Mit hjerte banker for klimaet, og jeg er også utålmodig efter at få bilpakken gjort grønnere, men vi får ikke danskerne til at træffe grønnere valg ved at gøre hverdagen mere bøvlet. Derimod gør vi det bare svært for transport/varevogne at arbejde i byen, ligesom mange af handlende i Odense bare kører et andet sted hen. I stedet skal vi sikre at der er den nødvendige el-kapacitet i byen, så folk der gerne vil skifte deres bil ud, har mulighed for det.

Sagerne med busbanerne ved fx sdr. boulevard har vist, at det ikke er en god løsning. Der skal klart flere grønne busser på vejene, så man kan komme fra A til B også fra forstæderne og ind til Odense, men når det fører til komplet trafik-kaos at give dem en forlomme, samtidig med at der ikke er busser og passagerer nok til at det giver mening, så skal vi hellere give bilerne pladsen tilbage indtil der kommer færre biler.

Letbanen skal ikke udvides. I stedet skal vi bruge pengene på el-busser som går ofte, også om natten. Det er både billigere og bedre for klimaet, ligesom vi får langt mere transport for pengene. Letbanen er en meget dyr løsning, og når etape 1 har gjort den samlede transport i Odense mere bøvlet pga. nedlæggelser af busruster, så skal vi ikke bygge mere Letbane, men i stedet sikre grønne busser i hele Odense.

Kommunen skal udstykke jord og tilladelser, hvor der er efterspørgsel. Jeg gider ikke bestemme, hvor folk skal bo. Det kan folk sagtens selv finde ud af. Vi skal give langt flere tilladelser til bebyggelse både inde i byen, men også udenfor.

Odense skal tilpasse sig borgerne og ikke omvendt. Hvis folk gerne vil bo midt i byen, så skal vi også tilbyde skoler tæt på. Omvendt er det et generelt problem at der er lang transport, når man kommer ud til forstæderne, så der skal man også støtte skolerne. Det vigtigste for mig er, at skolerne selv har råderet over midlerne, og at vi ikke sidder på rådhuset og fortæller lærerne, hvordan de laver den bedste skole. Det ved de nemlig bedst selv, når de samarbejder med forældrene og loaklområdet.

Vi har et helt fantastisk projekt i Odense, der hedder solstråler, hvor unge mellem 15 og 17 år bliver ansat på vores plejehjem. Det er en rigtig god måde at give unge en smagsprøve på området, så de har lyst til at gå ind i faget senere. Derudover skal vi også skrue op for adgangen for andre foreninger, som fx går ture, er besøgsvenner og meget andet med de ældre. Min egen morfar havde en besøgsven på sit plejehjem, som gik ture med ham, hvilket man jo ikke kan forvente at plejepersonalet ellers har ressourcer til. Det øgede hans livskvalitet meget, og det vil jeg også rigtig gerne tilbyde andre ældre borgere.

Foruden at folk der går på arbejde både er sundere og trives bedre, så bruger vi desværre også alt for mange penge på overførselsindkomster i dag. Alle kan bidrage med noget, og hvis man kan arbejde, så skal man arbejde. Hver gang vi bruger skattepenge på overførselsindkomster så er det nemlig penge vi ikke kan bruge på syge, skolerne, den kollektive transport, daginstitutionerne og de mange andre ting, som skaber flere muligheder i et samfund.

Den bedste måde vi kan støtte de store kulturbegivenheder, uanset om det er festivaller eller fodboldkampe på stadion, er ved at fjerne bøvl og bureaukrati, så de ikke skal vente flere måneder på forskellige tilladelser. Jeg vil hellere bruge pengene på velfærd eller skattelettelser, men når det så er sagt, så skal rammerne naturligvis være i orden, og kommunen skal investere langt mere i idrætsfaciliteter.

Der må hjertens gerne stå et atomkraftværk i min baghave, og jeg tror, at atomkraft kan være et super fint supplement til vores energisystem. Jeg mener derimod at det er en beslutning man skal tage nationalt. Dertil er der intet argment for, at Odense er det bedste sted at placere et atomkraftværk. Vi bruger ikke gas, så der er ikke udfasningspotentiale, ligesom vi allerede har lave fjernvarmepriser. Derimod er der mange steder på Sjælland som stadig benytter gas, ligesom der kan være noget fornuftigt i at kigge på om det østlige eller vestlige el-marked skal tilgodeses. Helt kort: jeg og de andre potentielle byrødder ved simpelthen ikke nok om energiplanlægning til at tage det valg.

Odense har i forvejen høje skatter. Vi kan sagtens finde ressourcerne indenfor det nuværende budget. Vi skal IKKE hæve skatten.

Det vil altid være en prioritering for mig, at danskerne får lov til at beholde langt flere af deres egne penge selv.

Hvis jeg er så heldig at blive valgt, så kommer jeg til at gå ned i løn, fordi mit normale arbejde lønner bedre end kommunen gør, og jeg skal bruge færre timer på mit job. Lønnen i byrådet svarer til, hvad en studentermedhjælper tjener, og derfor kan jeg godt forstå, at det er svært at få folk til at stille op. Politik er ikke en god forretning, og det mener jeg heller ikke at det bør være, men når folk bruger uanede mængder tid, som tages væk fra arbejde og familie, så kunne man godt honorere det bedre. Når det så er sagt, så tror jeg, at mængden af sager der stiger hver år, og at arbejdsbyrden generelt bliver større påvirker lysten og motivationen mere. Ligeledes er der en social slagside og en aldersmæssig slagside i form af, at det er nemmere for folk der i mange år har haft gode indkomster at sætte tiden af til at lave kommunalt arbejde. For unge mennesker, hvor de første år i karrieremøllen er vigtige, bliver det et større offer for privatøkonomien mange år frem.

Folkeskolen skal kunne rumme alle danske børn, også dem med særlige behov. Sidste år dumpede 11,9% af Odenses folkeskoleelever dansk og matematik, da de gik ud af folkeskolen. Det er alt for mange set i lyset af, at hele årsagen til at vi fik en folkeskole var for at give ALLE børn adgang til uddannelse. Det skal vi gøre meget bedre. Det kræver større fleksibilitet til at den enkelte skole selv kan tilpasse undervisningen til elever der har det svært, men også at pengene skal følge barnet, fremfor uddannelsesinstitutionen. I dag er det meget svært at tilføre ekstra midler til et udsat barn i en almen folkeskoleklasse, hvis han/hun har brug for ekstra timer eller en støttepædagog, derimod er det langt nemmere at flytte barnet over i et specialtilbud, som er meget dyrere end en lokal løsning, som måske havde været nok til at hjælpe barnet. Når det så er sagt, så skal de dygtige børn ikke bare stå til pynt, og derfor vil Venstre investere i talentprogrammer for særligt talentfulde børn.

Der er ikke for få ansatte. Der er for få pædagoger og andre der har med børnene at gøre, og for mange der er nødt til at bruge deres tid på papirarbejde. Ligesom mange andre steder, skal vi skrue ned for mængden af regler og indrapportering som pædagogerne skal stå for i løbet af en dag, fordi det tager tid fra børnene. Ligeledes har vi skabt bedre rammer for private dagplejere, hvor forældrene og dagtilbuddet i fællesskab kan prioritere deres ressourcer ift. børnene.

Det er ikke til diskussion, at det har en betydning, om en lærer skal undervise 28 eller 23 børn ad gangen. Jeg vil lade det være op til skolerne, om de gerne vil lave 2-lærer-undervisning eller undervise med 1 lærer og 1 pædagog. Der tror jeg, at den enkelte skole er bedst til at prioritere.

Der er ingen tvivl om, at vi mangler hænder i stor stil i vores ældrepleje, men det er desværre ikke muligt at skaffe al den arbejdskraft, vi har brug for, og i fremtiden bliver det problem kun større. Derfor skal vi begynde at investere i nye produkter indenfor velfærdsområdet, så virksomhederne kan se en fremtid i at skabe teknologiske løsninger. I pleje på handicapområdet er det også noget der skaber større selvstændighed for den enkelte, og for dem, giver det stor livskvalitet at blive mindre afhængige af hjælp. Det kan være alt fra en øjenstyret robotarm som sørger for maden og meget andet. I ældreplejen kan robotter også gøre rengøring nemmere.

Jeg tror på, at det er den ældre og de pårørende der bedst selv ved, hvilken service der passer deres tilværelse, og hvis der ikke er noget at vælge imellem, så rummer vi heller ikke folk i al deres forskellighed. De private aktører har friere rammer, og derfor er de langt bedre til at finde på nye kreative løsninger eller til at skære ned på alt det, der ikke skaber kvalitet. I venstre vil vi gerne garantere ældre på plejehjemmene her i Odense, at de får frisklavet mad hver dag, og ligesom alle vi andre kan være sikre på bedre priser og lækrere mad, når der er flere restauranter der konkurrerer i gågaden, så gælder det samme, når der skal laves mad i ældreplejen. Derfor skal vi også have konkurrence der.

Mennesker kan sørge for nærhed og pleje, det kan robotter ikke. Og derfor skal vi prioritere vores medarbejdere, hvor de skaber mest livskvalitet hos vores ældre borgere. At sidde og få en god snak, eller at man har 2 minutter ekstra til at give støttestrømper på, tror jeg skaber langt mere værdi end at det er et menneske fremfor en robot der står for rengøringen.

Begge dele er meget vigtigt. God genoptræning kan også betragtes som forebyggelse, fordi vi får færre tilbagefald, når vi holder vores patienter godt i hånden efter et sygdomsforløb.

Det er langt mere fornuftigt at få parkeringspladserne ned i kældrene under vores bygninger, og det kræver at virksomhederne får lov til at udbygge parkeringspladser under jorden. Jeg gider ikke glo på biler, men det er fuldstændig afgørende for folk der ikke bor i centrum, for ældre, for personer med handicap eller travle børnefamilier, at man kan komme rundt i bil. Ligeledes kvæler vi vores forretningsliv inde i Odense, hvis det ikke er muligt at parkere inde i byen.

Kommunen skal tilbyde jord, hvor der er efterspørgsel. Det er ikke politikerne der skal sidde og bestemme, hvor Odense skal bevæge sig hen. Hvis børnefamilierne ønsker sig parcelhus i udkanten af byen, så skal vi ikke presse prisen ned på lejligheder i midtbyen og omvendt. Byggeområdet er komplekst, og det er en regeljungle, som mange har svært ved at finde rundt i. Det skal vi forbedre.

Vi mangler grøn energi i Danmark og vi er faktisk det land i Europa med den laveste selvforsyningsgrad. Det er dårligt for den grønne omstilling og især for vores sikkerhed. Derfor giver det rigtig god mening af der bliver udlagt mere plads til vedvarende energi. Det skal naturligvis ske med den rette kompensation til naboerne, som skal have gode muligheder for at investere i energien, have lavere elpriser udenfor elnettet, eller skal erstattes på en anden måde. Det er meget vigtigt for mig, at vi sikrer god opbakning til de grønne løsninger, og derfor skal vi være i god dialog med naboerne til VE-byggerier.

Som regel er det en økonomisk overskudsforretning på lang sigt, når vores kommunale bygninger har et lavt co2-aftryk. Det gør energiregningen lavere, og derfor sparer vi skattepenge. Kommunens egne bygninger står også for en overdådigt stor del af Odenses Co2-udledninger og derfor er det både et billigt sted at starte, når det handler om klimakamp, og samtidig er energirenoveringer den klimainvestering der generer almindelige menneskers hverdag allermindst.

Når virksomhederne har det godt, så har medarbejderne det godt. Og når medarbejderne har det godt, så bliver de boende i byen, og det tilfører flere ressourcer hertil som vi kan lave velfærd for.

Vi har ikke ret mange grønne områder i Odense Kommune, og dem vi har, bliver heldigvis beskyttet rigtig godt. Græsplæner og gamle grusgrave er ikke grønne områder, og de er hverken til gavn for mennesker eller biodiversitet, derfor skal vi give virksomhederne fri leg til at bygge, fordi det skaber vækst og gang i økonomien, som vi kan bruge til at beskytte den natur vi så har. Der er store potentialer ift. munkemose og resten af å-systemet sammen med havnen, hvor vi kan gøre en hel del for biodiversiteten, men de områder er allerede godt beskyttede. Nu skal vi bare investere i dem.

Jeg synes, at hele situationen omkring Skibhusvej og Letbanen tyder på det modsatte.

For det første, skal kommunen sikre de billigste produkter til borgerne fremfor at føre udenrigspolitik. Det er Regeringens opgave, og derfor skal kommunalvalget ikke handle om hverken Israel/Palæstina eller topskat, fordi det bare ikke er en del af opgaven her i kommunen. For det andet, så boykotter man også produkter fra Gaza og Vestbredden, hvis man boykotter varer fra Israel, hvilket er det store problem med aktivisme. Det larmer, skaber opmærksomhed og god samvittighed, men det hjælper ikke noget som helst. Ofte har det endda den helt modsatte virkning.

Jeg elsker at gå i teateret. Især for mine egne penge. Når vi støtter kulturtilbud med skattepenge, så er det omfordeling til dem der tjener mest og dem der har allerflest ressourcer. Det er ikke den enlige mor med 3 børn der går i teateret og det er ikke unge udenfor arbejdsmarkedet der lige svinger ind og ser en ballet.

Langt hen ad vejen, så er indvandring en gave for dansk erhvervsliv, og uanset om man kigger indenfor på et plejehjem, i en børnehave, eller i en af vores store virksomheder, så er der mange dygtige medarbejdere med rødder i andre lande. Vores økonomi kan ikke hænge sammen uden dem. Når det så er sagt, så har vi store problemer med flygtninge og indvandrere der står udenfor arbejdsmarkedet. Det skal vi løse, og det er også derfor at vi har indført arbejdspligt i Kommunen. Det er positivt, fordi langt flere kommer ud af hjemmet og bliver integreret, og især fordi alle kan bidrage med noget. Ligeledes er der en direkte sammenhæng mellem indvandrebørn med forældre i arbejde og hvorvidt de bliver kriminelle eller ej. Ungdomskriminalitet er et langt større problem blandt indvandrere, og det skal vi selvfølgelig også løse. Jeg tror på, at det starter med at de får sig et fritidsjob, lærer at tage ansvar og tjene deres egne penge.