber:
Genoptræning er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave i sundhedsområdet. Når en borger kommer sig bedre efter sygdom eller operation, betyder det større livskvalitet for den enkelte og færre udgifter for kommunen på lang sigt. Forebyggelse er vigtigt, men uden ordentlig genoptræning risikerer vi, at mennesker ikke kommer tilbage på benene og bliver afhængige af hjælp i årevis. For mig er det sund fornuft at prioritere genoptræning højere – det er en kerneopgave, der skaber tryghed, selvstændighed og sparer både penge og lidelser på den lange bane.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg er enig i ønsket om fredelige og trygge bymidter, men jeg mener ikke, løsningen er at forbyde gennemkørsel og parkering. Forretningerne i Vejle lever af, at kunderne nemt kan komme til – også i bil. Hvis vi gør det besværligt at parkere eller køre ind i midtbyen, så flytter handlen hurtigt ud af byen. Jeg ønsker i stedet en balance:, hvor vi skal skaber trygge rammer for fodgængere og cyklister, men samtidig sikre tilgængelighed for bilister med gode parkeringsmuligheder tæt på. En levende midtby kræver både ro og aktivitet – ikke forbud, der dræner centrum for liv.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg kan godt se fornuften i at fortætte byerne, men jeg mener ikke, det må blive en sovepude, hvor vi presser endnu mere byggeri ind i områder, der allerede er tæt bebygget og belastet af trafik og støj. Vejle er i forvejen en by, hvor mange borgere oplever, at infrastrukturen ikke følger med. For mig er det vigtigt, at vi udvikler i balance: ja til at udnytte bynære arealer bedre, men også ja til at udlægge nye områder, når det giver mening – især i oplandsbyerne, hvor der er plads, fællesskab og efterspørgsel. Det sikrer både vækst, liv i lokalområderne og en mere jævn fordeling af udviklingen i hele kommunen.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg er på ingen måde tilhænger af at udlægge flere områder til kæmpe vindmøller og store solcelleparker tæt på boliger. Alt for mange borgere oplever allerede, at naturen ødelægges, og at livskvaliteten forringes af støj, skygger og ødelagt udsigt. Samtidig ser vi, hvordan de projekter splitter lokalsamfund, ødelægger venskaber og skaber konflikter mellem naboer. Grøn energi er vigtig, men det skal ske med omtanke og respekt for mennesker og landskaber. Jeg mener, vi skal satse på mindre og lokale løsninger – fx solceller på tage, industriområder eller allerede udnyttede arealer – i stedet for at presse store anlæg ned over folk. Samtidig ser jeg gerne, at Vejle Kommune begynder et strategisk jordopkøb, så vi er på forkant den dag, hvor kernekraft bliver vedtaget som en lovlig VE-kilde i Danmark. Det vil være en langt mere stabil og fremtidssikret energiløsning.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Rune Bønnelykke uddyber:
Selvfølgelig skal vi tænke grønt, når vi bygger kommunale bygninger, men jeg mener ikke, at CO2-aftryk skal veje tungere end økonomien. For mig er det vigtigste, at vi får bygget de skoler, daginstitutioner, plejehjem og haller, som borgerne har brug for – til tiden og til en pris, vi kan betale. Grønne løsninger giver førts mening, når de er holdbare og økonomisk fornuftige, vi må ikke ende i symbolpolitik, hvor projekterne bliver dyrere eller forsinkede. Vi skal huske, at en CO2-reduktion i Danmark stort set kan måles globalt – derfor giver det ingen mening at bruge milliarder på at jage marginale gevinster, hvis det går ud over kernevelfærden. Jeg ønsker en balance: byg grønt, når det giver mening – men sæt borgernes behov først.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Rune Bønnelykke uddyber:
Vækst er vigtigt, men det må aldrig ske på bekostning af tryghed, kernevelfærd og livskvalitet. Hvis vi kun jagter flere borgere og virksomheder uden at sikre, at skoler, daginstitutioner, plejehjem og infrastrukturen kan følge med, så får vi ubalance og utilfredshed. Jeg ønsker en ansvarlig udvikling, hvor vi både kan skabe arbejdspladser og vækst, men hvor vi samtidig investerer i de rammer, der gør hverdagen god for borgerne. For mig er det vigtigere at have en kommune i balance – med velfungerende lokalsamfund og god service – end at kunne prale af de højeste vækstrater, mens presset på velfærden vokser.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg oplever, at vi nogle gange prioriterer hensynet til grønne områder så højt, at det bremser fornuftig udvikling. Selvfølgelig skal vi passe på vores natur, men vi skal også sikre plads til nye boliger og erhverv, så kommunen kan vokse og skabe arbejdspladser. For mig handler det om balance: vi må ikke plastre hele kommunen til, men vi skal heller ikke være så restriktive, at vi siger nej til projekter, der kan gavne lokalsamfundet og skabe vækst. Grønne områder er vigtige for livskvalitet, men det er boliger, arbejdspladser og et sundt erhvervsliv også. Vejle skal udvikles klogt – med respekt for naturen, men uden at lade den stå i vejen for al udvikling.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg oplever ofte, at borgernes indsigelser ikke bliver taget alvorligt nok i Vejle Kommune. Høringer og dialogmøder gennemføres, men mange borgere sidder tilbage med en følelse af, at beslutningen allerede er truffet, før de bliver spurgt. For mig er det helt afgørende, at vi ikke bare lytter for syns skyld, men at borgernes input faktisk får betydning for de planer, vi vedtager – både i lokalplaner i kommuneplanen., og når vi taler energipakken og forsyningsnet til vores el - Jeg mener, vi skal være langt bedre til at gå i reel dialog, være mere gennemsigtige i processerne og vise borgerne, at deres stemme gør en forskel. Ellers risikerer vi at miste tilliden til det lokale demokrati.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Rune Bønnelykke uddyber:
Kommunen skal ikke blande sig i udenrigspolitik eller føre aktivistisk politik på vegne af borgerne. Vejle Byråd er sat i verden for at sikre kernevelfærd, gode skoler, tryg ældrepleje og ordentlig infrastruktur – ikke for at boykotte varer fra bestemte lande. Udenrigspolitik er Folketingets og regeringens ansvar, og kommunerne skal koncentrere sig om deres egne kerneopgaver. Skal vi så også boykotte Kina? For så kommer der ingen solcelleparker, da de fleste solceller produceres dér. Det viser bare, hvor absurd en glidebane det vil være, hvis kommuner begynder at lave deres egen udenrigspolitik. Jeg mener, vi skal holde fokus på borgernes hverdag – ikke på symbolpolitik.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg mener, at kunst og kultur er en vigtig del af et levende lokalsamfund, men det skal altid være i balance med kernevelfærden. Vi skal støtte de lokale ildsjæle, foreninger og arrangementer, der skaber fællesskab og tiltrækker folk til byen og oplandet. Det giver liv, identitet og sammenhold i kommunen. Men jeg er ikke tilhænger af store prestigeprojekter eller milliondyre satsninger, der kun gavner de få. For mig skal kulturbudgettet bruges tæt på borgerne – på de små scener, festivaler, museer og foreninger, der binder vores lokalsamfund sammen. Kultur skal være for folket.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Rune Bønnelykke uddyber:
Jeg anerkender, at enkelte flygtninge og indvandrere bidrager positivt, når de lærer sproget, respekterer danske værdier og kommer i arbejde. Men det er desværre ikke hele billedet. Alt for mange ender i passiv forsørgelse, skaber parallelmiljøer og presser både økonomi og sammenhængskraft i lokalsamfundene. For mig er det vigtigt at sige tingene, som de er: integrationen er langt fra lykkedes, og det må vi ikke lukke øjnene for. Jeg mener, vi skal stille klare krav om danskkundskaber, arbejde og respekt for danske normer. Først når det er på plads, kan man tale om ressourcer.