Gå til indhold
Del kandidaten
Sebastian Støckler
Studerende på kandidatuddannelse
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Ny ældre- og sundhedslov, ændringer på børne- og ungeområdet , grøn trepart, vedvarende energianlæg, og meget mere. Der er mange ting der står på tegnebrættet. Det er vigtige dagsordener vi ser hen imod, og det håber jeg på, at jeg fortsat kan få lov til at arbejde med. Jeg har arbejdet for og vil fortsat have fokus på: Børne- og ungeinddragelse Forebyggelse i sundhedsvæsnet Flere fælleskaber for alle aldre Færre regler og mere frihed til de ansatte Der er nemlig brug for unge kræfter i politik, der ser tingene med andre øjne, og derfor håber jeg på din personlige stemme, så ungdommen kan forblive repræsenteret i Skanderborg Byråd de næste 4 år!

Politisk karriere
2021-2025 · Byrådsmedlem · Skanderborg Kommune
2021-2025 · Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget
2021-2025 · Medlem af Sundheds-og Omsorgsudvalget
Tillidsposter
2024-2025 · Bestyrelsesmedlem · SOSU Østjylland S/I
2022-2025 · Bestyrelsesmedlem · Skanderborg Ungdomsskole
Erhvervskarriere
2021-nu · Ufaglært afløser i hjemmepleje · Skanderborg kommune
1
Skanderborg Kommune skal fortsat tillade byggeri i højden i kommunens større byer.
Sebastian Støckler uddyber:
Hvis vi ikke bygger i højden, så skal vi tage pladsen fra vores natur, marker mm. Jeg ser gode muligheder i by fortætning og højere byggeri.
2
Skanderborg Kommune bør bruge flere ressourcer på klimaområdet – også selvom det går ud over andre velfærdsområder.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal gøre vores søer og vandløb renere, så vi kan sikre liv og natur til kommunens borgere i fremtiden. det må godt koste lidt
3
Flere af kommunens eksisterende P-pladser skal kun kunne bruges af el-biler.
Sebastian Støckler uddyber:
VVi vil ende med, at have mange parkeringspladser som står tomme, mens benzinbiler bruger tid på at køre frem og tilbage efter en plads
4
Skanderborg Kommune skal i højere grad end i dag fokusere på udvikling af de mindre byer og landsbyer.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal udvikle alle dele af vores kommune, både land og by. Vi skal dog se hinanden i øjnene, at nogle ting er bedre i de større byer. Biblioteker, større idrætsanlæg mm. På den måde kan vi sikre stordriftsfordele, samt gode bygninger og tilbud geografisk over hele kommunen.
5
Der skal bedre nomeringer (pædagoger pr. barn) i daginstitutionerne.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi kan altid bruge bedre normeringer, ingen tvivl! men vi overholder loven på området. Vi har tilført et større 2 cifret millionbeløb til dagtilbudsområdet de sidste 4 år. Vi skal også huske, at normering ikke er alt, og at der er andre ting der også spiller ind for at få god kvalitet. Uddannelsesgrad, god ledelse, høj faglighed, gode læringsomgivelser mm. Det burde vi styrke endnu mere. Det kommer også til at koste, og der så jeg at vi brugte midlerne på overstående, så længe vi overholder loven.
6
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi betaler allerede en af de højere kommuneskatter i Danmark, 26%, den skal ikke hæves
7
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal helt sikkert sænke skatten, men det skal være på det rigtige tidspunkt, så vi ikke skære i kernevelfærden.
8
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Sebastian Støckler uddyber:
Det er et ok vederlag man får i dag, men hvis man udregner timelønnen, så er den ikke meget mere end et ufaglært job, i hvert fald som alment byrådsmedlem. Og jeg tror ikke at det er lønnen, folk stiller op for, fordi så bliver de skuffet. Vi skal ikke behandle de folkevalgte dårligt, heri give dem et mindre vederlag. Mange tager fri fra job og studie (inklusiv mig selv) og dette tab af arbejdstid skal selvfølgelig kompenseres.
9
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi bruger i dag allerede en stor del af vores uddannelsespenge på specialområdet, hvilket vi også skal. Det må bare ikke ramme almen mere, og ved at sikre bedre ramme for almen, kan vi holde endnu flere børn i et alment tilbud.
10
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi overholder loven om minimumsnormeringer, men der kan selvfølgelig altid komme flere ansatte, det vil så bare skulle finansieres. Men flere ansatte vil være godt, men vi skal også huske at god kvalitet også kommer af god ledelse, faglighed, gode læringsrum mm.
11
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Sebastian Støckler uddyber:
Det vil blive rigtigt dyrt, hvis vi laver de regler om vi har i dag. Vi skal hellere styrke skolerne, og lade dem styre hvordan de bedst driver skole. Det er dem der er eksperter.
12
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal have begge dele, vi kan ikke klare os uden velfærdsteknologi, ej heller varme hænder. De er ikke modsætninger
13
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Sebastian Støckler uddyber:
Det kan hjælpe med at sætte konkurrence i tingene, og at man som kommune bliver udfordret og den vej igennem blive bedre til det man gør.
14
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Sebastian Støckler uddyber:
Hvis det eksempelvis kan betyde, at vi kan tage de hænder over på andre omsorgsopgaver, og at det giver mening i det enkelte hjem, så ser jeg det som en mulighed, da robotstøvsugere langt hen af vejen er effektive
15
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal bruge langt flere penge på forebyggelse! Både for borgernes men også for kommunens fremtidige økonomi
16
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi kan gøre begge dele, men vi ved at hvis folk ikke kan komme dertil i bil, så bliver det valgt fra. Især når vi er så en stor landkommune som vi er
17
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
18
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Sebastian Støckler uddyber:
Det skal gøres de steder hvor det giver mening, og det ikke rammer alt for mange. Og der er altid nogen det vil gå udover, de skal så kompenseres indenfor lovens rammer.
19
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Sebastian Støckler uddyber:
Det er en politik vi allerede har, og jeg mener at vi som kommune skal gå forrest for at sikre ta byggeri forgår mere bæredygtigt.
20
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal sikre at vi kan følge med i udviklingen, så der er de skoler og dagtilbud som der er behov for. Vi skal ikke have at forældre skal køre tværs over kommunen for at få passet deres barn.
21
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal prioritere grønne områder langt mere, for at sikre liv i vores gader.
22
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Sebastian Støckler uddyber:
Det vil jeg mene vi gør, men jeg kan jo ikke tale på andre borgers vegne .
23
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Sebastian Støckler uddyber:
Vi skal ikke drive udenrigspolitik som kommune
24
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Sebastian Støckler uddyber:
Kultur er mange ting, og det skal vi som kommune understøtte, vi skal bare ikke spare på kerneydelserne for at tilføre området penge.
25
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.