Vi skal have et sammenhængende europæisk forsvar, der kan beskytte os mod militære trusler udefra. 5% virker som et arbitrært mål, som ikke engang USA selv lever op til.

Jeg synes ikke nødvendigvis det skal være netop store bededag der genindføres, men en ekstra national fridag, f.eks. på Grundlovsdag eller i det lange helligdagsløse efterår kunne være fint. Generelt bør vi fokusere på mere fritid frem for øget materiel velstand.

En pensionsalder på 70 er allerede rigeligt højt, især for dem med fysisk opslidende arbejde. Generelt bør arbejdsmarkedet ikke indrettes som flere årtier med fuldtidsarbejde, der fører hen mod en pludselig pension. Der bør være mulighed for langt større fleksibilitet i et langt arbejdsliv, så f.eks. småbørnsforældre kan gå ned i tid. Der bør også være udvidede muligheder for at ældre, der nærmer sig pensionsalderen får mulighed for at trappe langsomt ud af arbejdsmarkedet.

Danmark bør investere i Grønland fordi Grønland er en del af kongeriget. Den grønlandske regering har givet klart udtryk for at man ønsker fortsat sameksistens med Danmark, og det bør stå højt på listen over prioriteter for den kommende regering at nå frem til en modernisering af Rigsfællesskabet, som alle tre rigsdele kan se sig selv i. Vores fremtid som rigsfællesskab skal ikke være baseret på økonomiske transaktioner, eller på at Danmark køber sig til loyalitet, men på at vi har fælles gavn af relationen.

Jeg har ikke noget principielt imod kernekraft, men jeg synes vi skal fokusere på vedvarende energi, der kan rulles ud nu, frem for teknologi vi ikke har nogen erfaring med i Danmark, og som ikke realistisk kan opføres inden for de nærmeste årtier. Den nyeste analyse fra EA på vegne af Energistyrelsen viser, at kernekraft kan give økonomisk mening i 2040, hvis ellers der på europæisk plan bygges så mange værker at prisen halveres, og hvis spildvarmen kan udnyttes til fjernvarme. Det mener jeg ikke er et godt grundlag for at investere penge, der ellers kunne gå til teknologier der er rentable i dag, og kan udrulles væsentligt hurtigere. Hvis prisen reelt halveres i 2040, og hvis det giver mening med det energisystem vi har til den tid, har jeg ikke noget imod at der opføres kernekraftværker

I det danske folkestyre er det regeringen, der tager initiativ til næsten al lovgivning der vedtages. Forslagene bliver præget af deres vej gennem Folketinget, men det er populært sagt regeringen der har serveretten. Hvis serveretten ligger hos en gruppe internt meget uenige partier, og det eneste der bliver sat i gang er hvad de tre partier på forhånd kan blive enige om, så sker der ikke ret meget.

Jeg er ikke kategorisk modstander af idéen, men jeg kan se nogle meget store udfordringer ved at sikre ordentlige forhold i tredjelande. Modtagecentrene skal have reel mulighed for at føre videre til reelt asyl i et samfund, hvor flygtninge kan genopbygge en normal tilværelse.

Jeg synes generelt at målsætninger om at opnå en bestemt reduktion i et bestemt år er et dårligt redskab til at drive udviklingen. Der kan kun udledes en vis mængde drivhusgasser til atmosfæren før vi når en opvarmning på 1,5 grad - det er så at sige vores globale budget, som Danmark kan bruge en vis del af. Klimamålene burde sættes efter dette budget, så vi f.eks. siger "frem til 2040 kan vi udlede så og så meget CO2 i alt", og så aggerer efter det. En sådan fremgangsmåde ville i højere grad tilskynde til hurtige reduktioner, i stedet for den tilgang de sidste to regeringer har haft, hvor man skubber en stor del af reduktionerne foran sig mod 2030 - og som Klimarådet nu endnu engang har fortalt os ikke ser ud til at være nok til at opfylde 2030-målet.

Sociale medier er hverken gode for børn eller voksne, og det er ikke realistisk at vi som individer skal sætte os op imod de meget stærke kræfter der prøver at fastholde vores opmærksomhed på skærmen. Det er svært at gøre noget kun i Danmark, hvis det overhovedet er muligt at sætte effektivt ind overfor sociale medier skal det ske på europæisk plan. Tiltag som skærmfri skoler og fritidstilbud er dog et godt sted at starte med at få givet børn og unge tid der ikke er domineret af sociale medier.

Ulven er en hjemmehørende art, som vi skal beskytte. Et sundt økosystem har også brug for rovdyr, og der er generelt en alt for stor hjortebestand i Danmark som sagtens kan bære flere ulve. Hvis individuelle ulve reelt bliver et problem for mennesker må de skydes, som det allerede er tilfældet i dag.

Det er efter min opfattelse forholdsvis nemt at komme til Danmark for at arbejde, men vilkårene for at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet, f.eks. gennem permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, er urimeligt hårde, og gør at mange dygtige udlændinge, der egentlig gerne ville lægge deres arbejdsindsats og tilværelse i Danmark, i stedet søger andre steder hen. Vi giver ikke folk et ordentlig incitament til at blive del af samfundet, når hele statens og det politiske systems attitude overfor udlændinge er, at de er uvelkomne.

Vi skal ikke have amerikanske baser på dansk jord, slet ikke hvis de udstationerede soldater ikke er underlagt dansk lov, og kan udøve magt over danske borgere.

Psykiatrien har i mange år været underprioriteret, og det er godt at der kommer større fokus på området

Hvis vi skal tiltrække og fastholde personale til sundhedsvæsnet er lønnen en vigtig parameter.

Jeg er ikke nok inde i problemstillingen til at have en kvalificeret holdning

18. uge virker for mig som en fin grænse, også fordi den føste scanning ligger i uge 12. Det er fint at give gravide mulighed for at overveje resultatet af scanningen i noget tid, frem for at skulle tage en beslutning med det samme.

Jeg hælder mest til at være enig, men jeg synes det er en meget svær diskussion. Der kan uden tvivl være situationer, hvor alvorligt og terminalt syge mennesker helst vil dø på egne præmisser og undgå langstrakt lidelse. Omvendt kan jeg godt være bekymret for om aktiv dødshjælp bliver en glidebane, hvor mennesker der med den rette hjælp kunne have en meningsfuld tilværelse med deres sygdom, i stedet vælger at dø før tid. Hvis det lovliggøres skal det være på en gennemtænkt måde, hvor gode og dårlige erfaringer fra udlandet inddrages.

Det er ikke et mål i sig selv at skatten skal være høj, men der er brug for at finansiere velfærd, grøn omstilling, klimatilpasning og nu også oprustning. Skattelettelser er ikke en prioritet

Økonomisk ulighed er et problem i samfundet. Det er ikke rimeligt at der er børn som ikke kan gå til sport, ikke kan få julegaver og ikke kan få madpakke med i skolen, og at de fattigste kontanthjælpsmodtagere ender på gaden fordi deres boligstøtte skæres væk, mens der gives skattelettelser til de rigeste.

Momsen på friske, uforarbejdede råvarer, især frugt og grønt, bør sættes ned.

En stærk offentlig sektor er en forudsætning for et velfungerende samfund. De seneste års stigning i administrativt ansatte skyldes i høj grad en opgradering af skat som følge af udbytteskandalen og ejendomsvurderingerne. Administrative medarbejdere er ikke en luksus men en forudsætning for at staten fungerer, loven håndhæves og politiske ønsker kan føres ud i livet

Vi er helt afhængige af et tæt samarbejde med ligesindede lande. Senest har vi set styrken i at være del af EU ved Grønlandskrisen. Den eneste måde Danmark kan have reel indflydelse på egen skæbne er gennem et stækt, forpligtende europæisk samarbejde.

Vi skal støtte Ukraine i deres kamp for uafhængighed, også i forhold til genopbygning

Det er positivt at der er sat gang i et statsligt skolefrokostforsøg. Baseret på erfaringer fra forsøget bør ordningen udbredes til alle skoler, så eleverne kan samles om sund og god mad. Fællesskab omkring måltider er en vigtig del af dannelsen som borgere og mennesker. Samtidig øger det indlæringen at få et ordentligt måltid mad i løbet af dagen.

Der skal være lave klasselofter, men jeg tror godt 14 elever kan blive for småt til at danne sunde sociale fællesskaber i klasserne. Pengene kunne bruges bedre på andre tiltag, der ville forbedre børns trivsel og indlæring i skolen.

Det er helt på sin plads at selskaber bidrager til det samfund der er en forudsætning for deres succes

De offentlige ydelser, og især kontanthjælpen, er så lave at folk bliver sat på gaden. Vi skal ikke skære yderligere.

Ja, og overgangen fra arbejde til pension må meget gerne kunne være mere fleksibel og flydende for de, der ønsker det

Vi har fortsat brug for flere solceller og vindmøller til at dække den stigende efterspørgsel på strøm. Vi skal dog ikke udvide kapaciteten hovedløst, men også se på energibesparende tiltag, energilagring og fleksibelt forbrug, ligesom vi skal overveje om der er strømforbrugende aktiviteter vi kan skrue ned for.

VI skal sætte mere vedvarende energi op, også på land. Der skal tages hensyn til naboer, men det må ikke blive sådan at naboklager i alle tilfælde kan blokere for projekter. Der bør dog være grænser for i hvor høj grad et lokalområde bliver præget af vind- eller solparker. I det omfang det er muligt, bør kommunerne fremme energifællesskabet hvor lokalområdet selv (med-)ejer parkerne, helt i overensstemmelse med andelstraditionen. Målet må være at ingen skal bo ved siden af en solcellepark eller vindmølle, de ikke har haft mulighed for at være medejere af.

Ja, men de bør placeres mere i overensstemmelse med faglige input fra biologer. De nuværende parker er i mange tilfælde en del mindre end det anbefalede. Konkret i Nordsjælland bider jeg dog mærke i, at naturnationalparkerne i Gribskov og Hellebæk faktisk stort set kan forbindes gennem Horserød, som også var i betragtning som naturnationalpark. Det kunne blive et rigtig flot, stort og sammenhængende naturområde i en af landets mest biodiverse egne.

Der skal være proportionalitet i straffe. Det skal være meget svært at udvise mennesker, der har opbygget en tilværelse i Danmark. Ikke umuligt, men svært. Konventionerne eksisterer for at beskytte alle, også dem der umiddelbart ikke er sympatiske.

Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men først og så har vi brug for at behandle dem der flytter hertil ordentligt. Der er alt for mange rigide krav, som skubber dem der ellers kan og vil bidrage til vores samfund væk

Kravene til at få dansk statsborgerskab er blevet strammet i en skrue uden ende i årtier, og ofte på måder hvor mennesker der næsten havde opfyldt de tidligere krav pludselig måtte vente igen, fordi der i mellemtiden blev strammet eller indført nye krav. Unge der er født og opvokset i Danmark må i dag vælge mellem uddannelse eller statsborgerskab, fordi der er meget rigide krav til beskæftigelse før man kan få statsborgerskab. Det er uhensigtsmæssigt og urimeligt. Samtidig gør den meget lange og besværlige proces, at mennesker der ønsker at være del af vores samfund føler sig fravalgt eller uønskede i Danmark. Vi skal ikke tvinge dem der vil Danmark til at kæmpe mod myndighederne for at få lov til at være her.

Hvis f.eks. støvsugning kan klares af en robot og dermed frigøre tid til andre plejeopgaver for personalet er det fint med mig. Det vigtigste er at den personlige pleje udføres af mennesker

Jeg kender desværre ikke nok til området til have en kvalificeret holdning

Vi har brug for begge dele. Jeg mener i højere grad vi skal understøtte at man kan skifte spor i et langt arbejdsliv, også så mennesker med en del år på arbejdsmarkedet kan tage en professionsuddannelse, eller så unge der overvejer en professionsuddannelse ikke skræmmes væk af at føle at de binder sig til ét job for hele livet.

Det er på sin plads at staten bruger penge på nationale institutioner som Det Kongelige Teater, Nationalmuseet eller de kongelige slotte, der af historiske årsager ligger i hovedstadsområdet. Og der skal de blive ved med at ligge, for vi har gang på gang set hvordan stærke institutioner bliver nedbrudt af medarbejdeflugt og kulturtab, når de flyttes. Både museerne og teateret bør komme bredt ud i landet med turneer og vandreudstillinger, og vi skal også give statslig støtte til egnsscener og -museer.

Vi skal lade os inspirere af Sverige og Norges allemandsret, så vi kan færdes - respektfuldt - i privatejet natur