Hej :-) Det er meget vigtigt for mig at hele Nyborg Kommune fortsat udvikles med attraktive boligformer, gode muligheder for kultur- og foreningsliv - som danner rammen for det gode og trygge liv med livskvalitet for alle generationer, hvor vi passer på hinanden. Og hvor vi er meget stolte af at bo og leve. Der skal også fortsat arbejdes på sikring i forhold til klimaændringerne (mere nedbør, højere havvandstand mm). Så vidt muligt få grønne løsninger ført ind i bygninger og institutioner. Det er også vigtigt at der arbejdes for bedste, bæredygtige og ansvarlige muligheder for erhvervslivet - industri, landbrug og service - i samspil med kommunen og selvfølgelig lovgivningen. Ved at stemme på mig får du en erfaren politiker, der vil arbejde for hele kommunen til bedst gavn for alle borgere og virksomheder.